mandag den 27. december 2010

December i Seattle

Foer jeg fik set mig om, passerede julen 2010!


Julen kom til Seattle fredag d. 26. november, hvor jeg modtog alletiders pakkekalender fra min dejlige familie paa min fars side. Det var den mest fantastiske overraskelse jeg nogensinde har faaet - det kom fuldstaendig bag paa mig, og jeg kunne intet andet goere end at saette mig ned og begynde at hyle! Det var meget overvaeldende for mig og bestemt noget jeg vil vaere min familie evigt taknemmelige for! Denne pakkekalender har hjulpet mig ud af de mest utrolige ting denne maaned - men mere om det senere.



Loerdag d. 27. november lavede jeg og pigerne risengroed til drillenissen. Samme eftermiddag var vi i theateret (paa 5th avenue), hvor vi saa musicalen "A Christmas Story". Det var bestemt en flot musical og ganske sikkert ogsaa en soed fortaelling - dog forstod jeg ikke saerlig meget af, hvad der foregik. De sang en masse sange, hvis tekst jeg ikke fik fat i, og naar de saa endelig snakkede foregik det i et tempo, der laa langt over mit niveau! Jeff sagde til mig i pausen, at jeg ikke skulle vaere ked af det, hvis intet jeg forstod - selv han havde haft svaert ved at faa fat i alle replikkerne, saa jeg maa uden tvivl have set meget opgivende ud! Helen virkede bestemt ikke specielt godt underholdt, og efter 10 minutters pause valgte hende og Jeff, at en kop kakao paa Starbucks ville vaere et godt alternativ fra den sidste halvdel af stykket. Pigerne var helt knuste, da vi trak afsted med dem, og jeg forstaar stadig ikke helt, hvorfor vi ikke blev og saa musicalen faerdig - om ikke andet saa for pigernes skyld! Jeg passede samme aften pigerne. Vi hyggede os vaeldigt med pizza og film i legevaerelset. Det er saa itrolig nemt at passe dem i weekenden, og jeg nyder det bestemt, selvom det betyder, at jeg skal blive hjemme paa en loerdag aften. Da pigerne var kommet i seng kom Sophia forbi, og vi saa Harry Potter sammen. Vi havde nemlig planlagt at vores soendag aften skulle bestaa af en tur paa "Spaghetti Factory" og videre ind og se Harry Potter 7, saa det passede fint lige at faa fortaellingen opridset.

Tirsdag d. 30. november lavede pigerne og jeg deres foerste juledekoration. Pigerne og jeg havde fredagen efter Thanskgiving (d. 26. november) vaeret en tur nede paa planteskolen, hvor vi havde set julemandens rensdyr og fundet alle de noedvaendige ting. Baby Helen og jeg havde plukket en masse forskelligt groent fra haven, og det endte da saamaend ogsaa med at blive en super flot dekoration. Mindre heldigt var det, at Phoebe skabte sig helt utrolig meget, da vi stod og skulle til at rydde op, saa jeg puttede hende ind paa sit vaerelse og Helen tog en alvorssnak med alle pigerne, der tog saa lang tid, at jeg kom for sent til min collegeklasse samme aften.


I weekenden efter (d. 4.-5. december) var vi alle ude at faelde juletrae om loerdagen. En af Jeff's kollegaer driver aabenbart en "juletraesfarm" ved siden af sit arbejde, som ligger ca. en times koersel nord for Seattle. Vejret var helt utrolig flot, og ganske perfekt til en tur i skoven, saa vi begav os alle afsted i et vaeldigt humoer. Stedet var rigtig hyggeligt - noget af et familieforetagende med en bedstemor klaedt ud som gammel julekone, konen der solgte hjemmelavet fugde og datteren der spillede julesange paa klaveret i den nedlagte lade, der i anledning af forestaaende hoejtid var omdannet til en julestue. Vi travede rundt i et godt stykke tid, foer vi endelig fandt et trae, vi alle synes om. Det var hoejt og tyndt, men trods alt bedre end det lille, tykke som vi ogsaa havde overvejet. Jeff havde saven med, saa det blev faeldet paa helt rigtig vis. :) Vi gik herefter ind i julestuen og fik lidt soedt til ganen, og selvom aebleskiverne var byttet ud med fugde og gloeggen udskiftet med varm applecider var det alletiders formiddag, og saa naaede vi endvidere hjem, saa jeg lige akkurat kunne naa med tyskerne til juleindkoeb i downtown. Helen, Jeff og pigerne pyntede juletraet samme aften, og lagde de foerste gaver under.
Soendag d. 5. december var vi alle i balletten, hvor vi saa "Noeddeknaekkeren". Det er uden tvivl den flotteste ballet, jeg nogensinde har set (dog ogsaa den eneste!) Det var vaeldigt elegant og meget yndefuldt at se paa. Kullisserne, kostumerne, lys og lyd var helt utroligt, og gav den naesten 3 timers lange forestilling et frisk pift. Jeg var "kun" ved at falde i soevn en gang, men det fik et kanonslag fra rottekongen hurtigt sat en stoppe for! Gud, hvor blev jeg dog forskraekket. :)

Mandag d. 6. december meldte Marilyn sin ankomst. Marilyn er Jeffs mor, og hun kom for at hjaelpe mig med at passe pigerne, imens Helen og Jeff var nogle dage i San Fransisco. Hun er det mest uorganiserede menneske, jeg nogensinde har moedt, saa fordelingen i disse dage var ganske enkel - hun tog sig af pigerne, og jeg stod for alle de praktiske ting saasom at smoere madpakker og faa pigerne i skole. Hun er bestemt ganske flink, og vil gerne, at jeg foeler mig rigtig godt tilpas. Hun er endvidere vaeldig interesseret i min familie og den danske kultur, saa jeg viste utallige billeder og fortalte idylliske historier om opvaeksten paa den lille farm i Jylland!! :) Foerst da hun begyndte at snakke om hjemmestrikkede, roede sweaters og traesko, indsaa jeg, at jeg nok havde fyldt lige rigeligt paa mine beretninger. :)
Den foerste aften Marilyn var her, kom Sofie forbi med is og "Gossip girl". Marilyn saa straks sit snit og foer vi fik set os om, sad hun sammen med os foran fjernsynet. Hun bliver ved med at snakke om, at vi skal komme ned og besoege hende (hun bor syd for Portland naermere betegnet in-the-middle-of-nowhere!!), og da Sofie paa venlig vis lovede, at vi nok skulle slaa et smut forbi til foraaret, saa hun blot paa os og sagde "Jeg regner da bestemt med at se jer mere end en gang i foraaret!" Resten af dagene hun var her, soergede jeg for at lave en masse aftaler, saa jeg hver aften havde en god undskyldning for at smutte inden aftensmaden, og aldrig har jeg vaeret saa flittig i fitnesscenteret, saa det var uden tvivl med stor gensynsglaede, at jeg igen tog imod Helen og Jeff.


I weekenden d. 11. - 12. december var jeg om loerdagen inviteret over til en af vores naboer, hvor kvinden (Marianne) er af dansk afstamning. Hende og hendes mand, Michael, havde inviteret familie og bekendte til dansk julehygge. Jeg havde ikke moedt dem foer, men der blev serveret aebleskiver og gloegg, saa man skulle da vaere et skarn. hvis ikke man moedte op. :) Jeg moedte en masse nye mennesker (som stort set alle var danskere!!). Vi var flere danskere denne eftermiddag, end der var amerikanerer, saa det endte med at blive en stor succes. Marianne og Michael er begge enormt flinke, og jeg blev inviteret til at moede dem i deres hytte i Mazama hen over jul.

Samme aften var Tiia (den finske pige) og jeg sammen. Hun sov hjemme ved mig, hvilket var super hyggeligt. Vi lavede ikke saa meget andet end at snakke, hvilket vi saa ogsaa var ret gode til! Dagen efter tog vi sammen til Au Pair moede, som denne gang foregik paa skoejter nede i skoejtehallen paa Aurora Ave NW, hvilket ikke er langt fra, hvor jeg bor. Jeg foelte mig lidt som bambi paa glatis, da jeg kom paa isen for foerste gang, men der gik heldigvis ikke laenge, foer det koerte, som det skulle, og i forhold til alle de asiatiske piger, som aldrig havde proevet at skoejte foer, var Tiia og jeg som to skoejteprinsesser fra det kolde nord. :) Jeg var med tyskerne paa "Cheesecake Factory", som desvaerre ikke var den helt store succes. Sophia var nemlig sur hele aftenen, hvilket fuldstaendig oedelagde stemningen. Grunden til dette surmuleri var latterligt nok 3 dollars, som Christina aabenbart skyldte hende for noget pizza, de havde spist sammen. Vi besluttede os derfor for at tage direkte hjem efter, at vi havde vaeret ude at spise istedet for at tage videre i biografen, som vi ellers havde aftalt. Prikken over i'et var, at Sophia ikke tilboed at give penge til parkering og istedet lod mig betale alle 6 dollars, da vi forlod downtown!!

Tirsdag d. 14. december var vi alle inviteret til noget jule-tam-tam i "Seattle golf and Country club", som hoerer til the Highlands. Jeg var sat paa til at arbejde, saa jeg var med for at se efter pigerne. Helen stod for planlaegningen og opfoerelsen af dette aars krybbespil. Aftenen startede ud med denne performance, hvor alle boern fra nabolaget var med. Herefter var der noget korsang (foerst af 4 boern og derefter en helt flok gamle maend!) og til sidst sang vi alle nogle julesalmer. Julemanden var paa besoeg, og pigerne fik alle taget billeder med ham. Derefter forsvandt de alle ind i lokalerne ved siden af, som i aftenens anledning var fyldt med diverse julegave-projekter. Her brugte jeg saa min aften sammen med alle de andre barnepiger og deres boern, foer jeg ved 21-tiden endelig fik pigerne slaebt med hjem.

Onsdag d. 15. december koerte jeg Sofie til lufthavnen klokken 4 om morgenen, da hun i aar skulle hjem og fejrer jul. Det var virkelig maerkeligt at koere hjem fra lufthavenen, og vide at hun nu var paa vej til Danmark, imens jeg skulle blive her i Seattle. Jeg havde faaet fremkaldt et billede af hende og jeg fra den fodboldkamp, vi var inde og se tilbage i oktober, som en lille julehilsen.

Loerdag d. 18. december var Johanna (Sophias veninde fra Tyskland) paa besoeg i en weekend. Hun er ogsaa Au Pair, men bor i Chicago. Jeg tog med hende og Sophia til downtown, hvor vi viste hende rundt. Det var super koldt, og det begyndte selvfoelgelig ogsaa at regne, saa det meste af eftermidagen brugte vi i "Pike Place Market", hvor vi fandt en masse smaa, skoere ting. Der var en times ventetid paa "Cheesecake Factory", saa vi besluttede os for at koere til Northgate Mall, hvor vi spiste aftensmad paa en sandwich-bar og saa filmen "Love and other drugs", hvilket foroevrigt er en ganske fornoejelig film. I downtown var vi kun faa meter fra at blive koert ned af en bil, der trods det roede lys fortsatte i fulde fart igennem lyskrydset. Jeg tror, at vi var omkring 20 fodgaengere, der krydsede, og alle skreg vi i kor, da den kom imod os. Han sad og skrev paa sin telefon, og lignede ikke en der helt forstod, hvad der foregik, saa det var noget af en forskraekkelse, vi alle vi der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar