tirsdag den 23. november 2010

Paa juleindkoeb i Portland

Sophia og jeg havde aftalt at tage paa juleindkoeb i Portland. Der er nemlig ingen saletaxes i Oregon, som er staten Portland ligger i, hvilket er forskelligt fra Washington, som har afgifter paa alt, hvad man koeber, saa der var lagt op til noget af en shoppetur! Det viste sig hurtigt ikke kun at vaere Sophia og jeg, der synes om denne ide, og foer vi fik set os om, havde vi bestilt 5 busbilletter. Sophia, Jessi, Christina, Sofie og jeg tog afsted loerdag morgen d. 20. november kl. 8 fra Greyhound station i downtown. Vi skulle vaere dernede en time foer, hvilket absolut ingen mening gav, da bussen foerst ankom 7.40! :( Sofie havde sovet hjemme ved mig fra fredag til loerdag, og vi havde ligget og set "Gossip girl" til langt ud paa natten, saa da mit vaekkeur ringede 5.45 loerdag morgen, var det ikke just en 4 timers lang bustur, der stod hoejest paa listen over ting, vi orkede at goere, men afsted kom vi da!

Det foerste der moedte os i Portland, var en (meget fuld og racistisk) hjemloes mand, der stod og svinede en moerk kvinde og hendes baby til paa banegaarden. Det naeste vi saa oplevede, var Portlands svar paa "Blaakors varmestue", hvor det i et enormt beskidt og usselt miljoe simpelthen vrimlede med soelle mennesker. Vi troede egentlig, at vores hostel laa her, men guskelov viste det sig, at vi var gaaet helt forkert. Ikke at vores humoer blev saa meget bedre, da vi saa endelig fandt vores hostel, da der ikke var den store forskel at finde fra den varmestue, vi lige kom fra. Der var en usaedvanlig daarlig lugt, mug paa vaeggene og beskidte badevaerelser, saa det var ikke just indbydende, men til $25 kunne vi nok ikke forvente mere. Dog ville jeg lyve, hvis jeg paastod, at mit foerste haandsindtryk af Portland var godt!!

Vi fandt et pizzaria, hvor vi spiste frokost, men foerst ved halv fire tiden var vi klar til at tage hul paa vores foerste dag i Portland. Pga den lidt knebne tidsplan rykkede vi alle vores planer om shopping til om soendagen. Vi gik fra "alphabet district" i Nordvest kvarteret ned til "Old town" og "Chinatown" i sydvest, hvilket var noget af en lang gaatur. Vi tog paa "Portland Saturday Market", som mindede meget om en stor udendoers bazar. Dog var vejret bestemt ikke med os, hvilket gjorde, at vi efter ca. 45 minutter i stiv kuling og 5 grader, flygtede til den naermeste Starbucks, som heldigvis ikke laa langt vaek! :) Her sad vi saa og drak varmt kakao og spiste chookies, imens Sofie og jeg proevede at gaette tyske ord! ( Ja, vi hyggede os rigtigt!!)

Vi havde i loebet af hele loerdagen vaeret delt lidt op i to grupper - danskerne vs. tyskerne, og det hjalp ikke ligefrem paa gruppeopdelingen, at vi til aftenens basketball kamp maatte sidde to forskellige steder i hallen, da det ikke havde vaeret os muligt at skaffe 5 pladser sammen. Sofie og jeg sad sammen og Sophia, Jessi og Christina sad saa et andet sted. Portlands "Trail Blazers" spillede imod basketball holdet fra Utah i NBA ligaen. Det var en helt vild fed oplevelse!! Hallen var kaempe stor, og i forhold til stemningen paa et fodboldstadion var stemningen her mere intens, da lyden jo ikke rigtig forsvinder vaek ud i nattehimmelen. Der kan vaere omkring 20.000 tilskuere paa "Rose Garden" stadion i Portland, og der var denne aften naesten fuld hus. Jeg ved ikke, hvad det praecise antal var, men som jeg tidligere skrev, var det os umuligt at faa 5 pladser ved siden af hinanden, hvilket meget fint beskriver, hvor mange mennesker der var i hallen. Nu er jeg ikke den store basketballfan (jeg kender dog reglerne til forskel fra amerikansk fodbold!!), men igen her var det lys, musik, cheerleaderne samt de mange aktiviteter, der overraskede og begejstrede mig mest. Blazers spillede helt vildt godt og var Utah overlegen i stort set hele kampen. De formaaede dog ikke at foroege deres forspring saa meget, at det var helt umuligt for Utah hele tiden at foelge med. Under kampen blev der spillet musik, hvilket jeg bestemt synes godt om. Det var nye sange som "we are who we are" med Ke$ha og "firework" med Katy Perry, der koerte i baggrunden, og som fik tilskuere og fans til at gaa helt amok. Naar de to hold holdte timeout, loeb cheerleaderne rundt med forskellige skoere praemier som fx. en nybagt pizza fra Pizzahut! :) I halvlegen kom der en dansegruppe ind og opviste samt cheerleader juniorholdet. Det var super fedt, og det satte sammen med baade lysshowet og musikken godt gang i stemningen i hallen. 6 minutter foer slutfloejt bragte Utah sig - for maaske foerste gang i kampen - op paa siden af Blazers. Det var som om det hele lige pludselig vendte 180 grader, da det nu uden tvivl var Utah, der var Blazers overlegen. Som Ulrick Wilbeck sagde efter landskampen imod Norge ved EM i herrehaandbold, "behoever man kun at vaere foran en gang i kampen, og det er til sidst", hvilket Utah bestemt spillede efter. Det lykkedes dem endvidere ogsaa, og sikke da en spaendende og nervepirrende afslutning paa en alletiders NBA basketbold kamp.

