Soendag morgen d. 28.. november (1. advent) blev jeg vaekket kl. 7.30 om morgen af Phoebe, der stod og kaldte ude foran min doer. Da jeg noget soevndrukken gav lyd fra mig, kom hun brasende ind paa mit vaerelse - hoppede op i min seng - og raabte "Maibritt, den danske nisse har vaeret her - og han har haft gaver med til os!!" Jeg smilede saa og sagde "Nej, taenkt at han har kunne finde vej helt fra Danmark", imens jeg inderst inde taenkte "hvornaar laerer jeg at holde mund?!"
Hele familien har vaeret utrolig interesseret i, hvordan vi fejrer julen i Danmark, og hvilke traditioner og skikke vi forbinder hermed, og i denne forbindelse er alt ligefra gloeg og aebleskiver til advent og nisser blevet naevnt. Hvad jeg tidligere aldrig har taenkt over, er hvilket arbejde, der ligger bag adventspakkerne og nissernes drillestreger! Det ved jeg saa nu -efter en hel maaned som drillenissen, Nis Gaardbo, fra Danmark.
Vi lavede loerdag d. 27. november en stor portion risengroed, som vi sammen med nogle julegotter kunne stille ud til nissen hver loerdag aften. Hvor jeg elskede risengroeden og hele maaneden har gaaet og smaaspist af den, synes alle pigerne, at det var det mest ulaekre, de nogensinde havde set og ingen af dem synes bare en smule om groeden, da de smagte den! :)
Foerste advent havde jeg klaret rimelig let ved at koebe en chokoladejulekalender til hver af dem (mindre heldigt var det, da baby Helen og jeg var ude og handle, og hun pludselig faar oeje paa helt samme kalender - Ups). Derudover havde jeg skrevet et langt brev til dem, hvor jeg forklarede dem den lange og eventyrlige rejse jeg (Nis) havde haft for at naa fra Danmark til Seattle. Jeg havde skrevet saa yndefyldt som overhoved mulig og ingen af pigerne anede nogen mistanke, da de med iver laeste brevet hoejr.
Anden advent fik Lucy en "Tintin opgavebog", Phoebe fik spaender og smykker og baby Helen en "Lola og Charles" bog.
Tredje advent havde de glemt at stille risengroed frem til nissen, og jeg maatte nu igang med at finde paa nisse-drillestreger til den kommende uge. En af dagene bandt jeg alle deres sko sammen og stillede dem alle op i en lang raekke, en anden morgen vaagnede de op til en hel skov af grinende, kravlenisser og en helt tredje havde jeg daekkert et flot jule-morgenbord oppe i gangen ved pigernes vaerelser. Nissens drillestreger var bestemt et hit, og de viste alle stor begejstring og entusiasme for nissens tricks. Dog havde jeg lagt en lille note paa morgenbordet, hvorpaa der stod "Merry Christmas". Da Lucy saa sedlen genkendte hun med det samme min haandskrift! Jeg forberedte denne dags drillestreg klokken 4 om morgenen, foer jeg koerte Sofie til lufthavnen, saa jeg maa aerligt indroemme, at jeg ikke havde skaenket det en tanke, at jeg skulle huske at aendre min haandskrift! Det var ikke helt saa heldigt. Jeg selv var ikke staaet op, da pigerne opdagede bordet, saa jeg ved ikke helt, hvad der blev sagt eller gjort, men en ting er sikkert - Helen fik paa mirakuloes vis reddet mig ud af problemet, og det blev ikke naevnt med et ord, da jeg senere samme dag hentede de store piger fra skole. Dog formoder jeg, at Lucy maaske godt inderst inde vidste, hvad det var der foregik, og kendte drillenissens sande identitet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar