Torsdag morgen, d. 14. april, koerte min familie og jeg til Grand Canyon. Vi startede morgenen med super laekker morgenmad paa vores hotel i Vegas. Her var et stort udvalg af juice, broed, cereals, scrambled eggs, yougurt, frugt samt hjemmelavede vafler (som Lene og jeg dog fik braendt fuldstaendig paa foerste gang vi proevede)! Vores depoter blev altsaa fyldt op til randen, da vi begav os sydoest paa "rute 93" imod Grand Canyon. Syd for Vegas paa graensen mellem Nevada og Arizona ligger "Hoover Dam", som er en kaempestor daemning bygget i omraadet kaldet "Black Canyon" paa Colorado River. Stedet producerer elektricitet til Nevada, Arizona samt det sydlige af Californien, hvilket siger lidt om, hvor stort vaerket er! Det var rigtig interessant at se stedet, hvis bygningskonstruktion var overvaeldende. Desuden gav stedet et fremragende billede af, hvordan en by som Las Vegas med sine mange neonlys overhoved er mulig!
Naeste stop paa vejen var ved et udkigspunkt en times koersel syd fra Vegas. Vi havde ikke planlagt at stoppe her, men folk foran os gjorde det, saa ligeledes fulgte vi. Her sad en indianer stamme og solgte hjemmelavede smykker og krukker. Paa et enormt skilt var det gjort tydeligt for alle, at det ikke var lovligt at saelge ting paa stedet, men det stoppede tilsyneladende ikke indianerne, der havde lagt alle deres varer ud paa taepper lige foran skiltet! :) Dog var de alle vaeldig flinke og snakkesagelige og fortalte vidt og bredt om, hvad de forskellige tegn og symboler betoed paa indianersprog. Isaer deres smykker var rigtig flotte, saa vi koebte lidt heraf samt brugskunst/ souvenirs.
Efter dette stop foeltes det nu som at koere i evigheder! Vi koerte flere hundrede kilometer ud af en lige landevej uden at se andet end underskoen og uberoert natur. Saa langt oejet rakte var der oerken at se, og jo laengere ind i Arizona vi kom, jo roedere blev det toere sand og mere begraenset var vegetationen. Enkelte steder ude i horisonten kunne man se indianer reservater, som lignede en lille isoleret bydel fra det forrige aarhundrede - kun de mange, gamle pick-ups og antenner viste tegn paa en smule civilisation. Det var ikke til at forstaa, at vi kunne koerer i flere timer uden at se andet end den bare natur. USA er saa fuldstaendig sindsygt stort, at der er arealer saa store som Danmark, som er ubeboet, og det blev da gjort os klart paa turen fra Vegas til South Rim, Grand Canyon.
Ved tre tiden ankom vi endelig til Grand Canyon National Park, hvor vi startede med at koere til udkigspunktet ved "Grand Canyon Village". Vejret var helt fantastisk flot, og selvom alting saa ud som da Sophia og jeg var der i januar, gav det stadig et lille sug i maven at traede ud paa kanten og kigge ned i dybet. Man foeler sig saa utrolig lille, naar man staar der og kigger ned! Det er saa ubeskrivelig smukt, og helt uforstaaeligt at et vidunder som dette udelukkende er formet af naturen gennem millioner af aar. Det er meget roerende, og ord kan ikke beskrive stedet! Det virker fuldstaendig uvirkeligt - det er som at kigge paa et computeranimeret billede, og flere gange tog jeg mig selv i at loefte op i mine solbriller for at vaere sikker paa, at det jeg saa virkelig var der.
Der var en del flere mennesker denne gang, end da Sophia og jeg var der i januar, og stedet syntes ikke helt saa fredfyldt, som jeg husker det! Dog var vi uden tvivl en af grundene hertil, da vi ved et af de andre udkigspunkter fik gjort vaeldig opmaerksomme paa vores tilstedevaerelse, da videokameraet blev sat igang for at indspille "Lenes fashion-dagbog"! :)
Da vi senere paa eftermiddagen var paa vej hen til bilen for at saette retning mod Las Vegas, stoedte vi paa parkeringspladsen igen paa Flemming og Anita. Det var SAA utroligt, at vi helt tilfaeldigt moedte dem igen. To dage i traek og saa to vidt forskellige steder i USA! :)
Ved tre tiden ankom vi endelig til Grand Canyon National Park, hvor vi startede med at koere til udkigspunktet ved "Grand Canyon Village". Vejret var helt fantastisk flot, og selvom alting saa ud som da Sophia og jeg var der i januar, gav det stadig et lille sug i maven at traede ud paa kanten og kigge ned i dybet. Man foeler sig saa utrolig lille, naar man staar der og kigger ned! Det er saa ubeskrivelig smukt, og helt uforstaaeligt at et vidunder som dette udelukkende er formet af naturen gennem millioner af aar. Det er meget roerende, og ord kan ikke beskrive stedet! Det virker fuldstaendig uvirkeligt - det er som at kigge paa et computeranimeret billede, og flere gange tog jeg mig selv i at loefte op i mine solbriller for at vaere sikker paa, at det jeg saa virkelig var der.
Der var en del flere mennesker denne gang, end da Sophia og jeg var der i januar, og stedet syntes ikke helt saa fredfyldt, som jeg husker det! Dog var vi uden tvivl en af grundene hertil, da vi ved et af de andre udkigspunkter fik gjort vaeldig opmaerksomme paa vores tilstedevaerelse, da videokameraet blev sat igang for at indspille "Lenes fashion-dagbog"! :)
Da vi senere paa eftermiddagen var paa vej hen til bilen for at saette retning mod Las Vegas, stoedte vi paa parkeringspladsen igen paa Flemming og Anita. Det var SAA utroligt, at vi helt tilfaeldigt moedte dem igen. To dage i traek og saa to vidt forskellige steder i USA! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar