mandag den 27. december 2010

December i Seattle

Foer jeg fik set mig om, passerede julen 2010!


Julen kom til Seattle fredag d. 26. november, hvor jeg modtog alletiders pakkekalender fra min dejlige familie paa min fars side. Det var den mest fantastiske overraskelse jeg nogensinde har faaet - det kom fuldstaendig bag paa mig, og jeg kunne intet andet goere end at saette mig ned og begynde at hyle! Det var meget overvaeldende for mig og bestemt noget jeg vil vaere min familie evigt taknemmelige for! Denne pakkekalender har hjulpet mig ud af de mest utrolige ting denne maaned - men mere om det senere.



Loerdag d. 27. november lavede jeg og pigerne risengroed til drillenissen. Samme eftermiddag var vi i theateret (paa 5th avenue), hvor vi saa musicalen "A Christmas Story". Det var bestemt en flot musical og ganske sikkert ogsaa en soed fortaelling - dog forstod jeg ikke saerlig meget af, hvad der foregik. De sang en masse sange, hvis tekst jeg ikke fik fat i, og naar de saa endelig snakkede foregik det i et tempo, der laa langt over mit niveau! Jeff sagde til mig i pausen, at jeg ikke skulle vaere ked af det, hvis intet jeg forstod - selv han havde haft svaert ved at faa fat i alle replikkerne, saa jeg maa uden tvivl have set meget opgivende ud! Helen virkede bestemt ikke specielt godt underholdt, og efter 10 minutters pause valgte hende og Jeff, at en kop kakao paa Starbucks ville vaere et godt alternativ fra den sidste halvdel af stykket. Pigerne var helt knuste, da vi trak afsted med dem, og jeg forstaar stadig ikke helt, hvorfor vi ikke blev og saa musicalen faerdig - om ikke andet saa for pigernes skyld! Jeg passede samme aften pigerne. Vi hyggede os vaeldigt med pizza og film i legevaerelset. Det er saa itrolig nemt at passe dem i weekenden, og jeg nyder det bestemt, selvom det betyder, at jeg skal blive hjemme paa en loerdag aften. Da pigerne var kommet i seng kom Sophia forbi, og vi saa Harry Potter sammen. Vi havde nemlig planlagt at vores soendag aften skulle bestaa af en tur paa "Spaghetti Factory" og videre ind og se Harry Potter 7, saa det passede fint lige at faa fortaellingen opridset.

Tirsdag d. 30. november lavede pigerne og jeg deres foerste juledekoration. Pigerne og jeg havde fredagen efter Thanskgiving (d. 26. november) vaeret en tur nede paa planteskolen, hvor vi havde set julemandens rensdyr og fundet alle de noedvaendige ting. Baby Helen og jeg havde plukket en masse forskelligt groent fra haven, og det endte da saamaend ogsaa med at blive en super flot dekoration. Mindre heldigt var det, at Phoebe skabte sig helt utrolig meget, da vi stod og skulle til at rydde op, saa jeg puttede hende ind paa sit vaerelse og Helen tog en alvorssnak med alle pigerne, der tog saa lang tid, at jeg kom for sent til min collegeklasse samme aften.


I weekenden efter (d. 4.-5. december) var vi alle ude at faelde juletrae om loerdagen. En af Jeff's kollegaer driver aabenbart en "juletraesfarm" ved siden af sit arbejde, som ligger ca. en times koersel nord for Seattle. Vejret var helt utrolig flot, og ganske perfekt til en tur i skoven, saa vi begav os alle afsted i et vaeldigt humoer. Stedet var rigtig hyggeligt - noget af et familieforetagende med en bedstemor klaedt ud som gammel julekone, konen der solgte hjemmelavet fugde og datteren der spillede julesange paa klaveret i den nedlagte lade, der i anledning af forestaaende hoejtid var omdannet til en julestue. Vi travede rundt i et godt stykke tid, foer vi endelig fandt et trae, vi alle synes om. Det var hoejt og tyndt, men trods alt bedre end det lille, tykke som vi ogsaa havde overvejet. Jeff havde saven med, saa det blev faeldet paa helt rigtig vis. :) Vi gik herefter ind i julestuen og fik lidt soedt til ganen, og selvom aebleskiverne var byttet ud med fugde og gloeggen udskiftet med varm applecider var det alletiders formiddag, og saa naaede vi endvidere hjem, saa jeg lige akkurat kunne naa med tyskerne til juleindkoeb i downtown. Helen, Jeff og pigerne pyntede juletraet samme aften, og lagde de foerste gaver under.
Soendag d. 5. december var vi alle i balletten, hvor vi saa "Noeddeknaekkeren". Det er uden tvivl den flotteste ballet, jeg nogensinde har set (dog ogsaa den eneste!) Det var vaeldigt elegant og meget yndefuldt at se paa. Kullisserne, kostumerne, lys og lyd var helt utroligt, og gav den naesten 3 timers lange forestilling et frisk pift. Jeg var "kun" ved at falde i soevn en gang, men det fik et kanonslag fra rottekongen hurtigt sat en stoppe for! Gud, hvor blev jeg dog forskraekket. :)

Mandag d. 6. december meldte Marilyn sin ankomst. Marilyn er Jeffs mor, og hun kom for at hjaelpe mig med at passe pigerne, imens Helen og Jeff var nogle dage i San Fransisco. Hun er det mest uorganiserede menneske, jeg nogensinde har moedt, saa fordelingen i disse dage var ganske enkel - hun tog sig af pigerne, og jeg stod for alle de praktiske ting saasom at smoere madpakker og faa pigerne i skole. Hun er bestemt ganske flink, og vil gerne, at jeg foeler mig rigtig godt tilpas. Hun er endvidere vaeldig interesseret i min familie og den danske kultur, saa jeg viste utallige billeder og fortalte idylliske historier om opvaeksten paa den lille farm i Jylland!! :) Foerst da hun begyndte at snakke om hjemmestrikkede, roede sweaters og traesko, indsaa jeg, at jeg nok havde fyldt lige rigeligt paa mine beretninger. :)
Den foerste aften Marilyn var her, kom Sofie forbi med is og "Gossip girl". Marilyn saa straks sit snit og foer vi fik set os om, sad hun sammen med os foran fjernsynet. Hun bliver ved med at snakke om, at vi skal komme ned og besoege hende (hun bor syd for Portland naermere betegnet in-the-middle-of-nowhere!!), og da Sofie paa venlig vis lovede, at vi nok skulle slaa et smut forbi til foraaret, saa hun blot paa os og sagde "Jeg regner da bestemt med at se jer mere end en gang i foraaret!" Resten af dagene hun var her, soergede jeg for at lave en masse aftaler, saa jeg hver aften havde en god undskyldning for at smutte inden aftensmaden, og aldrig har jeg vaeret saa flittig i fitnesscenteret, saa det var uden tvivl med stor gensynsglaede, at jeg igen tog imod Helen og Jeff.


I weekenden d. 11. - 12. december var jeg om loerdagen inviteret over til en af vores naboer, hvor kvinden (Marianne) er af dansk afstamning. Hende og hendes mand, Michael, havde inviteret familie og bekendte til dansk julehygge. Jeg havde ikke moedt dem foer, men der blev serveret aebleskiver og gloegg, saa man skulle da vaere et skarn. hvis ikke man moedte op. :) Jeg moedte en masse nye mennesker (som stort set alle var danskere!!). Vi var flere danskere denne eftermiddag, end der var amerikanerer, saa det endte med at blive en stor succes. Marianne og Michael er begge enormt flinke, og jeg blev inviteret til at moede dem i deres hytte i Mazama hen over jul.

Samme aften var Tiia (den finske pige) og jeg sammen. Hun sov hjemme ved mig, hvilket var super hyggeligt. Vi lavede ikke saa meget andet end at snakke, hvilket vi saa ogsaa var ret gode til! Dagen efter tog vi sammen til Au Pair moede, som denne gang foregik paa skoejter nede i skoejtehallen paa Aurora Ave NW, hvilket ikke er langt fra, hvor jeg bor. Jeg foelte mig lidt som bambi paa glatis, da jeg kom paa isen for foerste gang, men der gik heldigvis ikke laenge, foer det koerte, som det skulle, og i forhold til alle de asiatiske piger, som aldrig havde proevet at skoejte foer, var Tiia og jeg som to skoejteprinsesser fra det kolde nord. :) Jeg var med tyskerne paa "Cheesecake Factory", som desvaerre ikke var den helt store succes. Sophia var nemlig sur hele aftenen, hvilket fuldstaendig oedelagde stemningen. Grunden til dette surmuleri var latterligt nok 3 dollars, som Christina aabenbart skyldte hende for noget pizza, de havde spist sammen. Vi besluttede os derfor for at tage direkte hjem efter, at vi havde vaeret ude at spise istedet for at tage videre i biografen, som vi ellers havde aftalt. Prikken over i'et var, at Sophia ikke tilboed at give penge til parkering og istedet lod mig betale alle 6 dollars, da vi forlod downtown!!

Tirsdag d. 14. december var vi alle inviteret til noget jule-tam-tam i "Seattle golf and Country club", som hoerer til the Highlands. Jeg var sat paa til at arbejde, saa jeg var med for at se efter pigerne. Helen stod for planlaegningen og opfoerelsen af dette aars krybbespil. Aftenen startede ud med denne performance, hvor alle boern fra nabolaget var med. Herefter var der noget korsang (foerst af 4 boern og derefter en helt flok gamle maend!) og til sidst sang vi alle nogle julesalmer. Julemanden var paa besoeg, og pigerne fik alle taget billeder med ham. Derefter forsvandt de alle ind i lokalerne ved siden af, som i aftenens anledning var fyldt med diverse julegave-projekter. Her brugte jeg saa min aften sammen med alle de andre barnepiger og deres boern, foer jeg ved 21-tiden endelig fik pigerne slaebt med hjem.

Onsdag d. 15. december koerte jeg Sofie til lufthavnen klokken 4 om morgenen, da hun i aar skulle hjem og fejrer jul. Det var virkelig maerkeligt at koere hjem fra lufthavenen, og vide at hun nu var paa vej til Danmark, imens jeg skulle blive her i Seattle. Jeg havde faaet fremkaldt et billede af hende og jeg fra den fodboldkamp, vi var inde og se tilbage i oktober, som en lille julehilsen.

Loerdag d. 18. december var Johanna (Sophias veninde fra Tyskland) paa besoeg i en weekend. Hun er ogsaa Au Pair, men bor i Chicago. Jeg tog med hende og Sophia til downtown, hvor vi viste hende rundt. Det var super koldt, og det begyndte selvfoelgelig ogsaa at regne, saa det meste af eftermidagen brugte vi i "Pike Place Market", hvor vi fandt en masse smaa, skoere ting. Der var en times ventetid paa "Cheesecake Factory", saa vi besluttede os for at koere til Northgate Mall, hvor vi spiste aftensmad paa en sandwich-bar og saa filmen "Love and other drugs", hvilket foroevrigt er en ganske fornoejelig film. I downtown var vi kun faa meter fra at blive koert ned af en bil, der trods det roede lys fortsatte i fulde fart igennem lyskrydset. Jeg tror, at vi var omkring 20 fodgaengere, der krydsede, og alle skreg vi i kor, da den kom imod os. Han sad og skrev paa sin telefon, og lignede ikke en der helt forstod, hvad der foregik, saa det var noget af en forskraekkelse, vi alle vi der.

"Mini-juleaften"

Soendag d. 19. december fejrede vi juleaften. Grunden hertil er ene og alene af praktiske aarsager, saa det har intet med gamle familietraditioner at goere. Ikke desto mindre er det med stor sandsynlighed denne dag, jeg kommer til at se tilbage paa som min juleaften 2010!

Dagen startede ganske stille og roligt ud. Jeg skypede med mine foraeldre og Line, hvorefter vi alle spiste frokost i koekkenet og jeg bagte pebernoedder. Herefter gik vi alle ned i dagligstuen, hvor vi saadan uden videre startede med at pakke vores gaver op. Det virkede ret skoert, og hvor jeg dog manglede den traditionelle sang og dans omkring traet. (Jeg skal dog vaere glad for, at vi overhoved havde et rigtigt juletrae, da jeg var den eneste Au Pair - af dem jeg snakker med - der havde et aegte trae, og ikke blot et af plastic!) Jeg fik et par gummistoevler, hvilket var tiltraengt efter en lang og vaad december maaned. Derudover fik jeg en guldhalskaede, to saet nattoej og et billede af pigerne. Jeg gav ogsaa mine gaver. Til Helen havde mine foraeldre koebt et stykke julepynt fra Karen Blixens jul af Rosendahl samt en vase og til Jeff et vinsaet. Til hele familien havde min mor fundet et ludo-spil. Det var en kaempe hjaelp for mig, at mine foraeldre havde staaet for disse gaver, og alle blev de super glade og helt vildt overrasket over at faa noget dansk, saa det kunne ikke vaere bedre. Jeg havde staaet for alle drillenissens soendags gaver, saa Helen havde tilbudt at koebe pigernes julegaver for mig, saa jeg har paa elegant vis sluppet let fra julegaveindkoebene i aar.
Efter de mange julegaver gik jeg igang med at lave aebleskivedej. Sofies vaertsfamilie koebte et aebleskivejern sidste jul, hvilket jeg havde faaet lov til at laane. Da kernemaelk ikke er til at opdrive, maatte jeg tage til takke med en revideret opskrift med vanilie, som Sofies vaertsfamilie bruger. Helen havde inviteret noget af hendes familie over, saa jeg var ret spaendt paa, hvad de alle synes om disse danske aebleskiver. Det blev dog en stor succes, og alle var de meget belejstret. Efter julehyggen tog vi alle til julegudstjeneste - eller det de kaldet "Christmas carols ans lessons" - hvor Lucy bl.a. laeste et stykke fra Bibelen hoejt. Efter gudstjenesten, som foregik i kapellet her i nabolaget, tog vi alle videre til suppe og dessert ved familien Sneider. Det var en rigtig dejlig dag med masser af julehygge.

Drillenissen har vaeret paa spil!

Soendag morgen d. 28.. november (1. advent) blev jeg vaekket kl. 7.30 om morgen af Phoebe, der stod og kaldte ude foran min doer. Da jeg noget soevndrukken gav lyd fra mig, kom hun brasende ind paa mit vaerelse - hoppede op i min seng - og raabte "Maibritt, den danske nisse har vaeret her - og han har haft gaver med til os!!" Jeg smilede saa og sagde "Nej, taenkt at han har kunne finde vej helt fra Danmark", imens jeg inderst inde taenkte "hvornaar laerer jeg at holde mund?!"

Hele familien har vaeret utrolig interesseret i, hvordan vi fejrer julen i Danmark, og hvilke traditioner og skikke vi forbinder hermed, og i denne forbindelse er alt ligefra gloeg og aebleskiver til advent og nisser blevet naevnt. Hvad jeg tidligere aldrig har taenkt over, er hvilket arbejde, der ligger bag adventspakkerne og nissernes drillestreger! Det ved jeg saa nu -efter en hel maaned som drillenissen, Nis Gaardbo, fra Danmark.

Vi lavede loerdag d. 27. november en stor portion risengroed, som vi sammen med nogle julegotter kunne stille ud til nissen hver loerdag aften. Hvor jeg elskede risengroeden og hele maaneden har gaaet og smaaspist af den, synes alle pigerne, at det var det mest ulaekre, de nogensinde havde set og ingen af dem synes bare en smule om groeden, da de smagte den! :)

Foerste advent havde jeg klaret rimelig let ved at koebe en chokoladejulekalender til hver af dem (mindre heldigt var det, da baby Helen og jeg var ude og handle, og hun pludselig faar oeje paa helt samme kalender - Ups). Derudover havde jeg skrevet et langt brev til dem, hvor jeg forklarede dem den lange og eventyrlige rejse jeg (Nis) havde haft for at naa fra Danmark til Seattle. Jeg havde skrevet saa yndefyldt som overhoved mulig og ingen af pigerne anede nogen mistanke, da de med iver laeste brevet hoejr.
Anden advent fik Lucy en "Tintin opgavebog", Phoebe fik spaender og smykker og baby Helen en "Lola og Charles" bog.
Tredje advent havde de glemt at stille risengroed frem til nissen, og jeg maatte nu igang med at finde paa nisse-drillestreger til den kommende uge. En af dagene bandt jeg alle deres sko sammen og stillede dem alle op i en lang raekke, en anden morgen vaagnede de op til en hel skov af grinende, kravlenisser og en helt tredje havde jeg daekkert et flot jule-morgenbord oppe i gangen ved pigernes vaerelser. Nissens drillestreger var bestemt et hit, og de viste alle stor begejstring og entusiasme for nissens tricks. Dog havde jeg lagt en lille note paa morgenbordet, hvorpaa der stod "Merry Christmas". Da Lucy saa sedlen genkendte hun med det samme min haandskrift! Jeg forberedte denne dags drillestreg klokken 4 om morgenen, foer jeg koerte Sofie til lufthavnen, saa jeg maa aerligt indroemme, at jeg ikke havde skaenket det en tanke, at jeg skulle huske at aendre min haandskrift! Det var ikke helt saa heldigt. Jeg selv var ikke staaet op, da pigerne opdagede bordet, saa jeg ved ikke helt, hvad der blev sagt eller gjort, men en ting er sikkert - Helen fik paa mirakuloes vis reddet mig ud af problemet, og det blev ikke naevnt med et ord, da jeg senere samme dag hentede de store piger fra skole. Dog formoder jeg, at Lucy maaske godt inderst inde vidste, hvad det var der foregik, og kendte drillenissens sande identitet!

Thanksgiving

Selvom det nu er laenge siden, at det var Thanksgiving, har denne begivenhed bestemt fortjent et indlaeg her paa bloggen, saa laenge leve ordsproget "bedre sent end aldrig".

Thanksgiving var virkelig en fantastisk dejlig hoejtid. Blot ideen med at samles i hyggeligt selskab med familie og venner, hvor vi takker for en veloverstaaet hoest og mindes historien om, hvordan de indfoedte indianer hjalp de foerste europaeere med at finde mad, da de ankom til Amerika, er glimrende. Ifoelge mine vaertsforaeldre er det endvidere den eneste amerikanske hoejtid, som medierne ikke (endnu) har forvandlet til et opreklameret vanvid.
Thanksgiving minder mig mest af alt, om maaden vi fejre jul paa. Dog er der intet juletrae eller gaver, men der er masser af god mad og hygge.

Helens foraeldre ankom til Seattle sent mandag aften, og vi paabegyndte sammen med dem de foerste forberedelser nogle dage forinden, som bl.a. bestod i at lave stuffing til kalkunen, bage cranberrybread, lave bordpynt og daekke bordene.

Det var egentlig meningen, at Helens foraeldre skulle bo ved os fra mandag til loerdag, men pga. vejret tog de deres foerste overnatning paa et hotel i Downtown. I stedet for at flytte ud til os, fandt alle parter det mest belejligt, at de blev boende paa hotel hele ugen, saa ikke folk endte med at gaa hinanden paa. Isaer Helens mor kan vaere noget svaer at danse rundt med, da hun med en meget dominerende personlighed, elsker at vaere i centrum, og saa var jeg samtidig fri for at skulle dele mit badevaerelse dem, saa jeg var ganske godt tilfreds. :)

Paa selve Thanskgiving dagen (torsdag d. 25. nov.) stod vi alle op, og spiste morgenmad sammen. Formiddagen forloeb meget stille og rolig, og jeg naaede baade at loebe, komme i bad og skype med mine foraeldre. Kalkunen, som var helt utrolig stor, var i ovnen i flere timer, og den soede duft af kalkun bredte sig hurtigt rundt i hele huset.

Ved middagstid kom Helens foraeldre dog ud forbi, og vi spiste alle Thanksgiving-frokost sammen, som bestod af laksemadder og salat. Det hele virkede vaeldig hoejtideligt, hvor alle pigerne inden middagen fik strenge ordre paa at opfoere sig anstaendigt, saa Mimi og GG (bedsteforaeldrene) kunne se, hvor dygtige de var. Efter at have moedt Helens foraeldre har jeg bestemt et klart indtryk af, at hun er vokset op i et overklasse miljoe, der holder sig til alle Emma Gads regler om takt og tone. Kort efter frokosten tog de tilbage til deres hotel for at goere sig klar til aftenens middag, og ogsaa vi havde travlt med at goere de sidste ting klar, foer alle vores gaester ankom ved halv fem tiden.

Vi var i alt 18 mennesker samlet til Thansksgiving. Helens foraeldre, en af Helens barndomsveninder (Julie), hendes mand, boern og foraeldre (som aabenbart alle er fra San Fransisco, hvor ogsaa Helens mor er foedt og opvokset, og altsaa er kontakten herigennem), og sidst et af Helen og Jeffs vennepar og deres to smaa piger. Alle var vi klaedt paa i vores fineste toej, humoeret var hoejt og stemningen god. Alle havde de hver noget forskelligt mad med, og koekkenoeen var foer, vi fik set os om fyldt med mad. Jeg har aldrig set saa meget mad i vores koekken, og jeg kunne da hurtigt regne ud, hvad menuen de naeste mange dage ville staa paa - rester!! Det var virkelig en enormt laekker middag, og bedst som jeg ikke troede, at det kunne blive bedre, kom desserten paa bordet. Hjemmelavet graeskar-ostekage og aeble - og blommetaerte. Da vi alle var ved at spraekkes, blev der sat en film paa oppe i lejevaerelset (svaneprinsessen som jeg aftenen forrinden havde valgt, da vi var i Blockbuster), og i stedet for at sidde i dagligstuen og drikke kaffe og cognac med alle de voksne, sneg jeg mig op i legevaerelset med et ekstra stykke taerte og saa film med alle boernene. En bedre afslutning paa aftenen kunne jeg ikke oenske mig. :)

søndag den 26. december 2010

Juleaften paa den anden side af jordkloden

Mandag d. 20. december tog vi paa skiferie til et omraade kaldet Mazama i den nordvestlige del af Washington. Vi var her ogsaa i anledning af Labor day i starten af september. Egentlig havde planen vaeret at fejre jul paa Hawaii, men da Jeff ikke kunne faa det til at passe med hans arbejde, maatte turen istedet gaa til Mazama paa ski. Nu er jeg ikke just en oern paa ski, saa der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg havde foretrukket at ligge og slikke sol under en palme.



Vi havde lejet to hytter, hvor vi boede i den ene og Jeffs familie i den anden. Hytterne laa lige ved siden af hinanden, hvilket var en stor fordel for isaer pigerne, som uden problem kunne smutte alene over til dem, naar de ville. Da vi ankom fredag eftermiddag brugte vi den smule tid, der var tilbage - efter at have pakket ud - paa at se omraadet an. Vi boede kun ca. 4 miles fra den hytte vi havde lejet i september, saa vi foeltes os alle forholdsvis kendte i omgivelserne. Her var utrolig smukt, og alt saa saa rent og fredfyldt ud med den megen sne, der laa overalt.

Tirsdag tog Helen, Jeff, Mimi (Jeffs soester) og jeg ind til Mazama, hvor vi lejede langrendsski til mig. Der er aabenbart forskellige udgaver af langrend, og jeg fik naturligt nok standard skien, hvorimod de andre havde nogle ski, der var lette og spaendstige, saa de kunne loebe staerkere. Af samme grund delte vi os op, saa jeg stod med mig selv og de tre andre susede af sted. Det tog mig en del tid at finde ud af, hvordan jeg kom frem hurtigt muligt. Jeg moedte mange forskellige folk rundt paa min rute, og proevede at kopiere deres forskellige loebe metoder, men ikke alt virkede lige godt, saa det var vist meget godt at jeg stod med mig selv, saa jeg havde mulighed for at eksperimentere, og saa de andre ikke behoevede at vente paa mig. Dog var det ret saa ensomt og en smule kedeligt. Vi loeb paa ski i 2,5 time, og min krop var fuldstaendig smadret, da jeg endlieg naaede bilen. Sidst paa eftermiddagen gik vi alle en tur, hvor pigerne ogsaa fik mulighedhed for at proeve deres ski af i omraadet. Vi spiste aftensmad ved Marilyn, Peter og Mimi, og pigerne og jeg sluttede hele aftenen af med at se en masse gamle disney episoder.



Onsdag havde jeg lovet at passe pigerne, da Helen, Jeff og Mimi tog ud paa ski. Vi kaelkede og legede ude i sneen. Hele mit formaal med formiddagen var at faa gjort pigerne rigtig godt traette, hvilket virkede fortrinligt! :) Saa efter frokost var de helt klar til at sidde stille og flette julehjerter, julestjerner og bage julesmaakager. Da Helen og Jeff kom hjem tog jeg sneskoene paa og vandrede afsted. Jeg snakkede med en gammel mad ved navn Bob, der efter min mening havde boet lidt for laenge i Mazama! Dog var han vaeldig flink, og han viste mig en god sti, der startede bag hans hus og fulgte hele vejen ned langs floden. Her var saa ufatteligt smukt! Jeg har aldrig set saa storslaaet en natur. Bjergene paa den ene side, floden, skoven og den fabelagtige solnedgang - impressive! Da jeg kom hjem var det allerede moerkt, og de var i gang med at goere sig klar til aftensmaden. At goere sig klar er maaske saa meget sagt - for selvom vi da alle kom i bad trak vi i skitoejet igen, og sad og spiste aftensmad i lange underbukser og svedbluser.

Torsdag tog vi alle paa en heldagstur til et omraadet kaldet Sun Mountain Lodge ca 45 minutters koersel fra Mazama. Her var der boernebakker, kaelkebakker og langrendsruter. Vi var ikke saa meget som kommet ud af bilen foer Baby Helen begyndte at hyle og ogsaa Phoebe var helt umulig, saa efter 30 minutter og to ture ned af boernebakken gik vi indenfor i restauranten for at spise frokost. Vi sad alle og lege "20 spoergsmaal til professoren", hvor kategorien var dyr, hvilket faktisk var enormt sjovt. Hele dagen sluttede paa kaelkebakkerne, hvor vi alle raesede afsted paa de smaa plastic-slaeder. Torsdag aften kom Marilyns bror og Mimis ekskaereste kaldet Duck. Spoerg mig ikke, hvor eks-kaeresten lige pludselig var der, men han var vaeldig flink, saa det gjorde ikke mig noget. Midt under aftensmaden gaar alt stroemmen. Det var virkelig skoert pludselig at sidde der i moerket. Vi fandt nogle lommelygter, som vi haengte op i lysekroen, og saa klarede vi os ellers med lyset fra plejsen. Pigerne synes det var helt vildt spaendende, og ville sove ved deres bedsteforaeldre. Den ide var jeg knap saa begejstret for, saa jeg sneg mig med Helen og Jeff hjem!

Huset var saa dejlig fredfyldt fredag morgen d. 24. december. Pigerne var stadig ved Marilyn og Peter, saa jeg sov helt til klokken 8!! Vi startede dagen med at kaelke. Jeff fandt en random bakke, hvilken vi forvandlede til en (meget stejl) kaelkebakke. Lucy og jeg proevede den, og hold da op, hvor gik det staerkt - jeg naermest floej det sidste stykke ned! Om eftermiddagen tog Jeff, Marilyn, Peter, Marilyns bror og jeg ud for at staa paa ski. Jeff loeb alene, og vi andre fulgtes ad. Det gik rigtig fint - selvom jeg formaaede at vaelte 3 gange! Om eftermiddagen lavede jeg en lille julegave til Marilyn, og ligesom ved julehjerterne, julestjernerne og kravlenisserne fra min fantastiske pakkekalender havde jeg hjulpet, skulle et lille lav-selv-nissepar vise sig at blive dette aars julegave til bedstemoren! :) Tak kaere familie.
Desuden tryllede jeg igen aebleskiver og pebernoedder frem i koekkenet til alles fornoejelse. Om aftenen moedtes vi alle ved Marilyn og Peter, hvor vi fik julemiddag. Paa det flotte julebord stod der foldede juleservietter - igen fra min pakkekalender! :) Middagen var dog meget anderledes fra, hvad jeg er vant til. Vi fik hele kyllinger, vildris og salat, og der var ingen dessert! Snoeft! (Det er forhaabentlig baade foerste og sidste juleaften uden julegotter!) Vi aabnede lidt gaver inden aftensmaden og resten blev aabnet efter. Jeg fik en rigtig laekker windbreaker fra Nike af Marilyn og Peter (saa det var heldigt, at jeg ogsaa havde lavet en lille ting til dem), skisokker fra Mimi og en vinterhat af Duck. Pigerne fik en masse gaver heriblandt lego, hvilket jeg naesten var mere begejstret for end pigerne selv. :)
Da vi kom hjem om aftenen gjorde vi en tallerken med slik og kager og et glas maelk klar til julemanden. Desuden var alle vore sokker (Lucy havde syet en julesok til mig, som jeg fik af hende i julegave) lagt op foran pejsen, saa julemanden havde noget at putte alle gaverne i.

Loerdag d. 25. december blev jeg vaekket klokken 6.30 af pigerne, der var lysvaagne og klar til at se, hvad julemanden havde puttet i deres sok. Vi fik alle meget det samme - og altsammen var det smaa ting. Jeg fik bl.a. et magasin med topattraktioner fra Seattle 2010, en kalender med billeder fra Seattle, en haandcreme, gavekort til Starbucks, chokolade og andre ligende smaating. Peter og jeg passede sammen pigerne et par timer efter middag, hvor vi bl.a. paabegyndte Phoebes lego slot. Sidst paa eftermiddagen bevaegede jeg mig ud paa mine ski, hvilket desvaerre ikke fungerede serlig godt. Jeg maatte til sidst (i raseri) opgive, og istedet loeb jeg mig saa en tur i skistoevler og skitoej! Det maa have set vaeldig morsomt ud!

Soendag morgen vente vi saa snuden hjem igen efter en lang, men trods alt god jul. De foerste dage var faktisk de haardeste at komme igennem. Det var simpelthen saa maerkeligt at befinde sig i gudsforladte Mazama, naar jeg jo burde sidde hjemme i lille Studsgaard og fejre jul med min familie. Der var absolut ingen tegn paa julen, og det kunne altsaa ligesaa vel have vaeret en ganske almindelig skiferie. Til tider foelte jeg mig endvidere en smule malplaceret. Jeffs familie er ellers vaeldig nemme at vaere sammen med, men det var maaske i ligesaa hoej grad, fordi jeg savnede det derhjemme forfaerdeligt meget. Marilyn snakkede ikke om andet i starten, og jeg blev til sidst noedt til at bede hende om at holde mund. Det var nemmere for mig at komme igennem julen, hvis ikke jeg konstant blev mindet om det. Jeg proevede at fortaelle mig selv, at det netop blot var en almindelig skiferie i februar, hvilket faktisk gjorde det hele meget nemmere for mig, og paa den maade endte d. 23., 24. og 25. at blive meget bedre end jeg havde forventet til at starte med.