mandag den 30. august 2010

Min foerste weekend i Seattle

Fredag morgen startede som alle andre dage er startet indtil nu. Jeg staar op omkring 7.30, gaar op i koekkenet og spiser morgenmad, reder min seng, tager toej paa og boerster mine taender - og igang er dagen!! Dog var fredag anderledes - ikke blot fordi det var lige netop en uge siden, jeg ankom - men ogsaa fordi Lisa, familiens foerste Au Pair, kom hjem! Hun har vaeret ude at rejse i en maaneds tid sammen med en anden tysk Au Pair ved navn Anni. De har begge valgt, at bruge deres sidste dage ved deres vaerstfamilier, for at sige ordentlig farvel inden deres visum tvinger dem tilbage til Tyskland! Jeg var inden en smule nervoes eller maaske naermere spaendt paa dette moede. Jeg har skrevet en del med hende over mail, om de utallige spoergsmaal jeg havde inden jeg tog afsted, og indtrykket af hende var bestemt godt. Min nervoesitet laa mere i, hvordan forholdet til familien, og isaer boernene, kunne aendres efter hendes tilbagevenden. Jeg frygtede at blive 7. hjul, og paa den maade foele mig lidt tilsidesat og udenfor. Dog viste det sig hurtigt at min nervoesitet var ubegrundet! Boernene var naturligvis meget glade for at se hende igen, men jeg var ikke helt ude af billedet af den grund! Lisa er enormt flink, og har taget det hele meget afslappet, og mere overraskende har ogsaa pigerne tacklet det flot. Jeg havde forestillet mig, at de ville finde det lidt underligt, og tilmed en smule svaert pludselig at have to Au Pairs at vaelge imellem, men det har ikke synes at vaere tilfaeldet.
Loerdag aften var Lisa, Anni, Sophia (Annis erstatning) og jeg ude at spise paa noget der hedder Cheesecake, hvilket er en enorm restaurant, der tilbyder mad i stil med Bones eller Jensens Boefhus. Der udover fik vi de laekreste ostekage, hvilket stedet sjovt nok er beroemt for. Vi endte vores aften i biografen, hvor vi saa en film vis navn jeg ikke husker. I hvert fald var den med Julia Robberts, og efter min mening utrolig langtrukket uden et egentlig klimaks, saa de sidste 40 minutter var en lang kamp om at holde mig vaagen! Det var en rigtig god aften, og rigtig soedt af Lisa og Anni at invitere os to nye Au Pairs med.

Torsdag koerte helen, Phoebe, baby Helen og jeg til en lille by naer Olympic bjergene, hvor vi skulle moedes med en af Helens veninder, Caroline, og hendes to drenge. Vi var ved havet, hvor vi brugte det meste af eftermiddagen paa at bygge sandslotte. Heldigvis var der ogsaa tid til at gaa en tur ned i byen, hvor vi besoegte en meget gammel forretning, der var indrettet som slags koebmandsgaard/ cafe og iskiosk. Vi fik hver en gammeldags isvaffel - eller det vil sige, det der minder om en gammeldags isvaffel, for vaflerne var saa enormt daarlige, at de paa ingen maade kan sammenlignes med en hjemmelavet vaffel af dem, vi i Danmark er vant til. Vi spiste alle aftensmad paa en fiskerestaurant ved havet, hvorefter vores veje skiltes. Paa den halvanden times lange tur hjem saa pigerne film, hvor Helen og jeg imens sad og snakkede. Stoerstedelen af vores snak havde de foerste dage baaret praeg af de mange praktiske ting, der skulle paa plads, saa det var enormt rart bare at snakke med hende! Hun er meget aaben og fortaeller gerne en masse om hende selv og sin familie.
Samme aften satte Helen mig af ved en maxicansk restaurant, hvor jeg skulle moedes med 4 andre Au Pairs - alle fra Tyskland! Der er saa forfaerdelig mange tyske Au Pairs herover!! Men anyway vi var ude at spise og tre af dem, som har vaeret her i ca. en maaned, var ved at planlaegge en weekend tur til San Fransisco. De inviterede Sophia og jeg med, saa om kun tre uger gaar turen til SAN FRANSISCO!!! I am SO excited! :)

Fredag efter aftensmad, hvilket i oevrigt var noget af en middag, da Lisas hjemkomst skulle fejres, blev jeg hentet af Sofie, en dansk Au Pair. Vi moedtes med en anden dansker ved navn, Kathrine og en fransk og tysk Au Pair. Sofie viste mig et stort shopping center - det var kaerlighed ved foerste blik!! Vi var i biografen, hvor vi saa Vampire Suck, hvilket ikke ligefrem er den bedste film jeg har set! (Jeg har vaeret lidt uheldig med filmvalgene indtil videre!)Biografsalen var helt enorm kold at vaere i, saa jeg var ganske kold om foedderne, da filmen endelig var faerdig!

Loerdag formiddag tog Sofie og jeg til Downtown, hvor jeg blev praesenteret for endnu flere shopping centrer. Jeg har desvaerre bange anelser om, at dette ophold ikke bliver helt billigt!! Jeg saa den originale Starbucks, et fisketorv, hvor man kaster de fisk, man oensker at koebe op til fiskemanden, hvorefter han synger en sang og kaster dem tilbage til kunden (det er aabenbart noget Seattle er meget kendt for, og antallet af mennesker omkring fiskemanden gav da ogsaa et glart billede af, at det er en meget besoegt turistattraktion!) Til frokost tog vi paa sushibar, hvor jeg smagte sushi for foerste gang i mit liv. Til min store overraskelse smagte det ikke helt ringe endda, og saa var det tilmed rigtig billigt!!

Soendag fyldte Jeff 40 aar, hvilket vi fejrede - dog ikke i narheden af den maade vi fejrer foedselsdage paa i Danmark! Vi stod alle bare op, som var det en almindelig morgen (ingen morgensang ved sengen). Phoebe havde glemt at det var hendes fars foedselsdag, saa foerst da hun blev mindet om det, oenskede hun tillykke!! Vi sang ikke foedselsdagssang eller aabnede gaver fra morgenen af, og dagen forloeb generelt meget stille og roligt, hvor Jeff sidst paa formiddagen tog ud for at cykle med en kammerat. Ved middagstid hentede vi Luca, som den sidste uge har vaeret paa en camp. Foerst sidst paa eftermiddagen aabnede han sine gaver, og der var intet flag hejst, ingen balloner, foedselsdagssang, kagemand osv. Det er den mest tamme foedselsdag jeg nogensinde har vaeret med til. Jeg er lidt spaendt paa at se, om det foregaar paa samme maade til Lucy's 9 aars foedselsdag i starten af september.

Desuden har jeg vaeret ude at koere for foerste gang herover. Deres biler er alle med automat gear, hvilket goer selve det at koere bilen utrolig nemt. Dog er trafikken haeslig, vejene er 3, 4 og 5-sporet og de har ingen GPS, hvilket er noget af en udfordring. Jeg har dog allerede laert vejen til postkontoret og pigernes skole, hvilket er stor fordel, da jeg naar skolen begynder d. 8. september kommer til at hente og bringe dem meget.

mandag den 23. august 2010

En status efter de foerste dage i Seattle!

Sent fredag aften ankom jeg saa til Seattle. Jeg rejste med to andre piger fra Au Pair skolen. Den ene var en meget indadvendt og lidt sky tysk pige, som af en eller anden grund ikke synes at bryde sig specielt meget om mig, og den anden var en pige fra Ukraine, som havde enormt svaert ved at tale og forstaa engelsk, saa det meste af den naesten 7 timers lange flytur brugte jeg paa at laese og hoere musik, bare for at aflede mine tanker en smule! Jeg var simpelthen saa forfaerdelig spaendt paa at moede familien, og jeg var saa bange for at mine forventninger til dem var saa hoeje, at jeg kun kunne blive skuffet!

I lufthavnen stod Helen (min host mom), Lucy (den aeldste pige paa snart 9) og Phoebe (den midterste pige paa 6) og ventede paa mig. De lignede paa en prik dem paa billederne, som jeg havde set inden min afrejse, saa det var ikke noget problem med det samme at spotte dem. :) Mit foerste haandsindtryk af dem var "Aahr, hvor de dog virker flinke og helt nede paa jorden! Skoent!!" Det tog ikke lang tid for os at finde min baggage, og vi kunne snart komme ud af lufthavnen. Paa turen hjem saa jeg Seattle i nattemoerket, og hold da op, hvor blev jeg overrasket over hvor stor byen er! Jeg havde paa forhaand laest, at der "kun" boede ca. 500.000 i Seattle, saa jeg forventede en by paa stoerelse med Aarhus, men Helen fortalte mig, at det var antallet af folk i downtown. Seattle er kendt for at vaere en meget respekteret by i USA, da de er foerende indenfor industri og IT! I downtown ligger alle disse enorme skyskrabere, som er ene kontor - og hotelbygninger, hvilket goer, at downtown ikke er et saerlig attraktivt sted at bo. I stedet soeger folk lidt vaek fra centrum, og taeller man derfor alle bydelene med er Seattle med sine 3,3 mil. indbyggere en ret saa stor by!!

Turen hjem tog ca. 30 min. Jeg blev moedt af Jeff (min host dad), der ogsaa boed mig varmt velkommen. Der laa et enormt stykke papir i entreen, hvorpaa der stod "welcome Maibritt". :)Huset de bor i er enormt!! Jeg er virkelig dumpet ind i det vildeste luksus! De bor i et privat nabolag, hvortil der er vagter placeret for at sikre, at ingen uvedkommende kommer ind i nabolaget. Derudover er der pool, tennisbaner, golfbaner og en preeschool tilknyttet nabolaget. Naturen her er saa utrolig smuk og meget frodig. Mit vaerelse er stort og lyst, og i midten staar der en enorm seng. Den er saa hoej, at jeg ikke kan naa gulvet med mine foedder, naar jeg sidder paa den, og saa bred, at jeg kan ligge paa langs og sove, hvis jeg har lyst til det! Derudover har jeg mit eget badevaerelse, og saa er kontoret ved siden af mit vaerelse stort set mit, da Helen og Jeff ikke bruger computeren, der staar derinde. Det bedste af alt er dog, at de har rengoerringsdame 2 gange i ugen, hvilket jeg ikke vidste foer jeg tog afsted, saa jeg skal ikke goere rent herover overhoved! Jubii!!

Jeg ankom fredag, og loerdag morgen startede vi alle med at spise morgenmad sammen i koekkenet. Vi fik morgenbroed fra en dansk bager, der ligger ikke langt fra vores hus, for at fejre min ankomst. Loerdag aften skulle vi fejre Jeffs foedselsdag, da han naeste soendag fylder 40. Det skulle fejres med et poolparty for venner og bekendte, saa det meste af loerdagen gik med, at forberede dette arrangement. Helen tog mig med ned i byen, hvor vi skulle hente nogle foedselsdagskager til festen. Her saa jeg et helt kvarter, hvor folk fra norden boede. Det var helt vild sjovt at se alle de danske, norske og isaer svenske flag haenge ud af vinduerne fra folks huse. Derudover saa jeg det college, jeg skal tage fag paa til efteraaret, og pigernes skole. Denne hedder Evergreen, og er en privatskole, hvor ogsaa Bill Gates boern gaar paa. Helen og Jeff taler aabenbart ofte med ham og hans familie, saa ham vil jeg med sikkerhed faa at se i den naermeste fremtid. Gad vide om han har en soen paa omkring 22, saa gaar jeg i hvert fald "all in"! :) Til Jeffs foedselsdag vil jeg gaette paa, at vi var omkring 50 mennesker samlet. Det var en rigtig god aften, hvor jeg isaer fik snakket og leget en masse med boernene.

Soendag var jeg til mit foerste Au Pair moede, som er et moede, hvor alle Au Pairs fra omraadet er samlet og laver forskellige ting sammen. Da august er en maaned med enorm stor udskiftning, moedtes vi denne foerste gang paa Starbucks i et omraade kaldet Greenlake. Vi havde hjemmefra udfyldt nogle tests, hvilke vi startede med at gennemgaa. Herefter var det frit! Man kunne blive siddende og snakke eller man kunne smutte. Nogle af de gamle Au Pairs smuttede med det samme, og andre blev og boed os de nye velkommen. Jeg moedte to andre danske piger, som jeg begge har vaeret lidt i kontakt med hjemmefra. Det var rigtig dejligt, at moede andre danskere, og en af pigerne, Sofie fra Viborg, og jeg aftalte at tage i biografen senere i denne uge og se Step up 3, som hun ikke har set endnu. Hun inviterede mig ogsaa med en tur til downtown i weekenden med hendes veninde Katrine (en anden dansk Au Pair, som blot er rejst med en anden organisation). Der var desuden tre tyske piger til samlingen, som inviterede Sophia (en tysker, der bor kun 5 minutter fra mig) og jeg med ud at spise paa en mexikansk restaurant tirsdag aften. Det var rigtig rart at vaere til Au Pair moedet, og folk var flinke og aabne. Det er super laekkert for mig, at Au Pair moedet netop laa i denne weekend, saa jeg kunne naa med til det. Det giver mig i hvert fald mulighed for at skabe nogle kontakter lige fra starten af, hvilket jeg tror, er ekstremt vigtigt, hvis jeg paa et tidspunkt begynder at foele mig lidt ensom.
Soendag var vi inviteret hen til en aeldre mand fra nabolaget, der har en stor kunstudstilling i sit hus. Jeg fandt aldrig helt udad, hvem han var, men pigerne skulle iklaedes deres fineste toej, og den aeldre mand, som hed Richard, sagde, at han sikkert sagtens kunne tage til Danmark, og moede folk, der ikke vidste, hvem han var!! Det var nogle fantastisk flotte malerier, han havde, og saa var hans enorme spillerum lige sagen for pigerne og jeg. :)

I dag, mandag, har vi afleveret Lucy paa en camp, hvor hun skal vaere den naeste uge. Hun virkede ikke spor nervoes, selvom det er foerste gang, hun skal vaere saa mange dage vaek fra hjemmet, men hun er en ret sej pige, der ikke virker til at lade sig slaa saa let ud. Vi koerte derefter Phoebe til Tennis, og imens hun havde undervisning tog Helen, baby Helen (deres mindste datter er opkaldt efter moren, hvilket er ret saa forvirrende!), og jeg ned i en park, som har en fin legeplads. Her til aften var pigerne og Helen nede ved den aeldre herre Richard og bade i hans opvarmede pool. Da de kom hjem grillede vi T-bon steaks til aftensmad og spiste resterne af kagerne fra Jeff foedselsdagsfest.

Det har indtil videre vaeret nogle rigtig gode dage ved familien. Jeg er virkelig enormt glad for at vaere her, og de er saa soede ved mig. Isaer pigerne har taget helt fantastisk imod mig, og hjulpet meget til, at jeg foeler mig rigtig godt tilpas. Phoebe sagde, "Maibritt, you are the best Nanny ever!", og selvom hun formentlig ogsaa fortalte det til deres forrige Au Pair, Lisa, varmede det meget at faa at vide. Familien er meget nede paa jorden og utrolig afslappet at vaere sammen med, hvilket er SAA befriende. Efter at have set detes hus (eller den del af huset jeg indtil videre har set - for jeg har endnu ikke set alle rummene) var jeg lidt bange for, at de var lidt fine paa den, men det er de overhoved ikke, hvilket er FANTASTISK! Saa alt i alt trives jeg alletiders, her efter de foerste 3 dage i Seattle.

Turen til New York City!

Torsdag tog vi ind til downtown af New York. Det var simpelthen SAA fantastisk fedt! Jeg er stadig fundstaendig hoej over den oplevelse. Det kan virkelig ikke beskrives med ord, men tjek nogle af mine billeder ud paa facebook. Billeder siger jo ofte mere end tusind ord!! Vi saa det meste af det, man bare SKAL se, naar man er i New York. Vi var paa en tre timers lang rundvisning i bus, hvor en guide var med os. Han var super fin, og fortalte loes om alverdens maerkelige ting. Jeg har taget saa mange billeder af bygninger, jeg her efter turen ikke genkender overhoved! Men en ting husker jeg tydeligt, det var vores besoeg ved en meget lille, men meget beroemt ostekageforretning. Vi fik de mest fantastiske ostekager jeg nogensinde har smagt, og jeg er ellers ikke normalvis saa saerlig vild med den slags kager! :) Af andre ting vi saa, kan bl.a naevnes Frihedsgudinden, Times Square, Brooklyn Bridge, Top of the Rock og Empire State Building! Det var faktisk foerst, da jeg kom op i "Top of the Rock", at det gik op for mig, hvor enorm New York egentlig er!!

søndag den 22. august 2010

Skoleopholdet i New York!

Puu ha!! Sikke da en haesblaesende uge!

Natten til mandag d. 16. august koerte mine foraeldre og jeg til lufthavnen i Billund, hvor min rejse til USA skulle begynde. Jeg havde samme aften sagt farvel til mine soeskende, hvilket var SAA utrolig haardt!! Det var rent faktisk foerste gang jeg taenkte, "hvad er det, du har roddet dig ud i, Maibritt?" I lufthavnen moedte jeg hurtigt de tre andre piger, som skulle med samme fly som mig. De var alle au pairs, som skulle bo i San Diego. Vi floej til Frankfurt, hvor vi havde et stop paa omkring 4 timer. Tiden gik overraskende nok enormt hurtigt, da der var masser at snakke om. Vi havde saa mange tanker og forhaabninger, vi alle var faelles om. Flyveturen til New York tog omkring 8,5 time!! Jeg havde paa forhaand aftalt med Natalia (en af de andre au pairs), at vi skulle sidde sammen i flyet, da den lange tur i flyet paa den maade ville blive lidt mindre anstrengende.

