torsdag den 28. oktober 2010

You have been ghosted!

Der er bestemt ingen tvivl om, hvilken stor begivenhed der med hastige skridt naermer sig! Halloween staar for doeren, og folk er ellevilde. Der er pyntet op overalt, og der bliver ikke talt om andet.

Her i Highland er der tradition for at "ghoste" hinanden, hvilket vil sige, at man i sit halloween kostume loeber rundt om aftenen og laegger sedler og slikposer eller andre gotter ved folks huse. Denne tradition har pigerne og jeg virkelig taget til os, og med vores 11 huse, er jeg da overbevist om, at vi har ugens rekord! Vi startede i fredags, hvor vi sidst paa eftermiddagen begyndte at lave sedler og blande slikposer. Lucy og Phoebe laante begge en sort T-shirt af mig, da Helen ikke synes de skulle svine deres halloween kostumer til, og vi var med vores masker og spoegelsesringe klar til at ghoste nabolagets boernefamilier. Vi startede ved naboen, der har to mindre boern. Som vaskeaegte indbrudstyve listede vi os ned af deres indkoersel, og gemte os bag busker og traeer for ikke at blive opdaget. Da vi var ved hoveddoeren, klistrede vi sedlen med beskeden "You have been ghosted" paa doeren, lagde vores slikposer og ringede paa, hvorefter vi loeb, alt hvad vi kunne. For familien, man ghoster, gaelder det hele om at fange og afsloere, hvem der er under maskerne, og omvendt gjaldt det selvfoelgelig for os om ikke at blive afsloeret. Vi er endnu ikke blevet fanget, hvilket er en stor sejr! Ved familien "Anderson" blev vi dog ikke mindre end meget overrasket, og kom desvaerre til at afsloere lidt os selv. Lucy og jeg tog sammen dette hus. Alt gik efter planen lige indtil vi naaede trappen op til doeren, hvor et stort genfaerd pludselig begyndte at synge og danse. Hold op, hvor blev jeg da bare forskraekket! Genfaerdets oejne lyste roedt, og jeg kunne se en lille censor sidde og kigge paa os. Lucy og jeg kiggede paa hinanden og begyndte derefter at skrige helt vildt. Vi smed alt, hvad vi havde i haenderne, og loeb saa straekt vi kunne ned til de andre. Skrigende var desvaerre bare lidt for afsloerende, og familiens boern naaede ogsaa at se os ned af indkoerslen, men de fangede os i det mindste ikke!
Vi er indtil videre blevet ghosted tre gange. Foerste gang fik vi en helt pose fyldt med hjemmelavede chookies! Det var alletiders! :)

Hjemme ved os markerer vi halloween med udsmykninger af huset. Vi har edderkopper til at haenge i traeerne omkring huset og utallige graeskarhoveder med lys i. Sidste weekend kom jeg en aften sent hjem efter en tur i biografen. Da jeg kom ud paa badevaerelset saa jeg til min store skraekt en helt masse edderkopper paa mit bord, og da jeg ville taende for vandet, laa der en stor bille og kiggede paa mig. Det var selvfoelgelig alt sammen smaa plasticdyr, som pigerne havde lagt ud for at skraemme mig, hvilket jeg bestemt maa indroemme lykkedes! Da jeg kom ind paa mit vaerelse og fik taendt lyset, saa jeg - igen til min store skraek - hvordan edderkopper, skorpioner, biller og larver var paa vej ind under mig doer. Ad, ad, ad, hvor var det ulaekkert. Jeg tjekkede min seng og mit sengetoej utallige gange, foer jeg turde at ligge mig til at sove den aften.
Her i halloween weekenden skal de sidste ting stilles op, saa det hele staar klar til at skraemme de mange boern, der soendag aften d. 31. oktober kommer rundt for at bede om slik.

Preskolen, som Helen gaar paa, har klart den flotteste halloween udsmykning, jeg endnu har set. Det foerste der moeder en, er en gammel gravsten med indgraveringen R.I.P, hvorpaa edderkopper, biller og andre ulaekre insekter kravler. Man skal endvidere forbi diverse hekse, spoergelser, genfaerd, sorte katte og flagermus, der alle er udstyret med doedbringende skilte, der advarer alle uvedkommende om at komme taettere paa. I hjoernet af skolen haenger der en kaempestor edderkop, som er viklet ind i noget af det kunstige spindelvaev, som hele skolen er pyntet med. Det sidste man moeder, inden man endelig naar doeren til skolen, er en ligende kravlende edderkop taet ved doerhaandtaget til skolen. Halloween dekorationerne fortfaetter ogsaa inde i skolen med sorte papirs hekse i loftet, orange karton-lanterner og andre sjove ting, som boernene selv har lavet.
Det hele ser virkelig frygtelig uhyggeligt ud, saa der er da virkelig ikke noget at sige til det, hvis de smaa foerskole-boern paa 2-5 aar vaagner skrigende op om natten med mareridt.

I gaar gik Helen, Flitch og jeg tur i et nabolag taet ved omraadet Ballard, hvor vi ved et af husene saa fire doede mennesker haenge i et trae. Helen blev virkelig bange, og var overbevist om, at de kappeklaedte maend i traeet var aegte, og at det maatte vaere familien i huset, der havde slaaet dem ihjel. Hun blev ved med at spoerge mig, hvad de havde gjort, siden de var blevet draebt, og hvorfor de nu hang i traeet. Da vi laengere nede af samme gade saa et slags fugleskraemsel med et stort graeskarhoved og en oekse i haanden, koplede hun pludselig de to dekorationer og raessonnerede sig frem til, at det maatte vaere oeksemanden, der havde slaaet dem ihjel. Da vi moedte Lucy og Phoebe efter deres klaverundervisning, fortalte hun ogsaa straks dem om det straekkelige fund, vi havde gjort. Heldigvis tror jeg, at jeg til sidst fik hende overbevist om, at det blot er uhyggelige halloween dekorationer. Jeg aergrer mig stadig over, at jeg ikke havde mit kamera med, saa jeg kunne tage en masse billeder af de forskellige huse og deres dekorationer, men om ikke andet haaber jeg, at det giver lidt et indtryk af, hvor meget folk gaar op i halloween, og hvor virkelige nogle af dekorationer synes.

fredag den 22. oktober 2010

Paa vandretur i det blaa

Sidste soendag (d. 17. oktober) var jeg saamaend paa vandretur! Taenk at jeg nogensinde skulle finde det fornoejeligt at vandre flere timer i et aabent skov - og naturomraade nord for downtown Seattle. Ikke desto mindre var det netop, hvad min soendag eftermiddag blev brugt paa. Ingen af os (Jessi, Maren eller jeg) lignede nogen, der var klar til en vandretur i det blaa, da vi - i almindelige stoevler og sandaler - moedtes paa parkeringspladsen foran "Discovery park". Paa det tidspunkt var vi dog heller ikke klar over, hvilket terraen vi senere skulle igennem, saa med hoejt humoer begav vi os afsted! Omraadet var helt enormt smukt, og vejret var fantastisk taget aarstiden i betragtning. Ruten vi fulgte, gik gennem hele "Discovery park". Vi startede paa et smalt stisystem, der paa jungle-agtig vis snoede sig ind og ud mellem buske og traeer, derefter kom vi til et mere aabent naturomraade, der var daekket med lyng. Det foeltes naesten som at vaere "hjemme paa heden" igen! Herfra havde vi en kanon udsigt udover havet "Puget Sound", hvor bjergene stod flot i baggrunden. Efter yderligere 1,5 miles naede vi saa endelig havet. Det var super laekkert at gaa nede i strandkanten, men igen her blev vi virkelig bekraeftet i, at vi nok en anden gang skulle overveje at baere et mere praktisk fodtoej! Vi sad lidt nede paa stranden, og noed solens varme straaler, hvorefter vi, af et nyt stisystem, begav os hjemad. Det var en super hyggelig eftermiddag, hvor vi virkelig fik snakket en masse sammen. Jessi og Maren er bestemt nogle af de piger, jeg holder mest af, saa det var en rigtig god tid, vi havde sammen. Desuden var det ogsaa positivt at opleve, at vi kunne lave noget sammen, som ikke noedvendigvis behoever at koste noget. Det var blot en vandretur i det blaa, men ikke desto mindre en af de bedste eftermiddage vi har haft sammen. :)

Senere samme dag tog jeg med Helen og pigerne til et musikarrangement nede i kapellet. Det var ikke et religioest arrangement, selvom musikken og indretningen i kapellet med det samme fremkaldte associationer til diverse kirkelige begivenheder. Der var to musikanter, som spillede henholdsvis orgel og violin og den sidste i "bandet" sang sopran. Jeg tror bestemt, at de var rigtig dygtige, og til tider loed det da egentlig ogsaa meget godt. Jeg kunne dog bedst lide det, naar kun orgelet spillede, da det ikke var helt saa soergmodigt at lytte til, som jeg synes, den meget skingre violin og sopran stemme var. Men hvad ved jeg - jeg har ikke det mindste forstand paa saadan noget musik! Pigerne synes at kede sig en smule, saa det var vist heldigt, at koncerten ikke tog mere end 1 time, og at de havde boeger med til at underholde dem imens.

Efter arrangementet tog vi ud for at spise. Vi fandt et lille mexicansk sted paa "Greenwood Avenue", som serverede godt, men meget staerkt mad. Jeg tilstraeber at vaere hjemme til aftensmad hver soendag aften, da det er gaaet hen og blevet vores ugentlige "family dinner". Denne soendag var Jeff dog paa forretningsrejse i Florida, men derudover var vi alle samlet, hvilket er super hyggeligt. Vi bruger disse middage til at snakke om hoejdepunkterne fra ugen, der er gaaet, og om de nye ting der skal ske i den naeste. Det er ogsaa hver soendag aften Helen og jeg sammen laegger et skema, hvor alle praktiske informationer og aktiviteter er planlagt for den kommende uge.

torsdag den 21. oktober 2010

Amerikansk fodbold - WAUW!

Sofie og jeg var meget impulsivt kommet i tanke om at tage ind og se amerikansk fodbold loerdag aften, saa fredag nat bestilte vi to enormt dyre fodboldbilletter. Det var Washington's "Huskies" og Oregon's "Beavers", der stod overfor hinanden i et aerkerival opgoer paa Huskies stadion i Seattle.

Vi tog afsted halvanden time foer, da vi inden kampen skulle hente vores billetter. Allerede da vi ankom, var der tusindvis af raabende fans samlet foran stadionet. Ligesom til festivaler var der stillet boder og telte op, hvor folk sad i smaa grupper og drak oel og hoerte musik. Der var en helt fantastisk stemning paa pladsen, men det var ingenting i forhold til stemningen paa selve stadionet. Vi fik vores billetter, hvorpaa der stod, at vi skulle helt op paa 3. level, hvilket betoed, at vi naesten sad saa hoejt oppe, som man kunne. Fra vores pladser kunne vi knap se spillerne. De lignede smaa myrere, og det var umuligt at se forskel pa hver enkelt. Pladserne var dog enormt gode, da vi sad naesten lige midt for banen.

Inden kampen var der et stort orkester, der spillede. Der var nok omkring 150 mennesker i orkesteret, der alle gik i takt praecis som ved en gymnastikopvisning. De bevaegede sig rundt paa banen og stillede op paa forskellige maader, saa de dannede forskellige billeder, symboler og ord. De skrev bl.a. "Huskies", "U DUB", "USA 2010" og lavede Huskies logo. Det saa virkelig super fedt ud! Da de to hold kom paa banen, rejste alle sig op, og et lille kor kom ind for at synge for til den amerikanske nationalmelodi. Det var alt sammen meget hoejtideligt, og efter sangen jublede hele stadionet, som havde de lige vundet VM i fodbold!