Soendag stod det saa paa "power shopping"! Vi begav os friske og med nyt mod imod downtown soendag formiddag. Der var selvfoelgelig ikke morgenmad paa vores ringe hostel, saa vi snuppede noget med i haanden fra "Wholefood". Vi var i "Powell's books" som eftersigende er verdens stoerste, selvstaendige boghandel! Jeg fik her koebt nogle billige boerneboeger, som jeg regner med at bruge som gaver til min adventskalender til pigerne. Derefter tog vi ned i "Pioneer Place Mall", hvor vi fandt alt, hvad vore hjerter begaerede! Eller det vil sige naesten da... for vi maatte i "Nordstrom", som minder om "Magasin" eller "Salling" for at finde mine elskede UGG stoevler!! Det er bestemt de dyreste vinterstoevler, jeg nogensinde har koebt, men neej, hvor er de dejlige, og jeg fik saagar bildt mig selv ind, at jeg jo sparede en masse penge ved at koebe dem, fordi der ingen saletaxes er!! Hele formaalet med turen var at koebe julegaver, men hjem soendag aften kom jeg kun med fyldte poser til mig selv.

Det var en super god (og meget dyr) tur! Vi saa ikke saerlig meget andet af Portland end deres mange butikker, men det goer mig egentlig ikke noget. Vejret var alligevel utrolig daarligt, og byen var ikke ligefrem rig paa turistattraktioner. Jeg kunne godt have oensket mig, at vi ikke var helt saa opdelte, som vi desvaerre var. Jeg har ogsaa stadig daarlig samvittighed overfor Sophia, da hun maaske var den, jeg snakkede mindst med under hele turen, trods at det var hende og jeg, der til at starte med havde aftalt at tage afsted sammen.

torsdag den 18. november 2010

Fint besoeg fra San Diego!

Fredag d. 12. november fik jeg fint besoeg af to danske piger, som jeg moedte paa Au pair skolen i New York i august. De hedder Natalia og Anna, og de bor i dag begge i San Diego.
Jeg var inden deres ankomst en smule spaendt paa, hvordan det skulle gaa i loebet af weekenden, for vi havde jo trods alt kun kendt hinanden i 5 dage! De ankom med flyet direkte fra San Diego kl. 22 fredag aften, hvor jeg saa samlede dem op. I bilen paa vej hjem fra lufthavnen viste det sig hurtigt, at mine bekymringer var ubegrundet! Snakken gik helt fantastisk godt, og det foeltes slet ikke som om, at det var 3 maaneder siden, vi havde set hinanden! Resten af fredagen, som jo egentlig snart var forbi, gik med at vise dem rundt i huset, faa aftenkaffe i koekkenet, og saa selvfoelgelig faa opdateret hinanden om alle de ting, der er sket, siden vi fredag d. 20. august skiltes i New York.

Forholdsvis tidligt loerdag morgen koerte vi til downtown, hvor jeg havde planlagt nogle ting, vi skulle se. Vi startede ved Seattle Space Needle. Trods det noget overskyet vejr, der gjorde, at vi ikke en gang kunne se ud til vulkanen Mount Rainier, var turen op i taarnet nu alligevel vellykket. Herefter gik vi lidt rundt i "Seattle Center Park", som er det omraade ogsaa Space Needle ligger i. Vi gik ned imod havnen, hvor vi paa vejen derned passerede "Olympic Sculpture Park". Da vi kom ned til havet, blaeste det virkelig utrolig meget, og vejret var rigtig koldt og trist. Vi fik dog taget nogle billeder, og fra en lille platform var der rigtig flot udsigt over byen. Vi var nu ret saa kolde og gik i stedet op imod byen igen, hvor der var lae for vinden. Her saa vi "Pike Place Market" og den originale Starbucks, hvor der som saedvanlig var et menneskemylder uden lige med alt lige fra interesserede turister, der stod i den meter lange koe for at komme ind i butikken, til de mange spillende og syngende gademusikanter. Ganske tilfaeldigt kom vi forbi et sted, hvor en gruppe kristne, unge mennesker opfoerte et lille skuespil om Jesus korsfaestelse, hvilket maa siges at vaere noget af en anderledes oplevelse!
Efter eftermiddagskaffe paa Tully's coffee, havde vi ca. halvanden times tid til at shoppe lidt, hvilket vi bestemt benyttede os af. Seattle har nogle ret fede butikker, saa der var masser at gaa i krig med! Herefter spiste vi en tidlig aftensmad paa "Cheesecake Factory", hvor jeg med stort velbehag spiste endnu en "30th anniversary chocolate cheesecake"! :)
Turen gik nu til Kent, hvor der samme aften var et stort Disney skoejteshow, som vi havde bestilt billetter til. Showet hed "Disney on Ice - let's celebrate", og er et show der turnerer rundt i hele landet. Det var derfor utrolig heldigt, at det lige var i Seattle omraadet i denne weekend. Jeg havde egentlig ingen forventninger til showet, da jeg sjovt nok ikke lige havde faaet undersoegt, hvad det egentlig gik ud paa. Ikke desto mindre blev vi alle meget overrasket! Det var virkelig et super flot show! De professionelle skoejteloebere var virkelig fantastisk dygtige, og lavede de vildeste ting paa isen med alt lige fra saltomortaler til pirouetter i luften. Jeg har aldrig set noget ligende!! De gamle Disney figurer, Mickey Mouse, Mini Mouse, Anders and, Andersine, Fedtmule og Pluto, var aftenens vaerter, og de styrede os igennem aftenens mange "celebrations"! Vi var med til at fejre foedselsdag, halloween, valentine's day, sommerferie hvor baade mexicanske, brasilianske og hawaiianske traditioner indgik samt den helt geniale afslutning, hvor julen blev fejret. Vi blev praesenteret for over 50 forskellige Disney figurer, som alle spillede en rolle i showet. Under halloween temaet, som foroevrigt var inspireret af fortaellingen om Alice i eventyrland, kom bl.a. Cruella de ville, Jafar, heksen fra Snehvide og den onde fe fra Tornerose ind. Da valentine's day blev fejret kom alle prinse og prinsesse parrene paa isen, og ved sommerferie temaet var Lilo og stitch samt Mowgli, Balu og Bagheera saa paa banen. Udover de forskellige hovedroller ved hvert tema var isen konstant fyldt med andre skoejteloebere, som fx. var klaedt ud som dansende hawaii piger, saa tempoet var hoejt og der skete konstant noget. Kostumerne og kulisserne var virkelig fantastisk godt lavet, og lyd og lys passede perfekt til de forskellige sekvenser de lavede. Det er virkelig noget af det bedste, jeg nogensinde har proevet! Jeg droemte mig fuldstaendig med i de mange eventyr, og de to timer showet varede floej afsted! Der blev spillet alle de bledste Disney sange, og vi fik da alle lyst til at tage hjem og se en masse tegnefilm efter showet. Dog endte det med, at vi igen denne aften laa og snakkede til langt ud paa natten, saa vi gav med god samvittighed hinanden lov til at sove lidt laenge soendag formiddag. :)

Soendag stod vi saa op ved 9 tiden, og lavede stor amerikansk brunch som dog var krydret lidt med nogle danske traditioner. Jeg havde nemlig nogle ugen forinden bagt rugbroed, som jeg havde gemt i fryseren til netop denne lejlighed! Sikke da et maaltid med aeg, bacon, broed, rugbroed, hjemmelavede vafler, doughnuts og masser af frisk frugt. Vi gik herefter en tur til havet, der pga tidevandet gjorde det helt umuligt at komme langt ud paa stranden. Ved middagstid koerte vi til "University Village", hvor vi shoppede og spiste sushi paa Blue C, inden vi ved fire tiden igen vendte snuden mod lufthavenen. Det var virkelig en helt fantastisk god weekend, og jeg var da ogsaa helt trist til mode, da jeg alene koerte hjem den aften. Jeg glaeder mig helt ekstremt meget til at komme til San Diego og besoege dem, og Natalia og jeg har da ogsaa allerede talt om, at hun skal med mig og nogle af de andre Au Pairs her fra Seattle til Vancouver til nytaar, da hun har fri her.

lørdag den 6. november 2010

HALLOWEEN!

Halloween - begivenheden jeg laenge har ventet paa!! Jeg vaagnede soendag morgen d. 31. oktober op ved Sofie, og vi lavede danske aebleskiver til morgenmad. Sikke en succes. Jeg husker egentlig ikke, at vi lavede saa meget andet end at ligge og se "Gossip girl" hele dagen, som vi begge er blevet helt bidt af.

Ved fire tiden koerte Sofie mig hjem, da jeg sammen med min familie var inviteret over til en af vores naboer til et stort halloween arrangement for alle i Highland. Heldigvis var Helen og Jeff (og Jeffs soester Mimi, som har vaeret her hele weekenden) ikke klaedt ud, saa jeg kunne med god samvittighed traekke i noget paent, almindeligt toej. Jeg havde dog laant nogle kunstige taender af Lucy, som jeg dog efter 10 minutter blev traette af og pakkede vaek! Der var i deres koekken linet en masse forskellige supper og salater op, og der var til min store glaede ogsaa et stort dessertbord med halloweenkager. Alle boernene opholdte sig nede i kaelderen, saa stueetagen var forbeholdt alle de voksne. Der var en forfaerdelig masse mennesker, og mange af dem havde jeg aldrig hverken set eller hilst paa foer. Jeg maa da aerligt indroemme, at jeg foelte mig lidt malplaceret i dette fine selskab med saa mange mangemillionaerer, der alle rendte rundt i deres store, flotte halloween kostumer. Heldigvis var Mimi der ogsaa, som jo naturligvis heller ikke kendte nogle af dem, saa vi fik snakket en masse sammen. Efter aftensmaden begyndte saa "trick or treat" (Jubii). Alle bagsaedderne i de stoerste af bilerne blev lagt ned, saa der var plads til en masse boern bagi, og de mange biler koerte nu rundt i en lang raekke efter hinanden. Der var ikke noget bestemt system i den rute, vi koerte. Det var den foerste bil i raekken, der bestemte, hvilken vej vi koerte, og hvilke huse vi besoegte. Dog besoegte vi kun de huse, der havde ladet et graeskarhovede med lys i staa forenden af deres driveway, da dette signalerer at man gerne vil have besoeg. Nogle familier havde gjort enormt meget ud af at skraemme boernene, hvor vi blev moedt med alt lige fra en roegkanon, der gik igang, da doerklokken blev ringet, til et sted hvor vinduerne alle var daekket med roedt silkepapir, hvorigennem man kunne se genfaerdslignende skikkelser, til musik med skrigende kvindeskrig. Jeg har aldrig set saa meget slik foer, men trods det sloges de mange boern i bogstaveligste forstand om at faa mest! Helen fortalte mig, da vi koerte rundt, at Lucy sidste aar havde faaet skrabt 10 pund slik sammen, saa der var bestemt ingen fare for, at der ikke ville vaere nok til alle!! De var alligevel ellevilde og raabte og skreg! Der var ingen gode maner at se, selvom Helen flere gange mindede pigerne om, at de skulle huske at praesentere sig selv samt at sige paent tak, inden de loeb tilbage til bilerne. Vi vendte meget traette, og meget maette hjem ved halv ni tiden. Jeg kan stadig faa helt kvalme ved bare at taenke paa alt det slik, jeg fik sat til livs den aften.

Det var virkelig en sjov oplevelse, som jeg bestemt aldrig vil glemme. Endvidere var det fedt at komme med rundt til de mange familier. Jeg har da pludselig faaet et helt andet overblik over de forskellige familier her i Highland, deres medlemmer og deres hjem, som alle er meget imponerende. Vores hjem synes nu ikke laengere naer saa fint og fornemt efter at have set alt lige fra fire-etagehuse, ekstra huse til tjenestefolk, swimmingpools, springvand, marmor skulpturer, vindeltrapper, leopardskind, lysekroner, jagttrofaeer, dyrer malerier og taepper og alle med indkoerelser, der uden de mindste problemer har plads til at ca. 10 surburban'er kommer koerende ned paa samme tid!

Trods mine ellers enormt hoeje forventninger til halloween, sidder jeg ikke her bagefter, og er det mindste skuffet. Det har uden tvivl vaeret den bedste weekend, jeg endnu har haft herover! :D

Regnvejr, fodbold billetter og halloween fest!

Loerdag d. 30. oktober var jeg (i styrtende regnvejr) med ude at se Lucy og Phoebe spille deres sidste fodboldkampe i denne saeson. Det var uden tvivl en meget vaad og kold oplevelse, men samtidig ogsaa vaeldig fornoejeligt! Endvidere er der ingen tvivl om, at pigerne vaerdsaette min tilstedevaerelse. Efter kampene tog jeg hjem til Sofie, og lige som jeg stod og skulle ud af doeren, stak Jeff mig to billetter til samme eftermiddags football kamp, hvor Huskies skulle moede Stanfort fra Californien. Det var super fedt, og enormt heldigt holdte det naesten helt op med at regne, saa det var helt perfekt til en amerikansk fodboldkamp. Hvad mindre heldigt var kampens resultat! Da Sofie og jeg 45 minutter efter kampens start ankom, var folk paa vej vaek fra stadion. Foerst troede vi egentlig at kampen var blevet aflyst, da maengden af mennesker bestemt tydede paa, at stadionet snart maatte staa tomt. Da vi spurgte nogle forbipasserende, fortalte de os, at kampen saamaend stadig var igang, men at mange i protest havde valgt at forlade kampen, da Huskies simpelthen spillede saa forfaerdelig ringe! Dog fortsatte vi mod stadion, og saa da ogsaa kampen, som meget skuffende endte 41-0 til Stanfort.

Samme aften var jeg til halloweenfest. Jeg fulgtes med Sophia, Maren og en ny pige ved navn Emmy. Deltagelsen kraevede kun en invitation paa facebook, hvilket bestemt var til vores held, da vi nok ellers ikke havde haft nogen fest at tage til. Det var dog tydeligt, at det ikke kun var os, der havde set den mulighed - det vrimlede med Au pairs. Da det jo var et halloween party, var det naturligvis noedvendigt at moede op i et kostume for at kunne blive lukket ind! Jeg var ladybug, da jeg havde et kostume til at ligge fra en foedselsdagsfest, Sofie og jeg var til tilbage i september. Der var generelt gjort ekstremt meget ud af kostumerne, og egentlig fik jeg lidt indtrykket af, at halloween i ligesaa hoej grad er de unges fest. Bortset fra at huset, hvori festen blev holdt, var noget mindre, i daarligere stand og uden swimmingpool, foregik det helt som de amerikanske houseparties, man ser paa film. Der var roede plastic krus, lys i loftet og forskellige fest/ halloween dekorationer. I koekkenet var der daekket op med pizza, chips og andre snacks samt et koeleskab fyldt med diverse vaade drikke! Der var ikke et eneste rum i huset, hvor man ikke maatte vaere, saa alt blev taget i brug! Sovevaerelserne med kyssende par, stuen med musik og dans, kaelderen med billiard, terrassen med de evige festrygerer, koekkenet med en masse smalltalk, og badevaerelse der sidst paa aftenene var fyldt med gamle oeldaaser og vand ud over hele gulvet. Festen var bestemt god - ingenting i forhold til de danske standarder - men dog med en masse sjov og hygge. Jeg fik endvidere talt med en masse forskellige mennesker, og moedte da ogsaa en del nye hoveder. Jeg tog med Sofie hjem ved halv fire tiden, og vi sluttede natten med natmad i koekkenet hjemme ved Sofie.

Haunted house - halloween

Fredag d. 29. oktober var Helen og jeg med pigerne i skole, hvor der var halloween fest. Vi startede paa Lucy og Phoebes skole, Evergreen, som virkelig havde gjort rigtig meget ud af det! Alle elever var klaedt ud, skolen pyntet op og klassevaerelserne fyldt med slik og gotter. Selv laererne og mange af foraeldrene kom i uhyggelige halloween kostumer. Der var i klasselokalerne gjort klar til forskellige aktiviteter og konkurrencer, saasom "hvem kan foerst spise en halloween doughnut", der var haengt op i snorer i loftet. Derudover var der halloween musik og slik, kager og andre soede sager. Alle eleverne havde hver medbragt en halloween snack, som fx. gele hjerne (kage), blodige babyfingre (poelsehorn), udhulede graeskar (cornflakes toppe med orange farvestof) og giftigt hekseeliksir (aeblejuice med toeris i, som fik drikken til at bruse og boble). Da skolens store halloween parade rundt i byen begyndte, hvor de skulle samle ind til fattige boerns ve og vel, tog Helen og jeg videre ud til baby Helens preskole, hvor eleverne havde forberedt et lille halloween show med sang og dans.

Samme aften tog jeg sammen med fem andre piger til et halloween event syd for downtown. Det var et spoegelseshus, kaldet Haunted house, som var sponsoreret af radiokanalen "Kube93". Det er uden tvivl det mest uhyggelige spoegelseshus, jeg nogensinde har besoegt! Vi blev efter at have staaet i koe i omkring 40 minutter lukket ind i en gammel, nedlagt lagerhal, hvor ca. 25 skuespillere loeb rundt. Temaet til arrangementet var gyserfilm, saa paa vores tur rundt blev vi moedt af forskellige figurer fra beroemte gyserfilm, bl.a. pigen fra "The Ring", som virkelig forskraekkede mig!! Hun laa helt stille i en moerk og beskidt gammel seng, og jeg havde egentlig ikke rigtigt lagt maerke til hende, foer hun uden varsel saetter sig op og begynder at skrige. Kulisserne var super flotte og enormt godt lavet. Vi kom paa et tidspunkt ind i et cylinder formet roer med indre sider i alle mulige orange nuancer. Roeret drejede den ene vej rundt, imens platformen vi gik paa vibrerede. Jeg blev helt svimmel og utilpas af det, og havde man filmet det, ville det med sikkerhed have set utrolig morsomt ud, da jeg paa elegant vis proevede at laene mig den modsatte vej af roerets rotering for at opretholde en ret gang. Et andet sted var alle vaeggene af spejle og gulvet af glas med vand under. Der var bare Maibritt'er overalt, og jeg kunne slet ikke finde ud af, hvor jeg skulle gaa hen, saa jeg maette foele mig frem. Pludselig blev en lille laage i vaeggen aabnet og en ulaekker zombie skreg mig ind i hovedet!! Ahhh.. Noget af det mest uhyggelige var dog alligevel, da Sophia og jeg som de sidste i vores gruppe blev forfulgt af en gigantisk skikkelse, som blev ved med at stikke sit hovede helt taet paa os. Saa forsvandt han ind af en doer, og rundt om naeste hjoerne stod han saa igen. Jeg kunne ikke andet goere end bare at skrige som en sindsyg. Jeg proevede paa en og samme tid baade at holde mine haender for oejne og oerer, da jeg hverken ville se eller hoere paa ham. Egentlig tror jeg, at det var ligesaa meget de mange uhyggelige lyde, der gjorde mig bange!? I slutningen blev en motorsav pludselig taendt bag os, og i samme sekund blev nogle kolde blaeserer taendt ved vores ben. Da jeg kiggede bagud stod en uhyggelig klovn med en motorsav og grinede. Da han satte i loeb efter os, var det eneste jeg taenkte paa bare at komme vaek. Jeg slap mit ellers klamrende greb i Sophias arm, og kaempede mig igennem de mange hvide lagener, der hang ned fra loftet, som gjorde det helt umuligt af finde ud! Jeg skreg som en gal, og da jeg faa sekunder efter vaeltede ud af spoegelseshuset, stod en lang koe af spaendte mennsker, der ventede paa at komme ind, og kiggede forskraekket paa mig!! Selve turen tog ikke mere en ca. 15 minutter, men jeg har da aldrig skreget saa hoejt og saa meget foer! Jeg var skraemt for vid og sans - ikke mindre end raedselsslagen!!

torsdag den 28. oktober 2010

You have been ghosted!

Der er bestemt ingen tvivl om, hvilken stor begivenhed der med hastige skridt naermer sig! Halloween staar for doeren, og folk er ellevilde. Der er pyntet op overalt, og der bliver ikke talt om andet.

Her i Highland er der tradition for at "ghoste" hinanden, hvilket vil sige, at man i sit halloween kostume loeber rundt om aftenen og laegger sedler og slikposer eller andre gotter ved folks huse. Denne tradition har pigerne og jeg virkelig taget til os, og med vores 11 huse, er jeg da overbevist om, at vi har ugens rekord! Vi startede i fredags, hvor vi sidst paa eftermiddagen begyndte at lave sedler og blande slikposer. Lucy og Phoebe laante begge en sort T-shirt af mig, da Helen ikke synes de skulle svine deres halloween kostumer til, og vi var med vores masker og spoegelsesringe klar til at ghoste nabolagets boernefamilier. Vi startede ved naboen, der har to mindre boern. Som vaskeaegte indbrudstyve listede vi os ned af deres indkoersel, og gemte os bag busker og traeer for ikke at blive opdaget. Da vi var ved hoveddoeren, klistrede vi sedlen med beskeden "You have been ghosted" paa doeren, lagde vores slikposer og ringede paa, hvorefter vi loeb, alt hvad vi kunne. For familien, man ghoster, gaelder det hele om at fange og afsloere, hvem der er under maskerne, og omvendt gjaldt det selvfoelgelig for os om ikke at blive afsloeret. Vi er endnu ikke blevet fanget, hvilket er en stor sejr! Ved familien "Anderson" blev vi dog ikke mindre end meget overrasket, og kom desvaerre til at afsloere lidt os selv. Lucy og jeg tog sammen dette hus. Alt gik efter planen lige indtil vi naaede trappen op til doeren, hvor et stort genfaerd pludselig begyndte at synge og danse. Hold op, hvor blev jeg da bare forskraekket! Genfaerdets oejne lyste roedt, og jeg kunne se en lille censor sidde og kigge paa os. Lucy og jeg kiggede paa hinanden og begyndte derefter at skrige helt vildt. Vi smed alt, hvad vi havde i haenderne, og loeb saa straekt vi kunne ned til de andre. Skrigende var desvaerre bare lidt for afsloerende, og familiens boern naaede ogsaa at se os ned af indkoerslen, men de fangede os i det mindste ikke!
Vi er indtil videre blevet ghosted tre gange. Foerste gang fik vi en helt pose fyldt med hjemmelavede chookies! Det var alletiders! :)

Hjemme ved os markerer vi halloween med udsmykninger af huset. Vi har edderkopper til at haenge i traeerne omkring huset og utallige graeskarhoveder med lys i. Sidste weekend kom jeg en aften sent hjem efter en tur i biografen. Da jeg kom ud paa badevaerelset saa jeg til min store skraekt en helt masse edderkopper paa mit bord, og da jeg ville taende for vandet, laa der en stor bille og kiggede paa mig. Det var selvfoelgelig alt sammen smaa plasticdyr, som pigerne havde lagt ud for at skraemme mig, hvilket jeg bestemt maa indroemme lykkedes! Da jeg kom ind paa mit vaerelse og fik taendt lyset, saa jeg - igen til min store skraek - hvordan edderkopper, skorpioner, biller og larver var paa vej ind under mig doer. Ad, ad, ad, hvor var det ulaekkert. Jeg tjekkede min seng og mit sengetoej utallige gange, foer jeg turde at ligge mig til at sove den aften.
Her i halloween weekenden skal de sidste ting stilles op, saa det hele staar klar til at skraemme de mange boern, der soendag aften d. 31. oktober kommer rundt for at bede om slik.

Preskolen, som Helen gaar paa, har klart den flotteste halloween udsmykning, jeg endnu har set. Det foerste der moeder en, er en gammel gravsten med indgraveringen R.I.P, hvorpaa edderkopper, biller og andre ulaekre insekter kravler. Man skal endvidere forbi diverse hekse, spoergelser, genfaerd, sorte katte og flagermus, der alle er udstyret med doedbringende skilte, der advarer alle uvedkommende om at komme taettere paa. I hjoernet af skolen haenger der en kaempestor edderkop, som er viklet ind i noget af det kunstige spindelvaev, som hele skolen er pyntet med. Det sidste man moeder, inden man endelig naar doeren til skolen, er en ligende kravlende edderkop taet ved doerhaandtaget til skolen. Halloween dekorationerne fortfaetter ogsaa inde i skolen med sorte papirs hekse i loftet, orange karton-lanterner og andre sjove ting, som boernene selv har lavet.
Det hele ser virkelig frygtelig uhyggeligt ud, saa der er da virkelig ikke noget at sige til det, hvis de smaa foerskole-boern paa 2-5 aar vaagner skrigende op om natten med mareridt.

I gaar gik Helen, Flitch og jeg tur i et nabolag taet ved omraadet Ballard, hvor vi ved et af husene saa fire doede mennesker haenge i et trae. Helen blev virkelig bange, og var overbevist om, at de kappeklaedte maend i traeet var aegte, og at det maatte vaere familien i huset, der havde slaaet dem ihjel. Hun blev ved med at spoerge mig, hvad de havde gjort, siden de var blevet draebt, og hvorfor de nu hang i traeet. Da vi laengere nede af samme gade saa et slags fugleskraemsel med et stort graeskarhoved og en oekse i haanden, koplede hun pludselig de to dekorationer og raessonnerede sig frem til, at det maatte vaere oeksemanden, der havde slaaet dem ihjel. Da vi moedte Lucy og Phoebe efter deres klaverundervisning, fortalte hun ogsaa straks dem om det straekkelige fund, vi havde gjort. Heldigvis tror jeg, at jeg til sidst fik hende overbevist om, at det blot er uhyggelige halloween dekorationer. Jeg aergrer mig stadig over, at jeg ikke havde mit kamera med, saa jeg kunne tage en masse billeder af de forskellige huse og deres dekorationer, men om ikke andet haaber jeg, at det giver lidt et indtryk af, hvor meget folk gaar op i halloween, og hvor virkelige nogle af dekorationer synes.

fredag den 22. oktober 2010

Paa vandretur i det blaa

Sidste soendag (d. 17. oktober) var jeg saamaend paa vandretur! Taenk at jeg nogensinde skulle finde det fornoejeligt at vandre flere timer i et aabent skov - og naturomraade nord for downtown Seattle. Ikke desto mindre var det netop, hvad min soendag eftermiddag blev brugt paa. Ingen af os (Jessi, Maren eller jeg) lignede nogen, der var klar til en vandretur i det blaa, da vi - i almindelige stoevler og sandaler - moedtes paa parkeringspladsen foran "Discovery park". Paa det tidspunkt var vi dog heller ikke klar over, hvilket terraen vi senere skulle igennem, saa med hoejt humoer begav vi os afsted! Omraadet var helt enormt smukt, og vejret var fantastisk taget aarstiden i betragtning. Ruten vi fulgte, gik gennem hele "Discovery park". Vi startede paa et smalt stisystem, der paa jungle-agtig vis snoede sig ind og ud mellem buske og traeer, derefter kom vi til et mere aabent naturomraade, der var daekket med lyng. Det foeltes naesten som at vaere "hjemme paa heden" igen! Herfra havde vi en kanon udsigt udover havet "Puget Sound", hvor bjergene stod flot i baggrunden. Efter yderligere 1,5 miles naede vi saa endelig havet. Det var super laekkert at gaa nede i strandkanten, men igen her blev vi virkelig bekraeftet i, at vi nok en anden gang skulle overveje at baere et mere praktisk fodtoej! Vi sad lidt nede paa stranden, og noed solens varme straaler, hvorefter vi, af et nyt stisystem, begav os hjemad. Det var en super hyggelig eftermiddag, hvor vi virkelig fik snakket en masse sammen. Jessi og Maren er bestemt nogle af de piger, jeg holder mest af, saa det var en rigtig god tid, vi havde sammen. Desuden var det ogsaa positivt at opleve, at vi kunne lave noget sammen, som ikke noedvendigvis behoever at koste noget. Det var blot en vandretur i det blaa, men ikke desto mindre en af de bedste eftermiddage vi har haft sammen. :)

Senere samme dag tog jeg med Helen og pigerne til et musikarrangement nede i kapellet. Det var ikke et religioest arrangement, selvom musikken og indretningen i kapellet med det samme fremkaldte associationer til diverse kirkelige begivenheder. Der var to musikanter, som spillede henholdsvis orgel og violin og den sidste i "bandet" sang sopran. Jeg tror bestemt, at de var rigtig dygtige, og til tider loed det da egentlig ogsaa meget godt. Jeg kunne dog bedst lide det, naar kun orgelet spillede, da det ikke var helt saa soergmodigt at lytte til, som jeg synes, den meget skingre violin og sopran stemme var. Men hvad ved jeg - jeg har ikke det mindste forstand paa saadan noget musik! Pigerne synes at kede sig en smule, saa det var vist heldigt, at koncerten ikke tog mere end 1 time, og at de havde boeger med til at underholde dem imens.

Efter arrangementet tog vi ud for at spise. Vi fandt et lille mexicansk sted paa "Greenwood Avenue", som serverede godt, men meget staerkt mad. Jeg tilstraeber at vaere hjemme til aftensmad hver soendag aften, da det er gaaet hen og blevet vores ugentlige "family dinner". Denne soendag var Jeff dog paa forretningsrejse i Florida, men derudover var vi alle samlet, hvilket er super hyggeligt. Vi bruger disse middage til at snakke om hoejdepunkterne fra ugen, der er gaaet, og om de nye ting der skal ske i den naeste. Det er ogsaa hver soendag aften Helen og jeg sammen laegger et skema, hvor alle praktiske informationer og aktiviteter er planlagt for den kommende uge.