Vi ankom til New York omkring 01.30am, hvilket var enormt pudsigt, da vi jo paa den maade skulle genleve den dag, vi jo egentlig havde haft i flyet, da klokken dansk tid var 20.30. I lufthavnen stod der personale fra organisationen Cultural Care, hvilket var firmaet jeg rejser med. Vi blev koert til Cultural Care Training School, som laa omkring en times koersel uden for New York City. Skolen var udadtil fantastisk!! Det var et enormt flot og naturskoent omraade og bygningerne var storslaaende! Men hvad ofte er tilfaeldet snyder det ydre!! Det indvaendige af skolen var gammelt og en smule snusket og beskidt! Jeg fik min noegle som viste mig til vaerelse 306, hvilket var i bygningen Skt. Joff's Hall. Jeg boede paa et 6-mands vaerelse, hvor jeg var den eneste dansker. 2 af dem var fra Tyskland, 1 fra Oestrig og 2 fra Sydafrika. Tyskerne og pigen fra Oestrig talte meget sammen, og til min store irritation talte de sammen paa tysk!! Heldigvis boede der 4 andre danske piger paa vaerelset ved siden af mig, saa her flygtede jeg saa ind for at tale dansk!! :) Vi var os 5 danskere paa skolen denne uge, og havde jeg ikke haft dem, havde det med sikkerhed ikke vaeret naer saa fed en uge. Kommer jeg til Californien i loebet af dette aar, hvilket jeg haaber, at jeg goer, vil jeg med sikkerhed besoege dem alle, for de var alle alletiders!

Undervisningen paa skolen var ikke enestaaende - meget af det vidste man godt i forvejen, og hvis ikke - lagde det hele op til blot at bruge sin sunde fornuft. Dog var der en del om den amerikanske kultur som var nyt for alle. Eksempelvis fik vi at vide, at vi ville blive idoemt faengslesstraf, hvis vi lod et eller flere af vores vaertsboern sidde i bilen og vente mens man selv loeb ind i huset for at hente noget man havde glemt!! Det var en ret saa god detalje lige at vide foer man kommer ud til familierne. Faktisk fortalte vores laere, Nancy, at en au pair engang var blevet sent direkte med et fly hjem, fordi hun under en af boernenes undervisningstimer i haandbold var gaaet udenfor for at besvare et telefonopkald. Selvom der var masser af andre voksne til stede, og barnet jo modtog undervisning paa det paagaeldende tidspunkt, maatte hun forlade familien, da hun med denne haendelse havde vist dem, at hun ikke var sit ansvar bevidst! Jeg er stadig chokeret over den historie!! Men tilbage til skolen... I vores undervisning laerte vi, om sikkerhed, renlighed, boernepasning, vores indflydelse paa familien - isaer boernene, vi laerte om vores rolle som en god rollemodel, og som naevnt laerte vi om den amerikanske kultur. Vi havde derudover tre worksshops, hvor vi skulle laerer noget fra de andre kulturer og nationaliteter der var repraesenteret den uge (vi var 268 elever paa skolen paa samme tid - i min klasse var vi 19 elever fra 12 forskellige lande, hvilket siger lidt om omfanget af denne workshop), vi laerte om god kommunikation og selvforsvar. Vi laerte formentlig mere, men det har jeg allerede paa nuvaerende tidspunkt glemt alt om!!

Maden paa skolen var typisk amerikansk med burger, pommes, hotdogs mm. til baade frokost og aftensmad, men der var overraskende nok ogsaa store groenne salatbarer og frisk frugt til alle maaltiderne, hvilket var rigtig laekkert! Vi sov paa gamle knirkende droemmesenge, og badevaerelserne var ret ulaekre. En af aftenerne saa vi tilmed en rottefaelde i et af de aflaaste lokaler!! AD! Men det var jo heldigvis kun 4 hele dage, vi skulle bo paa skolen, saa det var lige til at overleve. Det kan egentlig meget fint sammenlignes med en lejrtur med folkeskolen!!

Alt i alt var det en helt igennem skide god uge, hvor jeg fik snakket med saa utrolig mange nye mennesker. Det var isaer rigtig fedt at snakke med saa mange piger fra saa forskellige nationaliteter, og laere lidt om deres land og traditioner. Der var rent faktisk ogsaa drenge paa skolen - omkring 7, vil jeg gaette paa, og de boede paa samme vaerelse og gik i samme bad som pigerne, saa det har uden tvivl vaeret en kanon uge for dem ogsaa!!

En af de naeste dage vil jeg laegge et indlaeg ind om turen til New York City og forhaabentlig kommer der denne gang ogsaa nogle billeder med!!