Hverken Sofie eller jeg kendte reglerne til amerikansk fodbold saerlig godt, saa det hele var noget forvirrende i starten, men vi fandt da hurtigt ud af, hvad der foregik, og om ikke andet gaelder det jo i princippet ogsaa bare om at score maal. :) Man maa sige, at der blev spillet efter princippet "effektivt spil", for hver gang en af spillerne bare saa meget som laa ned - hvilket jo naermest konstant var tilfaeldet - blev tiden stoppet, og der blev igen stillet op til at angribe. Derudover havde de hele tiden time-out, saa de fire halvlege af hver et kvarter, som kampen jo i princippet kun varer, viste sig hurtigt at tage forfaerdelig lang tid. Paa et tidspunkt holdte vi oeje med tiden, som afsloerede, at 5 minutter i kampen tog 28 minutter!

Under kampen hoppede cheerleaderne rundt nedenfor tilskuerepladserne, hvor de startede forskellige slagsange, tilraab, fakter osv. De havde forskellige skilte, hvorpaa der bl.a. stod "louder" og "make some noise", og de satte forskellige trommemelodier igang, som fik hele stadionet til at trampe i gulvet for konstant at skabe stemning paa stadionet! Desuden loeb ogsaa deres mascot rundt og delte ting ud, sloges med modstanderens mascot og heppede paa holdet og cheerleaderne.

Washington's huskies bragte sig hurtigt foran, og sad da ogsaa paa spillet i stoerstedelen af kampen. Paa et tidspunkt stod der 21-0 til Huskies, og vi var egentlig ret sikre paa at dette ville blive en nem og sikker sejr at faa i land. Men, men, men det hele viste sig alligevel at blive super nervepirrende, da Beavers med et touch down bragte sig op paa stillingen 21-20. De fik endvidere bolden over Huskies maal, hvilket gav dem et ekstra point, og de to hold stod nu lige.

I halvlegen mellem 2. og 3. periode kom orkesteret og cheerleaderne ind paa banen. Det var fuldstaendig som at vaere med i en amerikansk ungdomsfilm. Huskies er universitetets hold, saa hele stadionet var fyldt med unge mennesker, hvilket bare gjorde hele stemningen lidt federe. Derudover var det en aften kamp, og de mange forskellige lys, der lyste stadionet op, fik det hele til at minde gevaldig meget om et stort lysshow paa et diskotek en loerdag aften! Endvidere gjorde cheerleaderholdene ogsaa sit til, at jeg aldrig vil glemme denne oplevelse. De to cheerleaderhold skiftedes under hele halvlegen til at lave forskellige sekvenser af deres opvisning, hvorimens det andet hold kiggede paa. Det var som en stor battle, hvor svaerhedsgraden fra sekvens til sekvens hele tiden blev foroeget, for at overgaa det modstandernes cheerleadere lige havde lavet. Der var baade spring, akrobatik, dans og selvfoelgelig de almindelige cheerleader fakter, samt masser af slagsange og tilraab. De to orkestre kom ogsaa paa banen igen og spillede, imens der var konkurrencer, TV-interviews og kampkommentarer - og opdateringer. Jeg ved ikke, om man helt kan forestille sig, hvilket show det var, og hvilken stemning der var paa stadionet, men det er unden tvivl den stoerste sportsoplevelse, jeg nogensinde har haft! Det var simpelthen saa vildt!!

I fjerde halvleg var stillingen stadig 21-21, hvilken den havde vaeret den sidste times tid. De to hold spillede utrolig lige, og ofte lykkedes det ikke engang holdene paa deres fire forsoeg at faa rykket bolden de kun 10 yards frem, hvilket gjorde spillet lidt kedeligt at se paa. Da der kun var 1 minut tilbage, valgte Sofie og jeg at forlade stadion for ikke at blive en del af det kaos, der med sikkerhed ville blive, naar de godt 70.000 mennesker kort tid efter ville vaelte udgangene. Det skulle vi dog aldrig have gjort! Dagen efter laeste jeg nemlig paa nettet, at kampen endte 35-34 til Huskies efter to gange forlaenget spilletid!

mandag den 18. oktober 2010

Hjemmelavede boller og varmt kakao

Hvad bedre er der end boller og varmt kakao paa en trist og graa regnvejsdag? Sofie og jeg bagte sidste weekend boller med havregryn, grahamsmel, speltmel og graeskarkerner. I USA bruger man ounces og cups istedet for kilogram og liter, hvilket gjorde selve processen en smule kompliceret. Desuden er almindeligt, frisk gaer ikke til at opdrive, saa vi maette tage til takke med toergaer. Paa trods heraf smagte de helt fantastisk godt, og var ikke mindre end perfekte til en meget graa soendag eftermiddag i Seattle. Vi lavede hertil en kop hjemmelavet kakao med skumfiduser og saa det nyeste afsnit af desperate housewives (saeson 7, episode 2!!).

Selve formaalet med denne eftermiddag var at faa lavet en liste over forskellige steder, vi gerne vil se og opleve, inden opholdet i USA er forbi. Vi har det foerste stykke tid snakket om saa utrolig mange forskellige ting, men som det ofte er tilfaeldet, er der langt fra tanke til handling. Vi var derfor blevet enige om, at det nok var smartest at faa stederne skrevet ned, saa vi ikke gaar hen og glemmer det. Ligeledes ogsaa saa vi har et slags overblik over, hvad vi har gjort, og hvad vi stadig mangler - som en slags handlingsplan! Vi fik skrevet en forfaerdelig masse byer og steder paa vores liste, hvor isaer Chicago og Vancouver staar hoejt prioriteret.

Endvidere var en stor sportsforretning kaldet REI, som har ligget i Seattle siden 1944, og som rent faktisk er betegnet som en af Seattles mest kendte turistattraktioner, ogsaa med paa vores liste, og da de ganske belejligt havde udsalg i denne weekend, besluttede vi os for - meget impulsivt - at faa streget en af vores ting ud allerede samme eftermiddag. Udsalget var dog noget skuffende, og jeg fik ikke koebt saa meget som en eneste vare, men jeg fandt dog nogle laekre UGG vinterstoevler, som jeg bare maa eje! De var desvaerre bare langt fra paa tilbud, saa det maa vente.

søndag den 10. oktober 2010

Giraffer og elefanter

Fredag d. 8 oktober var skolerne lukket pga helligdag, saa jeg havde pigerne hele dagen. Helen og Lucy har siden onsdag nat vaeret i New York for at besoege Helens soester, hendes mand og deres nyfoedte soen. Det var altsaa kun Phoebe og baby Helen, jeg havde, og nu hvor Lucy var i NY, synes jeg, at vi andre tre skulle finde paa noget specielt at lave.

Jeg tog dem derfor med i zoologisk have, hvilket de elskede! Efter morgenmaden pakkede jeg madpakker til os alle, og ved ti-tiden var vi klar til at tage afsted. Vejret var noget overskyet, og det begyndte selvfoelgelig at regne, da vi naaede Woodland Park Zoo. Vi startede derfor i det indendoers tropeland med krybdyr og sommerfugle. Det mindede utrolig meget om den "jungle-zoo", der er i Jesperhus Blomsterpark. Pigerne var meget begejstret for stedet, og fandt det isaer meget fascinerende at gaa rundt imellem sommerfuglene. Det er en enorm flot zoologisk have, hvor man virkelig foeler, at man gaar rundt i en stor park eller skov. Haven er delt op i forskellige omraader fx. kaldet "den afrikanske savanne" eller "det nordiske terraen". Vi saa alt lige fra pingviner, kaenguruer, giraffer, elefanter, loever og tigere - og om ikke de ogsaa havde en dansk odder. :)

Efter naesten fire timer paa opdagelse var pigerne virkelig parat til at tage hjem, og allerede da vi var drejet ud fra parkeingspladsen, sad Helen og sov i sin barnestol.

Samme aften moedtes jeg med Sofie. Vi var ude at spise paa en mexicansk restaurant ved Northgate Mall. Stedet var enormt hyggeligt, og priserne var tilmed lave, saa det var alletiders. Vi fik begge en burrito, som efter min mening desvaerre godt kunne have smagt af lidt mere, men med en regning paa ca. 150 kroner for os begge to, var der ikke noget at klage over. Vi gik bagefter rundt i Mall'et, hvor vi isaer brugte lang tid i "Forever 21", som foroevrigt er en rigtig fed forretning. Bagefter tog vi i biografen, hvor vi saa filmen "Social Network", der fortaeller historien om, hvordan facebook startede - en film der bestemt kan anbefales.

En anden ting fra denne dag, som jeg simpelthen bliver noedt til at skrive ned, er min oplevelse med det engelske sprog. Sidst paa eftermiddagen slog det mig nemlig, at jeg, for foerste gang i loebet af mine nu 7 uger, havde vaeret igang en hel dag uden overhoved at skaenke det en tanke, hvilket sprog jeg talte. Det engelske begynder for alvor at falde mig naturligt!! Skoent!

Paa date!

Onsdag d. 6. oktober var jeg paa min foerste romantiske date!
Da jeg endnu ikke har moedt en fyr at gaa ud med, havde jeg i stedet taget initiativet og inviteret pigerne paa date. :) De var ellevilde med ideen!

De havde alle tid ved tandlaegen om eftermiddagen, hvorefter Phoebe og Helen skulle til frisoer i University Village, hvilket er et super dejligt omraade med masser af butikker og restauranter. Pigerne fik selv lov til at bestemme, hvor vi skulle spise, og de valgte selvfoelgelig det klammeste sted af dem alle - en rigtig amerikansk burgerbar! Aftenens maaltid stod altsaa paa burger, fritter og milkshakes, og trods min salat og vand foelte jeg mig utrolig ulaekker, da vi halvanden time efter koerte hjem.

Det er foerste gang, at jeg har vaeret alene ude at spise med pigerne, men hold da op hvor gik det bare godt. Vi havde en rigtig god og hyggelig eftermiddag og aften, hvilket jeg bestemt ogsaa er sikker paa, de synes. Jeg tror aldrig, at jeg glemmer denne aften!

Lettelse!!

Sikke en lettelse da jeg tirsdag d. 5. oktober endelig bestod min koereproeve! Jeg havde en tid kl. 9.30, men for denne gang at vaere ekstra godt forberedt koerte jeg til Everett allerede ved 8-tiden, saa jeg havde god tid til at koere rundt i omraadet inden min koereproeve.

Jeg havde egentlig foerst faaet en tid torsdag, men Helen havde aendret dette, da det ikke passede ind i vores skema. Af samme grund skulle jeg moede paa motorkontoret inden min proeve, for at faa et nyt "aftale-skilt". Da jeg kom ind paa kontoret, saa jeg til min store lettelse, at damen jeg koerte med sidste tirsdag i dag sad bag disken, hvilket betoed, at det da umuligt kunne vaere hende, der igen skulle teste mig. :) Den koeresagkyndige var i stedet en aeldre herre, som uden problemer kunne have vaeret min bedstefar. Han var en rigtig hygge-onkel, der med et stort smil paa laeben koerte med mig rundt paa min rute. Proeven tog ikke mere end 10 minutter, men trods det naaede jeg baade at bakke rundt om et hjoerne, lave parallelparkering, parking i baas og parking paa bakke, vognbaneskift samt vise korrekt brug af lys.

Da vi kom tilbage sad vi begge helt stille i bilen, og jeg var da et kort sekund helt i tvivl, om jeg overhoved havde bestaaet. Heldigvis kunne jeg aande meget lettet op, da han efter lidt tid endelig kiggede op fra sine papirer, og rakte mig et godkendt og underskrevet koerebevis. Jeg var simpelthen saa enorm glad - jeg ved ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg igen var dumpet?! Tilbage var nu blot en times lang koe paa motorkontoret, som desvaerre var nodvendig, da en betaling paa 25 dollars samt et pasfoto kraeves for at faa udstedt det endelige koerekort, men paa det tidspunkt kunne jeg have ventet hele dagen - jeg skulle bare have det koerekort med mig hjem!!

onsdag den 6. oktober 2010

Sounders FC vs. Toronto

Helen og Jeff havde foraeret mig to billetter til en fodboldkamp paa Qwest field stadion, hvor Seattles soccerteam - Sounders FC - har hjemmebane. Med enormt lave forventninger tog Sofie og jeg sammen afsted loerdag d. 2. okt, hvor vi egentlig ellers havde mest lyst til bare at blive hjemme. Dog viste det sig hurtigt at blive noget af en oplevelse. Stadionet var overraskende stort med plads til 67.000 tilskuere, og saa var der en helt fantastisk stemning, der var hjulpet godt paa vej af et stort orkester, der stod og larmede i den ene ende af banen.
Efter ikke mere en ca. 20 minutters spil bragte Sounders sig foran med et maal! Folk raabte og skreg, og der blev fyret blaat og groent glimmer ud over banen. Kampen endte 3-2 til Sounders, og hvor var Sofie og jeg da glade for, at vi alligevel var taget afsted - for sikke en oplevelse!

Samme aften var Sofie og jeg inviteret til middag ved en amerikansk familie. Familien har igennem det sidste aar opbygget et taet forhold til Katrine (en anden dansk Au pair, som dog er rejst med en anden organisation), og da Katrines tid i Seattle nu er forbi, ville familien holde en sidste fest for hende. Vi fik en pastaret, grillede majskolber og salat, og efter middagen var der kage! :) Der blev lavet et stort baal i haven, som vi sad og hyggede os ved, og i kaelderen var der airhockey og billiard, saa vi var godt underholdt! Til festen moedte jeg en amerikansk pige ved navn Annika, som kunne tale dansk. Hun har boet i Danmark, da hendes mor er dansker, og de flyttede foerst til USA, da hun var 6 aar gammel. Til jul tager hun til Danmark for at studere et semester paa Koebenhavn Universitet, da hun - ligesom alle vi andre - synes saa forfaerdelig godt om den danske kultur!

Til boernefest ved naboen!

Fredag d. 1. oktober var pigerne og jeg inviteret til boernefest ved naboen. Naboens foraeldre var ude at rejse, saa initiativet blev taget af naboens nanny, som er en ung pige ved navn Melissa. Festen var for 5 familiers boern og deres barnepiger, saa der var med andre ord ikke et eneste foraeldrepar med til arrangementet, hvilket var super rart. Vi ankom ved halv seks tiden, og pigerne var med det samme spredt for alle vinde! Familien vi besoegte bor i et kaempe stort hus, som egentlig bedst kan sammenlignes med en miniature udgave af en gammel dansk herregaard, hvor isaer deres enorme hall med lysetroner, vindeltrappe og jagttrofaeer kunne minde om en udstilling paa et museum. I starten foelte jeg mig lidt malplaceret blandt alle de nye mennesker, men heldigvis var isaer Melissa utrolig aaben og imoedekommende. Vi var ca 15 boern i alderen 4-12 aar og 5 barnepiger, saa der var fyldt op omkring bordet til aftensmaden, som Melissa havde forberedt. Vi fik kartoffelmos, roede poelser og broccoli, hvilket mildest talt smagte forfaerdeligt! Efter aftensmaden satte vi Disney filmen, graesroedderne, paa, der sammen med en hel stak smaakager bevirkede en dejlig ro i huset. Imens filmen spillede, sad alle os barnepiger i koekkenet og snakkede. Det var enormt hyggeligt og samtidig ogsaa rigtig sjovt at tilbringe noget tid med nogle amerikanske piger paa min egen alder. De arbejder alle som fuldtids barnepiger for forskellige familier i nabolaget, hvilket tydeligt kom til udtryk! De brugte det meste af aftenen paa at dele sladder ud om folk her fra Highland, saa da pigerne og jeg tog hjem ved halv ti tiden, kunne jeg ikke lade vaere med at taenke paa, hvad der nu blev snakket om...