søndag den 26. december 2010

Juleaften paa den anden side af jordkloden

Mandag d. 20. december tog vi paa skiferie til et omraade kaldet Mazama i den nordvestlige del af Washington. Vi var her ogsaa i anledning af Labor day i starten af september. Egentlig havde planen vaeret at fejre jul paa Hawaii, men da Jeff ikke kunne faa det til at passe med hans arbejde, maatte turen istedet gaa til Mazama paa ski. Nu er jeg ikke just en oern paa ski, saa der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg havde foretrukket at ligge og slikke sol under en palme.



Vi havde lejet to hytter, hvor vi boede i den ene og Jeffs familie i den anden. Hytterne laa lige ved siden af hinanden, hvilket var en stor fordel for isaer pigerne, som uden problem kunne smutte alene over til dem, naar de ville. Da vi ankom fredag eftermiddag brugte vi den smule tid, der var tilbage - efter at have pakket ud - paa at se omraadet an. Vi boede kun ca. 4 miles fra den hytte vi havde lejet i september, saa vi foeltes os alle forholdsvis kendte i omgivelserne. Her var utrolig smukt, og alt saa saa rent og fredfyldt ud med den megen sne, der laa overalt.

Tirsdag tog Helen, Jeff, Mimi (Jeffs soester) og jeg ind til Mazama, hvor vi lejede langrendsski til mig. Der er aabenbart forskellige udgaver af langrend, og jeg fik naturligt nok standard skien, hvorimod de andre havde nogle ski, der var lette og spaendstige, saa de kunne loebe staerkere. Af samme grund delte vi os op, saa jeg stod med mig selv og de tre andre susede af sted. Det tog mig en del tid at finde ud af, hvordan jeg kom frem hurtigt muligt. Jeg moedte mange forskellige folk rundt paa min rute, og proevede at kopiere deres forskellige loebe metoder, men ikke alt virkede lige godt, saa det var vist meget godt at jeg stod med mig selv, saa jeg havde mulighed for at eksperimentere, og saa de andre ikke behoevede at vente paa mig. Dog var det ret saa ensomt og en smule kedeligt. Vi loeb paa ski i 2,5 time, og min krop var fuldstaendig smadret, da jeg endlieg naaede bilen. Sidst paa eftermiddagen gik vi alle en tur, hvor pigerne ogsaa fik mulighedhed for at proeve deres ski af i omraadet. Vi spiste aftensmad ved Marilyn, Peter og Mimi, og pigerne og jeg sluttede hele aftenen af med at se en masse gamle disney episoder.



Onsdag havde jeg lovet at passe pigerne, da Helen, Jeff og Mimi tog ud paa ski. Vi kaelkede og legede ude i sneen. Hele mit formaal med formiddagen var at faa gjort pigerne rigtig godt traette, hvilket virkede fortrinligt! :) Saa efter frokost var de helt klar til at sidde stille og flette julehjerter, julestjerner og bage julesmaakager. Da Helen og Jeff kom hjem tog jeg sneskoene paa og vandrede afsted. Jeg snakkede med en gammel mad ved navn Bob, der efter min mening havde boet lidt for laenge i Mazama! Dog var han vaeldig flink, og han viste mig en god sti, der startede bag hans hus og fulgte hele vejen ned langs floden. Her var saa ufatteligt smukt! Jeg har aldrig set saa storslaaet en natur. Bjergene paa den ene side, floden, skoven og den fabelagtige solnedgang - impressive! Da jeg kom hjem var det allerede moerkt, og de var i gang med at goere sig klar til aftensmaden. At goere sig klar er maaske saa meget sagt - for selvom vi da alle kom i bad trak vi i skitoejet igen, og sad og spiste aftensmad i lange underbukser og svedbluser.

Torsdag tog vi alle paa en heldagstur til et omraadet kaldet Sun Mountain Lodge ca 45 minutters koersel fra Mazama. Her var der boernebakker, kaelkebakker og langrendsruter. Vi var ikke saa meget som kommet ud af bilen foer Baby Helen begyndte at hyle og ogsaa Phoebe var helt umulig, saa efter 30 minutter og to ture ned af boernebakken gik vi indenfor i restauranten for at spise frokost. Vi sad alle og lege "20 spoergsmaal til professoren", hvor kategorien var dyr, hvilket faktisk var enormt sjovt. Hele dagen sluttede paa kaelkebakkerne, hvor vi alle raesede afsted paa de smaa plastic-slaeder. Torsdag aften kom Marilyns bror og Mimis ekskaereste kaldet Duck. Spoerg mig ikke, hvor eks-kaeresten lige pludselig var der, men han var vaeldig flink, saa det gjorde ikke mig noget. Midt under aftensmaden gaar alt stroemmen. Det var virkelig skoert pludselig at sidde der i moerket. Vi fandt nogle lommelygter, som vi haengte op i lysekroen, og saa klarede vi os ellers med lyset fra plejsen. Pigerne synes det var helt vildt spaendende, og ville sove ved deres bedsteforaeldre. Den ide var jeg knap saa begejstret for, saa jeg sneg mig med Helen og Jeff hjem!

Huset var saa dejlig fredfyldt fredag morgen d. 24. december. Pigerne var stadig ved Marilyn og Peter, saa jeg sov helt til klokken 8!! Vi startede dagen med at kaelke. Jeff fandt en random bakke, hvilken vi forvandlede til en (meget stejl) kaelkebakke. Lucy og jeg proevede den, og hold da op, hvor gik det staerkt - jeg naermest floej det sidste stykke ned! Om eftermiddagen tog Jeff, Marilyn, Peter, Marilyns bror og jeg ud for at staa paa ski. Jeff loeb alene, og vi andre fulgtes ad. Det gik rigtig fint - selvom jeg formaaede at vaelte 3 gange! Om eftermiddagen lavede jeg en lille julegave til Marilyn, og ligesom ved julehjerterne, julestjernerne og kravlenisserne fra min fantastiske pakkekalender havde jeg hjulpet, skulle et lille lav-selv-nissepar vise sig at blive dette aars julegave til bedstemoren! :) Tak kaere familie.
Desuden tryllede jeg igen aebleskiver og pebernoedder frem i koekkenet til alles fornoejelse. Om aftenen moedtes vi alle ved Marilyn og Peter, hvor vi fik julemiddag. Paa det flotte julebord stod der foldede juleservietter - igen fra min pakkekalender! :) Middagen var dog meget anderledes fra, hvad jeg er vant til. Vi fik hele kyllinger, vildris og salat, og der var ingen dessert! Snoeft! (Det er forhaabentlig baade foerste og sidste juleaften uden julegotter!) Vi aabnede lidt gaver inden aftensmaden og resten blev aabnet efter. Jeg fik en rigtig laekker windbreaker fra Nike af Marilyn og Peter (saa det var heldigt, at jeg ogsaa havde lavet en lille ting til dem), skisokker fra Mimi og en vinterhat af Duck. Pigerne fik en masse gaver heriblandt lego, hvilket jeg naesten var mere begejstret for end pigerne selv. :)
Da vi kom hjem om aftenen gjorde vi en tallerken med slik og kager og et glas maelk klar til julemanden. Desuden var alle vore sokker (Lucy havde syet en julesok til mig, som jeg fik af hende i julegave) lagt op foran pejsen, saa julemanden havde noget at putte alle gaverne i.

Loerdag d. 25. december blev jeg vaekket klokken 6.30 af pigerne, der var lysvaagne og klar til at se, hvad julemanden havde puttet i deres sok. Vi fik alle meget det samme - og altsammen var det smaa ting. Jeg fik bl.a. et magasin med topattraktioner fra Seattle 2010, en kalender med billeder fra Seattle, en haandcreme, gavekort til Starbucks, chokolade og andre ligende smaating. Peter og jeg passede sammen pigerne et par timer efter middag, hvor vi bl.a. paabegyndte Phoebes lego slot. Sidst paa eftermiddagen bevaegede jeg mig ud paa mine ski, hvilket desvaerre ikke fungerede serlig godt. Jeg maatte til sidst (i raseri) opgive, og istedet loeb jeg mig saa en tur i skistoevler og skitoej! Det maa have set vaeldig morsomt ud!

Soendag morgen vente vi saa snuden hjem igen efter en lang, men trods alt god jul. De foerste dage var faktisk de haardeste at komme igennem. Det var simpelthen saa maerkeligt at befinde sig i gudsforladte Mazama, naar jeg jo burde sidde hjemme i lille Studsgaard og fejre jul med min familie. Der var absolut ingen tegn paa julen, og det kunne altsaa ligesaa vel have vaeret en ganske almindelig skiferie. Til tider foelte jeg mig endvidere en smule malplaceret. Jeffs familie er ellers vaeldig nemme at vaere sammen med, men det var maaske i ligesaa hoej grad, fordi jeg savnede det derhjemme forfaerdeligt meget. Marilyn snakkede ikke om andet i starten, og jeg blev til sidst noedt til at bede hende om at holde mund. Det var nemmere for mig at komme igennem julen, hvis ikke jeg konstant blev mindet om det. Jeg proevede at fortaelle mig selv, at det netop blot var en almindelig skiferie i februar, hvilket faktisk gjorde det hele meget nemmere for mig, og paa den maade endte d. 23., 24. og 25. at blive meget bedre end jeg havde forventet til at starte med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar