tirsdag den 23. november 2010

Jamen det sneer jo virkelig!!

Mandag d. 22. november kom vinteren saa til Seattle! Det havde sneet hele natten fra soendag til mandag, og vi vaagnede noget overrasket op til et snehvidt landskab. Helen og Jeff har boet i Seattle i 3 aar, og har endnu ikke haft sne, da klimaet i Seattle normalvis er meget mildt, saa vi var alle (isaer pigerne) meget begejstrede. Dog maa jeg nok indroemme, at min begejstring hurtigt forsvandt, da Helen begyndte at snakke om lukkede skoler! Efter at have tjekket sin mail 117 gange for at vaere helt sikker paa, at Evergreen var lukket, koerte hun alligevel pigerne i skole. Der laa ikke saerlig meget sne paa vejene, men jeg var alligevel noget overrasket over, hvor svaert det var at faa surburban'en op af indkoerslen, da jeg kom hjem fra preskolen ved halv ti tiden. Ingen af deres biler har vinterdaek paa, og Helen fortalte mig, at der ikke er en eneste saltspreder i hele Seattle, fordi det simpelthen er saa sjaeldent, at der falder sne her. Af samme grund gaar folk helt i baglaas, naar det saa endelig sker, og eksempelvis er der regler om, at alle skolerne i Seattle downtown lukker ned, bare det er lidt hvidt udenfor. Ved ti tiden skrev Helen til mig, at jeg skulle blive indendoers resten af dagen, fordi vejene var saa daarlige, og ved elleve tiden skrev hun, at hun ville hente alle pigerne hjem fra skole igen, og at hun ville aflyse alle eftermiddagens aktiviteter. Aev, aev, aev!

Vores eftermiddag gik saa med at klippe snefnug ud af A4 papir, som vi hang op paa alle vinduerne i huset og bage smaa brownies, som Helen desvaerre braendte fuldstaendig af, da hun glemte dem i ovnen. Deres grankusine, Lilly, som er hjemme fra college paa forlaenget weekend, kom paa besoeg en times tid. Jeg gik med pigerne udenfor, og vi byggede os en herlig lille snemand. Mine nyerhvervede vinterstoevler havde sin store debut, og jeg var ikke det mindste skuffet, for efter en time i sneen var det kun mine foedder, der stadig var i live, saa de maa siges at virke efter hensigten! Helens foraeldre skulle egentlig vaere kommet med flyet fra Chicago samme eftermiddag, men pga den megen sne var det fuldstaendig umuligt at komme fra lufthavnen og hjem til os, fordi ingen af vejene var skovlet rene og alle broerne var lukket. Da de efter 2,5 time i bil kun havde rykket sig 20 miles, valgte de at stoppe deres desperate forsoeg paa at naa hjem til os til aftensmad, og bookede sig i stedet ind paa et hotel i downtown. Ogsaa Jeff havde store problemer med at komme hjem fra arbejde, og Helen snakkede med en veninde, der havde brugt 9,5 time i bil paa at koere fra lufthavnen og til Everett, som normalvis ikke tager mere en halvanden time.

I dag, tirsdag, var skolerne i vores omraade af Seattle saa ogsaa officielt lukket. Vi stod alle foerst op ved halv otte tiden, og startede dagen ud med nybagte vafler til morgenmad! :) Jeff arbejdede hjemme, og Helen hentede sine foraeldre, som stadig var raedselsslagene for at koere nogen steder efter deres mislykkedes forsoeg paa at komme frem i gaar. Jeg fik herimens pigerne i toejet, hvorefter vi hoerte musik og lagde puslespil sammen i deres legevaerelse. Pigerne er begyndt at hoere en masse musik, efter at Lucy fik en Ipod touch i foedselsdagsgave. Det passer mig ganske godt, og i langt stoerstedelen af tilfaeldene er det mig, der skruer op for musikken! Hun har en masse godt musik, og meget af det er ogsaa forholdsvis nyt, saa vi sidder sammen og skraaler med til "teenagedream" eller "break your heart" som er deres evige farvoritter. Phoebes store droem er at blive en rockstar, saa Helen, Phoebe og jeg oever os ofte paa diverse sceneshows. Det er simpelthen saa sjovt, at se Phoebe give den gas i bedste Michael Jackson stil til fx. "Beat it"!
Da Mimi og GG, som de kalder deres mormor og morfar kom, gik jeg ned paa mit vaerelse, og fik ryddet lidt op og om ikke ogsaa der blev tid til min ugentlige skypedate med Line, hvilket som altid var en dejlig fornoejelse! Jeg bryder mig egentlig rigtig godt om Helens foraeldre. Isaer moren er meget aaben og imoedekommende og snakker simpelthen hele tiden, og i forhold til Jeffs mor har ingen af dem helt saa meget energi, saa de vaelter i det mindste ikke hele huset!

Paa torsdag skal vi fejre Thanksgiving, og de egentlige forberedelser begyndte i dag. Helen og hendes mor har hele eftermiddagen gjort kalkunen klar, lavet stuffing og marinade, bagt cranberry broed og daekket det flotte Thanksgiving bord. I eftermiddags kaelkede jeg udenfor med pigerne. Jeg startede ud med at kaelke direkte ind en stor busk for enden af vores meget stejle indkoersel, saa jeg slog min numse ganske slemt! :) Vores indkoersel er i dag som en skoejtebane, saa det var ikke sidste gang jeg laa ned! Vi havde det simpelthen saa sjovt sammen, og sammenlignet med at sidde og lege med dukker, var det her rent faktisk ogsaa noget jeg fandt helt vildt fedt! Vi maa have larmet enormt meget, for pludselig droenede Jeff ned af indkoerslen paa en af slaederne, da han aabenbart havde hoert os helt oppe fra kontoret. Da vi kom ind igen, fik vi the, varmet aeblecider og cranberry broed. Jeff havde koebt en ny jule CD, saa den satte vi paa i koekkenet, imens vi lagde perler og fik eftermiddagskaffe.

Her til aften var Helen og Jeff ude at spise, saa jeg passede pigerne. Vi fik mexicanske burritos, som stort set er det eneste jeg har lavet til pigerne i den tid, jeg har vaeret her. Jeg ved ikke, om Helen ikke tror, at jeg kan lave mad, eller om hun bare proever at goere det saa simpelt og let som muligt, men det er i hvert fald altid det, vi faar, naar jeg passer dem om aftenen, hvilket jeg jo goer mindst en gang i ugen. :)

Paa juleindkoeb i Portland

Sophia og jeg havde aftalt at tage paa juleindkoeb i Portland. Der er nemlig ingen saletaxes i Oregon, som er staten Portland ligger i, hvilket er forskelligt fra Washington, som har afgifter paa alt, hvad man koeber, saa der var lagt op til noget af en shoppetur! Det viste sig hurtigt ikke kun at vaere Sophia og jeg, der synes om denne ide, og foer vi fik set os om, havde vi bestilt 5 busbilletter. Sophia, Jessi, Christina, Sofie og jeg tog afsted loerdag morgen d. 20. november kl. 8 fra Greyhound station i downtown. Vi skulle vaere dernede en time foer, hvilket absolut ingen mening gav, da bussen foerst ankom 7.40! :( Sofie havde sovet hjemme ved mig fra fredag til loerdag, og vi havde ligget og set "Gossip girl" til langt ud paa natten, saa da mit vaekkeur ringede 5.45 loerdag morgen, var det ikke just en 4 timers lang bustur, der stod hoejest paa listen over ting, vi orkede at goere, men afsted kom vi da!

Det foerste der moedte os i Portland, var en (meget fuld og racistisk) hjemloes mand, der stod og svinede en moerk kvinde og hendes baby til paa banegaarden. Det naeste vi saa oplevede, var Portlands svar paa "Blaakors varmestue", hvor det i et enormt beskidt og usselt miljoe simpelthen vrimlede med soelle mennesker. Vi troede egentlig, at vores hostel laa her, men guskelov viste det sig, at vi var gaaet helt forkert. Ikke at vores humoer blev saa meget bedre, da vi saa endelig fandt vores hostel, da der ikke var den store forskel at finde fra den varmestue, vi lige kom fra. Der var en usaedvanlig daarlig lugt, mug paa vaeggene og beskidte badevaerelser, saa det var ikke just indbydende, men til $25 kunne vi nok ikke forvente mere. Dog ville jeg lyve, hvis jeg paastod, at mit foerste haandsindtryk af Portland var godt!!

Vi fandt et pizzaria, hvor vi spiste frokost, men foerst ved halv fire tiden var vi klar til at tage hul paa vores foerste dag i Portland. Pga den lidt knebne tidsplan rykkede vi alle vores planer om shopping til om soendagen. Vi gik fra "alphabet district" i Nordvest kvarteret ned til "Old town" og "Chinatown" i sydvest, hvilket var noget af en lang gaatur. Vi tog paa "Portland Saturday Market", som mindede meget om en stor udendoers bazar. Dog var vejret bestemt ikke med os, hvilket gjorde, at vi efter ca. 45 minutter i stiv kuling og 5 grader, flygtede til den naermeste Starbucks, som heldigvis ikke laa langt vaek! :) Her sad vi saa og drak varmt kakao og spiste chookies, imens Sofie og jeg proevede at gaette tyske ord! ( Ja, vi hyggede os rigtigt!!)

Vi havde i loebet af hele loerdagen vaeret delt lidt op i to grupper - danskerne vs. tyskerne, og det hjalp ikke ligefrem paa gruppeopdelingen, at vi til aftenens basketball kamp maatte sidde to forskellige steder i hallen, da det ikke havde vaeret os muligt at skaffe 5 pladser sammen. Sofie og jeg sad sammen og Sophia, Jessi og Christina sad saa et andet sted. Portlands "Trail Blazers" spillede imod basketball holdet fra Utah i NBA ligaen. Det var en helt vild fed oplevelse!! Hallen var kaempe stor, og i forhold til stemningen paa et fodboldstadion var stemningen her mere intens, da lyden jo ikke rigtig forsvinder vaek ud i nattehimmelen. Der kan vaere omkring 20.000 tilskuere paa "Rose Garden" stadion i Portland, og der var denne aften naesten fuld hus. Jeg ved ikke, hvad det praecise antal var, men som jeg tidligere skrev, var det os umuligt at faa 5 pladser ved siden af hinanden, hvilket meget fint beskriver, hvor mange mennesker der var i hallen. Nu er jeg ikke den store basketballfan (jeg kender dog reglerne til forskel fra amerikansk fodbold!!), men igen her var det lys, musik, cheerleaderne samt de mange aktiviteter, der overraskede og begejstrede mig mest. Blazers spillede helt vildt godt og var Utah overlegen i stort set hele kampen. De formaaede dog ikke at foroege deres forspring saa meget, at det var helt umuligt for Utah hele tiden at foelge med. Under kampen blev der spillet musik, hvilket jeg bestemt synes godt om. Det var nye sange som "we are who we are" med Ke$ha og "firework" med Katy Perry, der koerte i baggrunden, og som fik tilskuere og fans til at gaa helt amok. Naar de to hold holdte timeout, loeb cheerleaderne rundt med forskellige skoere praemier som fx. en nybagt pizza fra Pizzahut! :) I halvlegen kom der en dansegruppe ind og opviste samt cheerleader juniorholdet. Det var super fedt, og det satte sammen med baade lysshowet og musikken godt gang i stemningen i hallen. 6 minutter foer slutfloejt bragte Utah sig - for maaske foerste gang i kampen - op paa siden af Blazers. Det var som om det hele lige pludselig vendte 180 grader, da det nu uden tvivl var Utah, der var Blazers overlegen. Som Ulrick Wilbeck sagde efter landskampen imod Norge ved EM i herrehaandbold, "behoever man kun at vaere foran en gang i kampen, og det er til sidst", hvilket Utah bestemt spillede efter. Det lykkedes dem endvidere ogsaa, og sikke da en spaendende og nervepirrende afslutning paa en alletiders NBA basketbold kamp.

Soendag stod det saa paa "power shopping"! Vi begav os friske og med nyt mod imod downtown soendag formiddag. Der var selvfoelgelig ikke morgenmad paa vores ringe hostel, saa vi snuppede noget med i haanden fra "Wholefood". Vi var i "Powell's books" som eftersigende er verdens stoerste, selvstaendige boghandel! Jeg fik her koebt nogle billige boerneboeger, som jeg regner med at bruge som gaver til min adventskalender til pigerne. Derefter tog vi ned i "Pioneer Place Mall", hvor vi fandt alt, hvad vore hjerter begaerede! Eller det vil sige naesten da... for vi maatte i "Nordstrom", som minder om "Magasin" eller "Salling" for at finde mine elskede UGG stoevler!! Det er bestemt de dyreste vinterstoevler, jeg nogensinde har koebt, men neej, hvor er de dejlige, og jeg fik saagar bildt mig selv ind, at jeg jo sparede en masse penge ved at koebe dem, fordi der ingen saletaxes er!! Hele formaalet med turen var at koebe julegaver, men hjem soendag aften kom jeg kun med fyldte poser til mig selv.

Det var en super god (og meget dyr) tur! Vi saa ikke saerlig meget andet af Portland end deres mange butikker, men det goer mig egentlig ikke noget. Vejret var alligevel utrolig daarligt, og byen var ikke ligefrem rig paa turistattraktioner. Jeg kunne godt have oensket mig, at vi ikke var helt saa opdelte, som vi desvaerre var. Jeg har ogsaa stadig daarlig samvittighed overfor Sophia, da hun maaske var den, jeg snakkede mindst med under hele turen, trods at det var hende og jeg, der til at starte med havde aftalt at tage afsted sammen.

torsdag den 18. november 2010

Fint besoeg fra San Diego!

Fredag d. 12. november fik jeg fint besoeg af to danske piger, som jeg moedte paa Au pair skolen i New York i august. De hedder Natalia og Anna, og de bor i dag begge i San Diego.
Jeg var inden deres ankomst en smule spaendt paa, hvordan det skulle gaa i loebet af weekenden, for vi havde jo trods alt kun kendt hinanden i 5 dage! De ankom med flyet direkte fra San Diego kl. 22 fredag aften, hvor jeg saa samlede dem op. I bilen paa vej hjem fra lufthavnen viste det sig hurtigt, at mine bekymringer var ubegrundet! Snakken gik helt fantastisk godt, og det foeltes slet ikke som om, at det var 3 maaneder siden, vi havde set hinanden! Resten af fredagen, som jo egentlig snart var forbi, gik med at vise dem rundt i huset, faa aftenkaffe i koekkenet, og saa selvfoelgelig faa opdateret hinanden om alle de ting, der er sket, siden vi fredag d. 20. august skiltes i New York.

Forholdsvis tidligt loerdag morgen koerte vi til downtown, hvor jeg havde planlagt nogle ting, vi skulle se. Vi startede ved Seattle Space Needle. Trods det noget overskyet vejr, der gjorde, at vi ikke en gang kunne se ud til vulkanen Mount Rainier, var turen op i taarnet nu alligevel vellykket. Herefter gik vi lidt rundt i "Seattle Center Park", som er det omraade ogsaa Space Needle ligger i. Vi gik ned imod havnen, hvor vi paa vejen derned passerede "Olympic Sculpture Park". Da vi kom ned til havet, blaeste det virkelig utrolig meget, og vejret var rigtig koldt og trist. Vi fik dog taget nogle billeder, og fra en lille platform var der rigtig flot udsigt over byen. Vi var nu ret saa kolde og gik i stedet op imod byen igen, hvor der var lae for vinden. Her saa vi "Pike Place Market" og den originale Starbucks, hvor der som saedvanlig var et menneskemylder uden lige med alt lige fra interesserede turister, der stod i den meter lange koe for at komme ind i butikken, til de mange spillende og syngende gademusikanter. Ganske tilfaeldigt kom vi forbi et sted, hvor en gruppe kristne, unge mennesker opfoerte et lille skuespil om Jesus korsfaestelse, hvilket maa siges at vaere noget af en anderledes oplevelse!
Efter eftermiddagskaffe paa Tully's coffee, havde vi ca. halvanden times tid til at shoppe lidt, hvilket vi bestemt benyttede os af. Seattle har nogle ret fede butikker, saa der var masser at gaa i krig med! Herefter spiste vi en tidlig aftensmad paa "Cheesecake Factory", hvor jeg med stort velbehag spiste endnu en "30th anniversary chocolate cheesecake"! :)
Turen gik nu til Kent, hvor der samme aften var et stort Disney skoejteshow, som vi havde bestilt billetter til. Showet hed "Disney on Ice - let's celebrate", og er et show der turnerer rundt i hele landet. Det var derfor utrolig heldigt, at det lige var i Seattle omraadet i denne weekend. Jeg havde egentlig ingen forventninger til showet, da jeg sjovt nok ikke lige havde faaet undersoegt, hvad det egentlig gik ud paa. Ikke desto mindre blev vi alle meget overrasket! Det var virkelig et super flot show! De professionelle skoejteloebere var virkelig fantastisk dygtige, og lavede de vildeste ting paa isen med alt lige fra saltomortaler til pirouetter i luften. Jeg har aldrig set noget ligende!! De gamle Disney figurer, Mickey Mouse, Mini Mouse, Anders and, Andersine, Fedtmule og Pluto, var aftenens vaerter, og de styrede os igennem aftenens mange "celebrations"! Vi var med til at fejre foedselsdag, halloween, valentine's day, sommerferie hvor baade mexicanske, brasilianske og hawaiianske traditioner indgik samt den helt geniale afslutning, hvor julen blev fejret. Vi blev praesenteret for over 50 forskellige Disney figurer, som alle spillede en rolle i showet. Under halloween temaet, som foroevrigt var inspireret af fortaellingen om Alice i eventyrland, kom bl.a. Cruella de ville, Jafar, heksen fra Snehvide og den onde fe fra Tornerose ind. Da valentine's day blev fejret kom alle prinse og prinsesse parrene paa isen, og ved sommerferie temaet var Lilo og stitch samt Mowgli, Balu og Bagheera saa paa banen. Udover de forskellige hovedroller ved hvert tema var isen konstant fyldt med andre skoejteloebere, som fx. var klaedt ud som dansende hawaii piger, saa tempoet var hoejt og der skete konstant noget. Kostumerne og kulisserne var virkelig fantastisk godt lavet, og lyd og lys passede perfekt til de forskellige sekvenser de lavede. Det er virkelig noget af det bedste, jeg nogensinde har proevet! Jeg droemte mig fuldstaendig med i de mange eventyr, og de to timer showet varede floej afsted! Der blev spillet alle de bledste Disney sange, og vi fik da alle lyst til at tage hjem og se en masse tegnefilm efter showet. Dog endte det med, at vi igen denne aften laa og snakkede til langt ud paa natten, saa vi gav med god samvittighed hinanden lov til at sove lidt laenge soendag formiddag. :)

Soendag stod vi saa op ved 9 tiden, og lavede stor amerikansk brunch som dog var krydret lidt med nogle danske traditioner. Jeg havde nemlig nogle ugen forinden bagt rugbroed, som jeg havde gemt i fryseren til netop denne lejlighed! Sikke da et maaltid med aeg, bacon, broed, rugbroed, hjemmelavede vafler, doughnuts og masser af frisk frugt. Vi gik herefter en tur til havet, der pga tidevandet gjorde det helt umuligt at komme langt ud paa stranden. Ved middagstid koerte vi til "University Village", hvor vi shoppede og spiste sushi paa Blue C, inden vi ved fire tiden igen vendte snuden mod lufthavenen. Det var virkelig en helt fantastisk god weekend, og jeg var da ogsaa helt trist til mode, da jeg alene koerte hjem den aften. Jeg glaeder mig helt ekstremt meget til at komme til San Diego og besoege dem, og Natalia og jeg har da ogsaa allerede talt om, at hun skal med mig og nogle af de andre Au Pairs her fra Seattle til Vancouver til nytaar, da hun har fri her.

lørdag den 6. november 2010

HALLOWEEN!

Halloween - begivenheden jeg laenge har ventet paa!! Jeg vaagnede soendag morgen d. 31. oktober op ved Sofie, og vi lavede danske aebleskiver til morgenmad. Sikke en succes. Jeg husker egentlig ikke, at vi lavede saa meget andet end at ligge og se "Gossip girl" hele dagen, som vi begge er blevet helt bidt af.

Ved fire tiden koerte Sofie mig hjem, da jeg sammen med min familie var inviteret over til en af vores naboer til et stort halloween arrangement for alle i Highland. Heldigvis var Helen og Jeff (og Jeffs soester Mimi, som har vaeret her hele weekenden) ikke klaedt ud, saa jeg kunne med god samvittighed traekke i noget paent, almindeligt toej. Jeg havde dog laant nogle kunstige taender af Lucy, som jeg dog efter 10 minutter blev traette af og pakkede vaek! Der var i deres koekken linet en masse forskellige supper og salater op, og der var til min store glaede ogsaa et stort dessertbord med halloweenkager. Alle boernene opholdte sig nede i kaelderen, saa stueetagen var forbeholdt alle de voksne. Der var en forfaerdelig masse mennesker, og mange af dem havde jeg aldrig hverken set eller hilst paa foer. Jeg maa da aerligt indroemme, at jeg foelte mig lidt malplaceret i dette fine selskab med saa mange mangemillionaerer, der alle rendte rundt i deres store, flotte halloween kostumer. Heldigvis var Mimi der ogsaa, som jo naturligvis heller ikke kendte nogle af dem, saa vi fik snakket en masse sammen. Efter aftensmaden begyndte saa "trick or treat" (Jubii). Alle bagsaedderne i de stoerste af bilerne blev lagt ned, saa der var plads til en masse boern bagi, og de mange biler koerte nu rundt i en lang raekke efter hinanden. Der var ikke noget bestemt system i den rute, vi koerte. Det var den foerste bil i raekken, der bestemte, hvilken vej vi koerte, og hvilke huse vi besoegte. Dog besoegte vi kun de huse, der havde ladet et graeskarhovede med lys i staa forenden af deres driveway, da dette signalerer at man gerne vil have besoeg. Nogle familier havde gjort enormt meget ud af at skraemme boernene, hvor vi blev moedt med alt lige fra en roegkanon, der gik igang, da doerklokken blev ringet, til et sted hvor vinduerne alle var daekket med roedt silkepapir, hvorigennem man kunne se genfaerdslignende skikkelser, til musik med skrigende kvindeskrig. Jeg har aldrig set saa meget slik foer, men trods det sloges de mange boern i bogstaveligste forstand om at faa mest! Helen fortalte mig, da vi koerte rundt, at Lucy sidste aar havde faaet skrabt 10 pund slik sammen, saa der var bestemt ingen fare for, at der ikke ville vaere nok til alle!! De var alligevel ellevilde og raabte og skreg! Der var ingen gode maner at se, selvom Helen flere gange mindede pigerne om, at de skulle huske at praesentere sig selv samt at sige paent tak, inden de loeb tilbage til bilerne. Vi vendte meget traette, og meget maette hjem ved halv ni tiden. Jeg kan stadig faa helt kvalme ved bare at taenke paa alt det slik, jeg fik sat til livs den aften.

Det var virkelig en sjov oplevelse, som jeg bestemt aldrig vil glemme. Endvidere var det fedt at komme med rundt til de mange familier. Jeg har da pludselig faaet et helt andet overblik over de forskellige familier her i Highland, deres medlemmer og deres hjem, som alle er meget imponerende. Vores hjem synes nu ikke laengere naer saa fint og fornemt efter at have set alt lige fra fire-etagehuse, ekstra huse til tjenestefolk, swimmingpools, springvand, marmor skulpturer, vindeltrapper, leopardskind, lysekroner, jagttrofaeer, dyrer malerier og taepper og alle med indkoerelser, der uden de mindste problemer har plads til at ca. 10 surburban'er kommer koerende ned paa samme tid!

Trods mine ellers enormt hoeje forventninger til halloween, sidder jeg ikke her bagefter, og er det mindste skuffet. Det har uden tvivl vaeret den bedste weekend, jeg endnu har haft herover! :D

Regnvejr, fodbold billetter og halloween fest!

Loerdag d. 30. oktober var jeg (i styrtende regnvejr) med ude at se Lucy og Phoebe spille deres sidste fodboldkampe i denne saeson. Det var uden tvivl en meget vaad og kold oplevelse, men samtidig ogsaa vaeldig fornoejeligt! Endvidere er der ingen tvivl om, at pigerne vaerdsaette min tilstedevaerelse. Efter kampene tog jeg hjem til Sofie, og lige som jeg stod og skulle ud af doeren, stak Jeff mig to billetter til samme eftermiddags football kamp, hvor Huskies skulle moede Stanfort fra Californien. Det var super fedt, og enormt heldigt holdte det naesten helt op med at regne, saa det var helt perfekt til en amerikansk fodboldkamp. Hvad mindre heldigt var kampens resultat! Da Sofie og jeg 45 minutter efter kampens start ankom, var folk paa vej vaek fra stadion. Foerst troede vi egentlig at kampen var blevet aflyst, da maengden af mennesker bestemt tydede paa, at stadionet snart maatte staa tomt. Da vi spurgte nogle forbipasserende, fortalte de os, at kampen saamaend stadig var igang, men at mange i protest havde valgt at forlade kampen, da Huskies simpelthen spillede saa forfaerdelig ringe! Dog fortsatte vi mod stadion, og saa da ogsaa kampen, som meget skuffende endte 41-0 til Stanfort.

Samme aften var jeg til halloweenfest. Jeg fulgtes med Sophia, Maren og en ny pige ved navn Emmy. Deltagelsen kraevede kun en invitation paa facebook, hvilket bestemt var til vores held, da vi nok ellers ikke havde haft nogen fest at tage til. Det var dog tydeligt, at det ikke kun var os, der havde set den mulighed - det vrimlede med Au pairs. Da det jo var et halloween party, var det naturligvis noedvendigt at moede op i et kostume for at kunne blive lukket ind! Jeg var ladybug, da jeg havde et kostume til at ligge fra en foedselsdagsfest, Sofie og jeg var til tilbage i september. Der var generelt gjort ekstremt meget ud af kostumerne, og egentlig fik jeg lidt indtrykket af, at halloween i ligesaa hoej grad er de unges fest. Bortset fra at huset, hvori festen blev holdt, var noget mindre, i daarligere stand og uden swimmingpool, foregik det helt som de amerikanske houseparties, man ser paa film. Der var roede plastic krus, lys i loftet og forskellige fest/ halloween dekorationer. I koekkenet var der daekket op med pizza, chips og andre snacks samt et koeleskab fyldt med diverse vaade drikke! Der var ikke et eneste rum i huset, hvor man ikke maatte vaere, saa alt blev taget i brug! Sovevaerelserne med kyssende par, stuen med musik og dans, kaelderen med billiard, terrassen med de evige festrygerer, koekkenet med en masse smalltalk, og badevaerelse der sidst paa aftenene var fyldt med gamle oeldaaser og vand ud over hele gulvet. Festen var bestemt god - ingenting i forhold til de danske standarder - men dog med en masse sjov og hygge. Jeg fik endvidere talt med en masse forskellige mennesker, og moedte da ogsaa en del nye hoveder. Jeg tog med Sofie hjem ved halv fire tiden, og vi sluttede natten med natmad i koekkenet hjemme ved Sofie.

Haunted house - halloween

Fredag d. 29. oktober var Helen og jeg med pigerne i skole, hvor der var halloween fest. Vi startede paa Lucy og Phoebes skole, Evergreen, som virkelig havde gjort rigtig meget ud af det! Alle elever var klaedt ud, skolen pyntet op og klassevaerelserne fyldt med slik og gotter. Selv laererne og mange af foraeldrene kom i uhyggelige halloween kostumer. Der var i klasselokalerne gjort klar til forskellige aktiviteter og konkurrencer, saasom "hvem kan foerst spise en halloween doughnut", der var haengt op i snorer i loftet. Derudover var der halloween musik og slik, kager og andre soede sager. Alle eleverne havde hver medbragt en halloween snack, som fx. gele hjerne (kage), blodige babyfingre (poelsehorn), udhulede graeskar (cornflakes toppe med orange farvestof) og giftigt hekseeliksir (aeblejuice med toeris i, som fik drikken til at bruse og boble). Da skolens store halloween parade rundt i byen begyndte, hvor de skulle samle ind til fattige boerns ve og vel, tog Helen og jeg videre ud til baby Helens preskole, hvor eleverne havde forberedt et lille halloween show med sang og dans.

Samme aften tog jeg sammen med fem andre piger til et halloween event syd for downtown. Det var et spoegelseshus, kaldet Haunted house, som var sponsoreret af radiokanalen "Kube93". Det er uden tvivl det mest uhyggelige spoegelseshus, jeg nogensinde har besoegt! Vi blev efter at have staaet i koe i omkring 40 minutter lukket ind i en gammel, nedlagt lagerhal, hvor ca. 25 skuespillere loeb rundt. Temaet til arrangementet var gyserfilm, saa paa vores tur rundt blev vi moedt af forskellige figurer fra beroemte gyserfilm, bl.a. pigen fra "The Ring", som virkelig forskraekkede mig!! Hun laa helt stille i en moerk og beskidt gammel seng, og jeg havde egentlig ikke rigtigt lagt maerke til hende, foer hun uden varsel saetter sig op og begynder at skrige. Kulisserne var super flotte og enormt godt lavet. Vi kom paa et tidspunkt ind i et cylinder formet roer med indre sider i alle mulige orange nuancer. Roeret drejede den ene vej rundt, imens platformen vi gik paa vibrerede. Jeg blev helt svimmel og utilpas af det, og havde man filmet det, ville det med sikkerhed have set utrolig morsomt ud, da jeg paa elegant vis proevede at laene mig den modsatte vej af roerets rotering for at opretholde en ret gang. Et andet sted var alle vaeggene af spejle og gulvet af glas med vand under. Der var bare Maibritt'er overalt, og jeg kunne slet ikke finde ud af, hvor jeg skulle gaa hen, saa jeg maette foele mig frem. Pludselig blev en lille laage i vaeggen aabnet og en ulaekker zombie skreg mig ind i hovedet!! Ahhh.. Noget af det mest uhyggelige var dog alligevel, da Sophia og jeg som de sidste i vores gruppe blev forfulgt af en gigantisk skikkelse, som blev ved med at stikke sit hovede helt taet paa os. Saa forsvandt han ind af en doer, og rundt om naeste hjoerne stod han saa igen. Jeg kunne ikke andet goere end bare at skrige som en sindsyg. Jeg proevede paa en og samme tid baade at holde mine haender for oejne og oerer, da jeg hverken ville se eller hoere paa ham. Egentlig tror jeg, at det var ligesaa meget de mange uhyggelige lyde, der gjorde mig bange!? I slutningen blev en motorsav pludselig taendt bag os, og i samme sekund blev nogle kolde blaeserer taendt ved vores ben. Da jeg kiggede bagud stod en uhyggelig klovn med en motorsav og grinede. Da han satte i loeb efter os, var det eneste jeg taenkte paa bare at komme vaek. Jeg slap mit ellers klamrende greb i Sophias arm, og kaempede mig igennem de mange hvide lagener, der hang ned fra loftet, som gjorde det helt umuligt af finde ud! Jeg skreg som en gal, og da jeg faa sekunder efter vaeltede ud af spoegelseshuset, stod en lang koe af spaendte mennsker, der ventede paa at komme ind, og kiggede forskraekket paa mig!! Selve turen tog ikke mere en ca. 15 minutter, men jeg har da aldrig skreget saa hoejt og saa meget foer! Jeg var skraemt for vid og sans - ikke mindre end raedselsslagen!!