Mandag d. 22. november kom vinteren saa til Seattle! Det havde sneet hele natten fra soendag til mandag, og vi vaagnede noget overrasket op til et snehvidt landskab. Helen og Jeff har boet i Seattle i 3 aar, og har endnu ikke haft sne, da klimaet i Seattle normalvis er meget mildt, saa vi var alle (isaer pigerne) meget begejstrede. Dog maa jeg nok indroemme, at min begejstring hurtigt forsvandt, da Helen begyndte at snakke om lukkede skoler! Efter at have tjekket sin mail 117 gange for at vaere helt sikker paa, at Evergreen var lukket, koerte hun alligevel pigerne i skole. Der laa ikke saerlig meget sne paa vejene, men jeg var alligevel noget overrasket over, hvor svaert det var at faa surburban'en op af indkoerslen, da jeg kom hjem fra preskolen ved halv ti tiden. Ingen af deres biler har vinterdaek paa, og Helen fortalte mig, at der ikke er en eneste saltspreder i hele Seattle, fordi det simpelthen er saa sjaeldent, at der falder sne her. Af samme grund gaar folk helt i baglaas, naar det saa endelig sker, og eksempelvis er der regler om, at alle skolerne i Seattle downtown lukker ned, bare det er lidt hvidt udenfor. Ved ti tiden skrev Helen til mig, at jeg skulle blive indendoers resten af dagen, fordi vejene var saa daarlige, og ved elleve tiden skrev hun, at hun ville hente alle pigerne hjem fra skole igen, og at hun ville aflyse alle eftermiddagens aktiviteter. Aev, aev, aev!
Vores eftermiddag gik saa med at klippe snefnug ud af A4 papir, som vi hang op paa alle vinduerne i huset og bage smaa brownies, som Helen desvaerre braendte fuldstaendig af, da hun glemte dem i ovnen. Deres grankusine, Lilly, som er hjemme fra college paa forlaenget weekend, kom paa besoeg en times tid. Jeg gik med pigerne udenfor, og vi byggede os en herlig lille snemand. Mine nyerhvervede vinterstoevler havde sin store debut, og jeg var ikke det mindste skuffet, for efter en time i sneen var det kun mine foedder, der stadig var i live, saa de maa siges at virke efter hensigten! Helens foraeldre skulle egentlig vaere kommet med flyet fra Chicago samme eftermiddag, men pga den megen sne var det fuldstaendig umuligt at komme fra lufthavnen og hjem til os, fordi ingen af vejene var skovlet rene og alle broerne var lukket. Da de efter 2,5 time i bil kun havde rykket sig 20 miles, valgte de at stoppe deres desperate forsoeg paa at naa hjem til os til aftensmad, og bookede sig i stedet ind paa et hotel i downtown. Ogsaa Jeff havde store problemer med at komme hjem fra arbejde, og Helen snakkede med en veninde, der havde brugt 9,5 time i bil paa at koere fra lufthavnen og til Everett, som normalvis ikke tager mere en halvanden time.
I dag, tirsdag, var skolerne i vores omraade af Seattle saa ogsaa officielt lukket. Vi stod alle foerst op ved halv otte tiden, og startede dagen ud med nybagte vafler til morgenmad! :) Jeff arbejdede hjemme, og Helen hentede sine foraeldre, som stadig var raedselsslagene for at koere nogen steder efter deres mislykkedes forsoeg paa at komme frem i gaar. Jeg fik herimens pigerne i toejet, hvorefter vi hoerte musik og lagde puslespil sammen i deres legevaerelse. Pigerne er begyndt at hoere en masse musik, efter at Lucy fik en Ipod touch i foedselsdagsgave. Det passer mig ganske godt, og i langt stoerstedelen af tilfaeldene er det mig, der skruer op for musikken! Hun har en masse godt musik, og meget af det er ogsaa forholdsvis nyt, saa vi sidder sammen og skraaler med til "teenagedream" eller "break your heart" som er deres evige farvoritter. Phoebes store droem er at blive en rockstar, saa Helen, Phoebe og jeg oever os ofte paa diverse sceneshows. Det er simpelthen saa sjovt, at se Phoebe give den gas i bedste Michael Jackson stil til fx. "Beat it"!
Da Mimi og GG, som de kalder deres mormor og morfar kom, gik jeg ned paa mit vaerelse, og fik ryddet lidt op og om ikke ogsaa der blev tid til min ugentlige skypedate med Line, hvilket som altid var en dejlig fornoejelse! Jeg bryder mig egentlig rigtig godt om Helens foraeldre. Isaer moren er meget aaben og imoedekommende og snakker simpelthen hele tiden, og i forhold til Jeffs mor har ingen af dem helt saa meget energi, saa de vaelter i det mindste ikke hele huset!
Paa torsdag skal vi fejre Thanksgiving, og de egentlige forberedelser begyndte i dag. Helen og hendes mor har hele eftermiddagen gjort kalkunen klar, lavet stuffing og marinade, bagt cranberry broed og daekket det flotte Thanksgiving bord. I eftermiddags kaelkede jeg udenfor med pigerne. Jeg startede ud med at kaelke direkte ind en stor busk for enden af vores meget stejle indkoersel, saa jeg slog min numse ganske slemt! :) Vores indkoersel er i dag som en skoejtebane, saa det var ikke sidste gang jeg laa ned! Vi havde det simpelthen saa sjovt sammen, og sammenlignet med at sidde og lege med dukker, var det her rent faktisk ogsaa noget jeg fandt helt vildt fedt! Vi maa have larmet enormt meget, for pludselig droenede Jeff ned af indkoerslen paa en af slaederne, da han aabenbart havde hoert os helt oppe fra kontoret. Da vi kom ind igen, fik vi the, varmet aeblecider og cranberry broed. Jeff havde koebt en ny jule CD, saa den satte vi paa i koekkenet, imens vi lagde perler og fik eftermiddagskaffe.
Her til aften var Helen og Jeff ude at spise, saa jeg passede pigerne. Vi fik mexicanske burritos, som stort set er det eneste jeg har lavet til pigerne i den tid, jeg har vaeret her. Jeg ved ikke, om Helen ikke tror, at jeg kan lave mad, eller om hun bare proever at goere det saa simpelt og let som muligt, men det er i hvert fald altid det, vi faar, naar jeg passer dem om aftenen, hvilket jeg jo goer mindst en gang i ugen. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar