Glimmer og Glamour i LA

Fredag morgen, d. 15. april, satte vi kursen mod LA. Paa vejen holdte vi stop ved "Calico" ved Barstow i Californien, som er en gammel soelvmineby fra 1881. Da priserne paa soelv steg i starten af 1900-tallet flyttede folk fra byen, da der ikke laengere var arbejde at faa, og resterne af byen staar nu tilbage som en spoegelsesby. Vi gik rundt i byen, og saa forskellige gamle butikker (barber, tandlaege, lederforretning mm.) samt en saloon, skole og et museum. Vi fik ogsaa en tur i det gamle tog, der foerte os rundt om byen, hvorfra vi kunne se ud over praerien og ned mod minerne. Kun en af minerne var stadig aaben for offentligheden, saa vi gik en tur under jorden, hvor vi saa, hvor de mange minearbejdere har tilbragt stoerste delen af deres liv!

I San Bernandino slog vi et smut forbi bygningen, hvor den originale McDonald's laa. Stedet lukkede dog for mange aar siden, saa det vi saa var en gammel bygning med et stort McDonald's skilt! Hm! Vi var dog turister nok til at tage en masse billeder, selvom vi var en smule skuffede over ikke lige at kunne faa en McFlurry med paa vejen! :)

Sidst paa eftermiddagen ankom vi saa endelig til Los Angeles, hvor vi hurtigt fik indlogerede os paa hotellet, hvor vores bagage havde staaet opmagasineret i dagene, hvor vi havde vaeret vaek. Om aftenen tog vi ud til Santa Monica Pier for at spise aftensmad. Vi spiste is nede paa havnemolen - en is ingen af os fik spist op, hvilket var til mors store irritation! :) Vi gik videre ned paa "Third Street Promenade", som er en gaagade, der maa siges at vaere gang i. Der var gademusikanker, dansere og andre maerkvaerdige, optraedende kunstnere. Foerst ved ti tiden fik vi os taget sammen til at spise aftensmad, hvilket vi gjorde paa en lille, hyggelig italiensk restaurant. Santa Monica strandomraade er virkelig et laekkert omraade, og kommer jeg en dag tilbage til LA vil jeg garanti besoege stedet igen. Det er saadan et livligt sted, hvor folk er glade, aabne og venlige.

Loerdag, d. 16. april, var dagen, hvor jeg netop havde vaeret i USA i 8 maaneder, og det skulle fejres med tur til Hollywood og Beverly Hills. Efter at have indtaget en yderst sund morgenmad paa hotellet bestaaende af sugar-cereal og doughnuts koerte vi ud til et udkigspunkt, hvorfra vi havde en supergod udsigt til baade "Hollywood skiltet" og LA downtown. Skiltet er i sig selv ikke noget specielt, men hvor var det da fuldtaendig overdrevet fedt at staa der og tage billeder.

Fra Hollywood skiltet gik turen videre ind til Hollywood, hvor det kriblede i foedderne for at komme paa "Walk of Fame". Mit helt store maal med dagen i Hollywood var at finde "Julia Roberts" stjerne og faa et billede hermed, saa det var en meget skuffet Maibritt samt en ret saa irriteret familie, der - efter at have vadet flere gange op og ned af Hollywood Bouldevard - fandt ud af, at Julia Robert ingen stjerne har!! Hvad sker der? Skuespillerinden over alle skuespillerinder! Forstaar stadig ikke, hvorfor hun ikke har valgt at blive en del af navnene paa "Walk of Fame"! Dog fandt vi andre store stjerner som Elvis Presley, Beatles, Marilyn Monroe, Michael Jackson, Phil Collins, Johnny Depp, Eddie Murphy, Britney Spears, Cameron Diaz og Reese Witherspoon.
Paa Hollywood Bouldevard saa vi ogsaa "Kodak Theatre", "Hollywood and Highland Center" og "Grauman's Chinese Theatre", som er stedet med haand - og fodaftrykkene. Her saa vi bl.a. Will Smith, Johnny Depp og Harry Potters haandaftryk.
Paa "Walk of Fame" stoedte vi ved middagstid paa en saelger, der meget overraskende fik os alle (inkl. mor og far!!!!!) med paa ideen om en privat limousine tur! Hvor jeg da blev ramt af det vildeste glaedesanfald, da jeg stod og hoppede og skreg ude midt paa "Walk of Fame"! Det var da naesten for godt tl at vaere sandt, men ikke desto mindre stod der en time efter en laekker, hvid limo klar til os. Chauffoeren, som var en flink, middelaldrene kvinde, tog os med paa en to-timers lang tur, hvor vi koerte i hele omraadet. Vi startede ned af Sunset Bouldevard, hvorfra vi koerte op og saa alle "stjernernes" huse i Hollywood - og Beverly Hills. Det var virkelig surrealistisk at koere rundt i omraadet, og saa vide at der bag de mange gitterlaager og hoeje haekke boede helt "almindelige" familier, som blot har det til forskel fra os andre, at de er kendte. Vi saa desvaerre ingen kendisser, der lige tilfaeldigt var ude med skraldespanden, og naturligt nok var det mange af stederne kun glimt af husene, vi kunne se. Fx. havde Johnny Depp vaeret noedt til at lade en hoej bambushaek vokse op, da folk tidligere med vilje koerte galt ude foran hans hus blot for at skabe opmaerksomhed i haab om at se ham. Vi bad om at komme ud, da vi kom til Michael Jacksons hus - eller det hus han lejede for 100.000$ i maaneden!! Her tog vi saa billeder foran hans havelaage. Det er ikke til at forstaa, at man har staaet lige der, hvor ambulancer og politi koerte op i sommeren 2009 og fandt ham i livloes tilstand! Cameron Diaz' hus er det af husene, jeg bedst husker, da det var et stort blaat hus, med kun et simpelt hvidt stakit foran. Havde jeg haft masser af tid, havde jeg serioest sat mig til at vente paa hende paa fortovet!! Ellers husker jeg, at vi saa husene af; Aaron Spelling, Jackie Chan, Selena Gomez, Dr. Phil, Hugh Hefner (Playboy kongen) og en masse andre, jeg allerede har glemt!
Herefter koerte vi ned i Beverly Hills, hvor vi koerte ned af Rodeo Drive. Her laa de saa - alle de eksklusive butikker, hvoriblandt "Georg Jensen" og "Bang og Olufsen" ogsaa var at finde! Alt imens vi koerte rundt fortalte vores chauffoer os en masse gossip-historier om de mange celebs og pegede forskellige bygninger og steder ud. Fx. saa vi restauranten "Ketchup", som ligger paa Sunset Blvd. og er ejet af Ashton Kutcher - noget jeg aldrig ville have set, hvis ikke vi havde en guide med!

Vores rundtur var faerdig sidst paa eftermiddagen, hvorefter vi slentrede lidt rundt paa Hollywood Bouldevard, inden vi koerte ud til Venice Beach, hvor vi havde i sinde at spise aftensmad. Dog fik vi os en noget ubehagelig forstraekkelse, da vi nede paa stranden blev moedt af en menneske tsunami!! Alle strandens gaester kom galoperende imod os med frygten malet i deres ansigter, imens de raabte og skreg. Det tog os ikke mange sekunder at forstaa, at der var et skyderi igang nede paa stranden, og at det var dette, folk flygtede fra. Uden helt at begribe noget som helst loeb ogsaa vi vaek fra stranden sammen med alle de graedende og oprevende mennesker. Det var noget af en epsiode, og vi var alle helt vildt chokerede, da vi endelig naaede bilen. Utallige politibiler og ambulancer kom og ogsaa en helikopter floej hen over omraadet resten af aftenen for at lede efter gerningsmanden. Det er episoder som disse, man hoerer om i TV avisen - at en ung fyr gaar amok med en pistol, affyrer 6-7 skud og rammer en i hovedet! Jeg havde dog aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg selv skulle opleve det, og saa paa en strand i Los Angeles!! Vi snakkede med et aeldre aegtepar, der virkede mere fattet omkring det end os. De sagde, at stranden normalvis ikke var et utrykt sted at befinde sig, men at det var en uheldig dag. De lovede os, at vi kunne komme tilbage imorgen, og at alt saa ville vaere ved det gamle, saa denne episode maatte ikke skraemme os vaek! Taenk at skyderier er hverdagskost for indbyggerne i LA!
Ingen af os var til det store resten af aftenen, saa efter at have spist aftensmad paa et lille mexicansk sted, koerte vi til Santa Monica og tullede rundt paa "Third Street Promenade".

Soendag var store afslapningsdag, hvor vi havde besluttet os for at slappe af paa Santa Monica strand og nyder solen. Vi stod tidligt op, og solen stod hoejt og klart fra en skyfri himmel! Da vi ved 10 tiden stod ude ved Santa Monica ifoert solbriller og badeshorts, var det imidlertidig blevet overskyet - en fed diset taage praegede det ellers sommerlige billede!!! Vi gik op i "Apple" forretningen, hvor en helt koe af mennesker stod og ventede paa, at de aabnede for at faa fingrene i den nye Ipad 4, som er saa populaer herover, at Apple ikke kan naa at producere nok, hvilket bevirker, at den hver eneste dag naar at blive udsolgt foer butikkerne lukker om aftenen. I Seattle var vente tiden i Apple Store i U village helt om til 3 maaneder paa et tidspunkt!! Men nok om det! I hvert fald broed solen aldrig helt igennem, og det endte med at vi tog til Farmers Marked nede ved Venice Beach, som ganske rigtig var kommet sig over gaardagens skyderi. Det var en rigtig hyggelig stemning paa markedet. Ved eftermiddagstid gik vi tur paa Venice strand, hvor vi fik soppede lidt i vandkanten. Vores lejede bil skulle afleveres samme aften, hvilket betoed at vi maatte blive i hotellets omraade (hvilket var snusket og lidt halvt kriminelt) resten af aftenen. Efter at have gaaet rundt og ledt lidt efter et sted at spise aftensmad, endte det med, at vi gik ind paa stedet "Chili", hvor vi ogsaa havde spist den foerste dag. Vores tid i LA afsluttede vi med lidt spil og hygge paa hotellet, hvor den ogsaa stod paa oprydning og pakning, inden vi tidligt mandag morgen blev koert til LAX lufthavn af den venlige hotel ejer. Vi var alle godt traette, da vi endelig sad i flyet paa vej til Seattle, hvor nu vores anden ferieuge gik igang.

Tur til Grand Canyon

Torsdag morgen, d. 14. april, koerte min familie og jeg til Grand Canyon. Vi startede morgenen med super laekker morgenmad paa vores hotel i Vegas. Her var et stort udvalg af juice, broed, cereals, scrambled eggs, yougurt, frugt samt hjemmelavede vafler (som Lene og jeg dog fik braendt fuldstaendig paa foerste gang vi proevede)! Vores depoter blev altsaa fyldt op til randen, da vi begav os sydoest paa "rute 93" imod Grand Canyon. Syd for Vegas paa graensen mellem Nevada og Arizona ligger "Hoover Dam", som er en kaempestor daemning bygget i omraadet kaldet "Black Canyon" paa Colorado River. Stedet producerer elektricitet til Nevada, Arizona samt det sydlige af Californien, hvilket siger lidt om, hvor stort vaerket er! Det var rigtig interessant at se stedet, hvis bygningskonstruktion var overvaeldende. Desuden gav stedet et fremragende billede af, hvordan en by som Las Vegas med sine mange neonlys overhoved er mulig!

Naeste stop paa vejen var ved et udkigspunkt en times koersel syd fra Vegas. Vi havde ikke planlagt at stoppe her, men folk foran os gjorde det, saa ligeledes fulgte vi. Her sad en indianer stamme og solgte hjemmelavede smykker og krukker. Paa et enormt skilt var det gjort tydeligt for alle, at det ikke var lovligt at saelge ting paa stedet, men det stoppede tilsyneladende ikke indianerne, der havde lagt alle deres varer ud paa taepper lige foran skiltet! :) Dog var de alle vaeldig flinke og snakkesagelige og fortalte vidt og bredt om, hvad de forskellige tegn og symboler betoed paa indianersprog. Isaer deres smykker var rigtig flotte, saa vi koebte lidt heraf samt brugskunst/ souvenirs.

Efter dette stop foeltes det nu som at koere i evigheder! Vi koerte flere hundrede kilometer ud af en lige landevej uden at se andet end underskoen og uberoert natur. Saa langt oejet rakte var der oerken at se, og jo laengere ind i Arizona vi kom, jo roedere blev det toere sand og mere begraenset var vegetationen. Enkelte steder ude i horisonten kunne man se indianer reservater, som lignede en lille isoleret bydel fra det forrige aarhundrede - kun de mange, gamle pick-ups og antenner viste tegn paa en smule civilisation. Det var ikke til at forstaa, at vi kunne koerer i flere timer uden at se andet end den bare natur. USA er saa fuldstaendig sindsygt stort, at der er arealer saa store som Danmark, som er ubeboet, og det blev da gjort os klart paa turen fra Vegas til South Rim, Grand Canyon.

Ved tre tiden ankom vi endelig til Grand Canyon National Park, hvor vi startede med at koere til udkigspunktet ved "Grand Canyon Village". Vejret var helt fantastisk flot, og selvom alting saa ud som da Sophia og jeg var der i januar, gav det stadig et lille sug i maven at traede ud paa kanten og kigge ned i dybet. Man foeler sig saa utrolig lille, naar man staar der og kigger ned! Det er saa ubeskrivelig smukt, og helt uforstaaeligt at et vidunder som dette udelukkende er formet af naturen gennem millioner af aar. Det er meget roerende, og ord kan ikke beskrive stedet! Det virker fuldstaendig uvirkeligt - det er som at kigge paa et computeranimeret billede, og flere gange tog jeg mig selv i at loefte op i mine solbriller for at vaere sikker paa, at det jeg saa virkelig var der.
Der var en del flere mennesker denne gang, end da Sophia og jeg var der i januar, og stedet syntes ikke helt saa fredfyldt, som jeg husker det! Dog var vi uden tvivl en af grundene hertil, da vi ved et af de andre udkigspunkter fik gjort vaeldig opmaerksomme paa vores tilstedevaerelse, da videokameraet blev sat igang for at indspille "Lenes fashion-dagbog"! :)

Da vi senere paa eftermiddagen var paa vej hen til bilen for at saette retning mod Las Vegas, stoedte vi paa parkeringspladsen igen paa Flemming og Anita. Det var SAA utroligt, at vi helt tilfaeldigt moedte dem igen. To dage i traek og saa to vidt forskellige steder i USA! :)

LAS VEGAS BABY!

Saa ankom vi endelig til Las Vegas efter 4,5 times koersel, hvilket med stor sandsynlighed kan skrives i historien som "Familien Halkjaers laengste koeretur". Paa trods af vores store straek for lange koereturer, gik turen derud rigtig fint, hvor vi med hoejt humoer og masser af forventninger til de kommende dages oplevelser knaevrede loes! Spaendingen var til at maerke! Paa turen derud koerte vi af paa "Rute 66", hvor vi holdte stop i en lille, gudsforladt by ala Koelerkildekoebing fra Disney filmen "Biler".

Vi ankom til hotellet, hvor vi indlogerede vores bagage og slappede en smule af, inden vi gjorde os klar til en nat i byen over alle byer! Vi havde paa forhaand tjekket de fleste af hotellerne paa "The Strip" ud, men stilen var klar fra starten - vi skal og VIL se ALT!! Derfor besluttede vi os blot for at starte ved Pyramiden "Luxor", hvor vi ogsaa havde i sinde at spise aftensmad.

Jeg havde inden vores rejse haft enormt hoeje forventninger til Vegas, og det var uden tvivl et af de steder, jeg havde set mest frem til, men hvad der moedte os, da vi koerte ind fra syd siden paa "The Strip", er ubeskriveligt!! Aldrig i mit liv har jeg set noget ligende! Mit i oerkenen ligger pludselig - som oplevede man et fatamorgana - et paradis! Det er SAA VILDT! Byen kan ikke beskrives i hverken ord eller billeder! Las Vegas skal OPLEVELSE! Naar jeg taenker tilbage herpaa, er det ord som disse der foerst popper frem paa nethinden! Storslaaende, fantastisk, overdrevet, overvaeldende, ubeskriveligt, surrealistisk, glimmer og glamour og ikke mindst fest og ballade!

Vi startede vores aften paa "THE Hotel", hvorfra en direkte gennemgang foerte os videre til "Mandalay Bay Resort". Disse to hoteller er de foerste paa "The Strip", som begge staar hoejt, og majestaetisk med guld belagte sider. Vi gik herfra ud paa gaden, hvor der stadig var lyst. Trods sollyset var alting overvaeldende stort og flot, men paa davaerende tidspunkt havde vi jo heller ikke set det i moerke!!! Vi begav os videre til "Luxor", som er hotellet, der et opfoert som et identisk eksempel paa en Egyptisk pyramide. Foran pyramiden var en kaempe enorm skulptur af sfinksen fra Giza samt diverse faraoer og mumier. Det var virkelig fantastisk! Vi spiste aftensmad i hotellets store buffet, men indenda var vi alle en tur paa det "flyvende taeppe"! Det var blot en ud af de utallige forlystelser/ aktiviteter, der var at finde paa alle hotellerne. Vi fik hver udleveret forskellige ting (fx. pengeposer, boksebaelte), som vi skulle bruge, naar vi fik instruktioner herom. Musikken og videokameraet blev sat i gang, og de naeste 4 minutter praesterede vi alle skuespil i verdensklasse. Bagefter blev videoen klippet sammen, og vi bestilte naturligvis baade film og billeder! Haha, sikke et sjovt minde (isaer da far for sent rejste sig op for at slaa bokseren, der allerede laa ned, i gulvet!!) En anden pudsig episode fra Luxor var, da vi helt tilfaeldigt stoedte ind i Flemming og Anita i buffeten (en kollega fra fars arbejde). Det viste sig, at de ogsaa var i Vegas i disse dage, hvor de netop boede paa Luxor og netop valgte at gaa ned for at spise paa praecis samme tidspunkt som os - saa skoert! Buffeten var saa kaempestor saa bare det, at de netop blev placeret ved bordet overfor os, er utroligt!! Jeg mener bare, hvor stor er chancen lige?? Verdenen er SAA lille!!

Vi havde nok lidt naivt troet, at vi uden problem kunne naa fra den ene ende af The Strip til den anden paa en aften. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det var total umuligt. Efter "Luxor" saa vi "Excalibur Hotel", der er et kaempestort eventyrslot som er lavet paa baggrund af eventyret om "King Arthur". Her var prinser, prinsesser, riddere, rustninger og drager i lange baner. Herefter dragede vi videre til "New York New York", som sjovt nok er hotellet, der er identisk med New York City (set fra havsiden), hvor isaer frihedsgudinden, Brooklyn Bridge, Empire State Building, Rockefeller Plaza og den vildeste roller coaster goer "New york New York" ganske speciel og bemaerkelsesvaerdig.

Paa "MGM" havde de levende loever til at gaa rundt i et kaempestort glasbur midt inde i casinoet og paa "Planet Hollywood Hotel" fik vi en smagsproeve paa, hvad vi kunne vente os i Los Angeles, da themaet her var "movie-stars". Det er paa dette hotel, at Elvis og Priscilla Presley blev gift. Desuden var der her et fedt shoppingmall med over 140 butikker!! Det siger lidt om, hvor store hotellerne er!!

Paa "Eiffel Hotel" var det som at vaere i Paris, der med smaa, hyggelige fortovsrestauranter, gademusikansker, lejligheder med blomsterpotter og gardiner i vinduerne frembagte en aegte stemning af de gamle pariske gader. Vi sluttede denne aften paa "Flamingo Hotel", som er saerpraeget med dets vestindiske stil samt deres letpaaklaedte kvindelige dansere! :)
Paa hvert gadehjoerne i Vegas stod der smaa mexicanere og delte flyers ud med tilbud paa kvinder, man kunne hygge sig med! Peter moedte en flok unge fyre, som vi fulgtes med i et stykke tid. De gik alle med et helt bundt flyers, og hver gang de fik tilbudt flere "slog" de med deres fyldte haender mod mexicanerne, imens de raabte "got one"! De laerte Peter at goere det samme, hvilket vi alle morede os vaeldig meget over! Det kom altsaa ikke til nogens overraskelse, at Vegas bliver kaldt "The Sin City"!

Torsdag aften var vi igen paa "The Strip", hvor vi denne gang startede paa midten og begav os nord paa mod det sidste stykke, vi ikke naaede onsdag aften! Aftenens store maal var at finde "Venetian Hotel", hvor de italienske gondoler er. Vi fandt stedet, og netop denne aften var der et brudepar, der lige var blevet gift! Saa sjovt! Dog er der ingen tvivl om, at hvis jeg nogensinde skal giftes i Vegas, skal det ske paa "St. Mark's Square" paa "Venetian Hotel", for stedet immer af romantik og kaerlighed!

Torsdag saa vi ogsaa vulkanen ved "Mirage", hvor vi kom forbi lige som showet, hvor vulkanen eksploderer, gik igang! Da vi gik lidt laengere op af gaden, kom vi til "Treasure Islands", hvor vi igen var heldige, da deres sidste soeroever show (The Sirens of TI) startede lige som vi kom. Der var et soerover skib i fuld stoerrelse, hvorfra soeroverne kaempede imod hinanden i et show med sang, dans, stunts og skuespil!

Som sidste stop paa listen var "Circus Circus", og vi begav os hele vejen op til hotellet, der sammen med "Stratosphere" ligger som de nordligste hoteller paa "The Strip". "Circus Circus" skuffede dog lidt, da alle forestillingerne var forbi og vi fik derfor kun et glimt af cirkusmanegen.

Af de mest bemaerkelsesvaerdige ting var; Gondolerne i Venedig paa "Venetian Hotel", frihedsgudinden foran "New Tork New York", Eiffeltaarnet samt de pariske gader og stemningen paa "The Eiffel Hotel", de egyptiske pyramider og lysstraalen ved "Luxor", vulkanen foran "Hotel Mirage", springvandet ved "Bellagio", "Treasure Islands" soeroever show, samt det gamle romerrige paa "Caesar Palace". Stederne var alle saa store, at der paa hvert hotel var skilte med direktioner, saa folk ikke for vildt. Der udover var der paa alle hotellerne et hav af forskellige shows, exhibitions, biografsale, theathershows, aquariums, shoppingcentre (isaer Fashion Show Mall) og meget meget mere, saa der var underholdning for enhver smag!

Det var saa utroligt og fuldstaendig uvirkeligt! Det var den ene "WOW-oplevelse" efter den anden, og det var slet ikke til at forstaa, at det var virkeligt, det man saa. Jeg taenkter hele tiden; "nu kan det da umuligt blive vildere", men straks som man havde taenkt dette, traadte man ind paa det naeste hotel, hvor man igen maatte knibe sig selv i armen for at sikre sig, at det hele ikke bare var en droem! Det hele var saa vildt imponerende, og hvor var jeg da begejstret! Det har uden tvivl vaeret den stoerste oplevelse, jeg endnu har haft i Amerika!