mandag den 27. december 2010

Thanksgiving

Selvom det nu er laenge siden, at det var Thanksgiving, har denne begivenhed bestemt fortjent et indlaeg her paa bloggen, saa laenge leve ordsproget "bedre sent end aldrig".

Thanksgiving var virkelig en fantastisk dejlig hoejtid. Blot ideen med at samles i hyggeligt selskab med familie og venner, hvor vi takker for en veloverstaaet hoest og mindes historien om, hvordan de indfoedte indianer hjalp de foerste europaeere med at finde mad, da de ankom til Amerika, er glimrende. Ifoelge mine vaertsforaeldre er det endvidere den eneste amerikanske hoejtid, som medierne ikke (endnu) har forvandlet til et opreklameret vanvid.
Thanksgiving minder mig mest af alt, om maaden vi fejre jul paa. Dog er der intet juletrae eller gaver, men der er masser af god mad og hygge.

Helens foraeldre ankom til Seattle sent mandag aften, og vi paabegyndte sammen med dem de foerste forberedelser nogle dage forinden, som bl.a. bestod i at lave stuffing til kalkunen, bage cranberrybread, lave bordpynt og daekke bordene.

Det var egentlig meningen, at Helens foraeldre skulle bo ved os fra mandag til loerdag, men pga. vejret tog de deres foerste overnatning paa et hotel i Downtown. I stedet for at flytte ud til os, fandt alle parter det mest belejligt, at de blev boende paa hotel hele ugen, saa ikke folk endte med at gaa hinanden paa. Isaer Helens mor kan vaere noget svaer at danse rundt med, da hun med en meget dominerende personlighed, elsker at vaere i centrum, og saa var jeg samtidig fri for at skulle dele mit badevaerelse dem, saa jeg var ganske godt tilfreds. :)

Paa selve Thanskgiving dagen (torsdag d. 25. nov.) stod vi alle op, og spiste morgenmad sammen. Formiddagen forloeb meget stille og rolig, og jeg naaede baade at loebe, komme i bad og skype med mine foraeldre. Kalkunen, som var helt utrolig stor, var i ovnen i flere timer, og den soede duft af kalkun bredte sig hurtigt rundt i hele huset.

Ved middagstid kom Helens foraeldre dog ud forbi, og vi spiste alle Thanksgiving-frokost sammen, som bestod af laksemadder og salat. Det hele virkede vaeldig hoejtideligt, hvor alle pigerne inden middagen fik strenge ordre paa at opfoere sig anstaendigt, saa Mimi og GG (bedsteforaeldrene) kunne se, hvor dygtige de var. Efter at have moedt Helens foraeldre har jeg bestemt et klart indtryk af, at hun er vokset op i et overklasse miljoe, der holder sig til alle Emma Gads regler om takt og tone. Kort efter frokosten tog de tilbage til deres hotel for at goere sig klar til aftenens middag, og ogsaa vi havde travlt med at goere de sidste ting klar, foer alle vores gaester ankom ved halv fem tiden.

Vi var i alt 18 mennesker samlet til Thansksgiving. Helens foraeldre, en af Helens barndomsveninder (Julie), hendes mand, boern og foraeldre (som aabenbart alle er fra San Fransisco, hvor ogsaa Helens mor er foedt og opvokset, og altsaa er kontakten herigennem), og sidst et af Helen og Jeffs vennepar og deres to smaa piger. Alle var vi klaedt paa i vores fineste toej, humoeret var hoejt og stemningen god. Alle havde de hver noget forskelligt mad med, og koekkenoeen var foer, vi fik set os om fyldt med mad. Jeg har aldrig set saa meget mad i vores koekken, og jeg kunne da hurtigt regne ud, hvad menuen de naeste mange dage ville staa paa - rester!! Det var virkelig en enormt laekker middag, og bedst som jeg ikke troede, at det kunne blive bedre, kom desserten paa bordet. Hjemmelavet graeskar-ostekage og aeble - og blommetaerte. Da vi alle var ved at spraekkes, blev der sat en film paa oppe i lejevaerelset (svaneprinsessen som jeg aftenen forrinden havde valgt, da vi var i Blockbuster), og i stedet for at sidde i dagligstuen og drikke kaffe og cognac med alle de voksne, sneg jeg mig op i legevaerelset med et ekstra stykke taerte og saa film med alle boernene. En bedre afslutning paa aftenen kunne jeg ikke oenske mig. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar