Fredag aften holdte vi stop i en lille by i nordoest Oregon, kaldet Baker City, hvor vi havde valgt at tage en overnatning. Efter ca. 6 timer med diverse boernefilm og Pippa Langstroempe traengte vores radbraekkede rygge og firkantede oejne bestemt til et lille hvil, saa det var virkelig dejligt at kunne saette sig ind i hotellets restaurant og spise et ordentligt maaltid mad. Allerede ved halv ni tiden var vi paa vores vaereler og klar til at hoppe i seng. Jeg delte vaerelse med Lucy, som denne aften var i et vaeldigt humoer. Hun snakkede og snakkede, og foerst en time senere begyndte roen ogsaa at saenke sig over hende. :)
Vi stod tidligt op loerdag morgen, spiste morgenmad, gjorde os klar og var ude af doeren inden klokken slog ni. Vi koerte den sidste straekning paa 5 timer, og ankom til Sun Valley i Idaho ved to tiden, efter et hurtigt stop paa McDonald's, hvilket i oevrigt - og ganske utroligt - er mit forste "Maage-besoeg" i min tid i USA. Jeg havde brugt det meste af denne tur paa at sidde og stirre ud af vinduet, og jeg var ikke mindre end imponeret! Selvom staten Idaho virker som det mest gudsforladte sted paa hele jorden, er der ubeskriveligt smukt! Naturen er virkelig storslaaende med de snedaekkede marker og bjergene ude i horisonten. Den megen sne glimtede i solens straaler, hvilket fik alting til at lyse op paa fineste vis. Huset vi havde lejet var helt perfekt! Det var forholdsvis stort og var indrettet saaledes, at jeg fik mit et stort vaerelse, der laa isoleret nede i den ene ende af huset med "walk-in-closet" samt eget badevaerelse med boblebad -jubii!! Huset laa ikke mere end faa hundrede meter fra Helens foraeldres hus, saa efter at have pakket ud, gik vi over til dem, hvor vi fik eftermiddgskaffe og spiste aftensmad. Helens mor havde gemt alle sine julekort, som Helen og jeg samme eftermiddag sad og kiggede igennem. Helt tilfaeldigt faldt min interesse ved et stort, roedt kort, som hurtigt viste sig at vaere mere interessant end foerst antaget. Uden paa kortet var der et billede af "Det Hvide Hus" i Washington D.C, og da jeg fik det aabnet, laa der - til min store overraskese - en julehilsen fra praesident Obama, som var signeret af ovenstaaende og hele hans familie. Helens mor fornemmede straks min store forbloeffelse, og smilte stolt og sagde, at jeg maatte faa det, hvis jeg ville, saa jeg har nu et julekort fra praesidenten til at ligge hjemme i mit skab. :) Fedt!
Soendag morgen koerte vi alle til skisportstedet, Dollar Mountain, hvor Phoebe og Helen havde skiskole. Lucy var meldt til skiskole paa Baldy Mountain Resort, hvor ogsaa Helen og Jeff stod paa ski hele ugen. Helens foraeldre havde inviteret mig med ud at vandre, saa efter at have handlet ind i det lokale supermarked koerte jeg hjem, hvor jeg moedes Frances og Edward. Vi vandrede rundt i halvanden times tid i et omraade nord for byen Ketchum. Vejret var utrolig flot, og Helens foraeldre er virkelig flinke, saa det var bestemt en fornoejelse. Sammenlignet med Jeffs mor er Frances og Ed, trods deres meget luksuose liv, begge meget afslappende at vaere i selskab med og helt nede paa jorden. Isaer Frances er meget snakkesalig og aaben, saa det var intet problem at faa samtalen til at glide. De vidste mig endvidere lidt rundt i Ketchum, som er den stoerste by i omraadet, der byder paa baade fitnesscenter, kaffebarer, restauranter og et udmaerket udvalg af diverse butikker.
Samme aften var vi alle inviteret til middag ved Helens foraeldre, hvor ogsaa familien Blair var indbudt, som er noget familie meget langt ude, der dog ogsaa bor i The Highlands, og derfor staar dem naert. Vi fik mexicansk mad fra en restaurant nde i byen, hvilket virkelig var super laekkert. Dog var middagen og stemningen omkring bordet meget formel. Vi var udrustet med mere soelvtoej og service end noedvendigt var og derudover sad vi skiftevis dame og herre. Jeg havde Watson Blair til bordmand, saa han skaenkede mig drikkevarer og trak stolen ind og ud for mig hver eneste gang, jeg rejste mig. Hvad mest besynderligt var dog den lille mexicanske kvinde, der hele aftenen vartrede os alle op. Da vi var faerdige med desserten, forsvandt jeg derfor hurtigt med pigerne ind i legevaerelset, hvor vi saa film og spiste slik.
Mandag moedtes vi med gabe, Laura og deres boern for at staa paa langrend. Tempoet var bestemt ikke saerlg hoejt og allerede efter en mile vendte halvdelen af gruppen om. Jeg fortsatte lidt endnu med Phoebe, foer hun ogsaa blev traet og ville tilbage. Ikke at langrend er den mest sindsopgivende sportsgren, men det er god motion, saa jeg blev ved lidt tid. Jeg moedtes med de andre i restauranten, hvor ogsaa Helens foraeldre var. Efter frokost kaelkede og legede boernene, foer vi ved to tiden koerte hjem. Om eftermiddagen saa vi alle Harry Potter 4, foer Gabe, Laura og boernene kom ud til middag. En anden familie ved navn Hanks, var ogsaa inviteret, men deres datter kastede op i bilen paa vej ud til os, saa de naaede ikke laengere end til entreen. Helen havde hentet alle resterne fra middagen ved sine foraeldre dagen forinden, saa det var noget af et festmaaltid, vi boed vores gaester. Til stor forskel fra soendag aften var stemningen om mandagen, praeget af afslapning og hygge. Vres spisbord var ikke stort nok til os alle, saa vi slog os ned tilfaeldige steder paa gulvet og i sofaen med vores tallerkener i skoedet. Gabe og Lauras soen, Jackson, var ogsaa lidt skidt tilpas, saa de tog hjem kort tid efter desserten, vilket gav mig masser af tid til at se "Grey's Anatomy" - noget jeg generelt holdte mig selv en del beskaeftiget med paa denne tur.
Jeg tog tirsdag morgen - efter at have laesset Helen, Jeff og pigerne af ved deres skisportsteder - ned i fitnesscenteret, som ganske belejligt er af samme selskab som det jeg traener i i Seattle, hvilket goer det mig muligt at besoege stedet gratis. Det er et rigtigt laekkert center med masser af faciliteter samt en tilkoblet svoemmehal. Det er med sikkerhed en alletiders mulighed, og noget jeg forhaabentligt kommer til at benytte mig meget af til sommer, naar vi kommer tilbage til Sun Valley for en maaned. Tirsdag var en meget rolig dag uden de vilde aktiviteter. Efter at have skypet med dem derhjemme, tog jeg ind til byen igen, hvor jeg spiste eftermiddagskaffe paa "Tully's" kaffebar, inden jeg hentede foerst Phoebe og Helen ved Dollar Mountain og derefter Helen, Jeff og Lucy ved Baldy Mountain. Vi spiste aftensmad hjemme, og saa Harry Potter, foer vi gik i seng.
Onsdag stod vi alle paa ski paa Dollar mountain. Jeg stod det meste af tiden med Helen ogHelen, men med mine skifaerdigheder passede det mig ganske fint at foelge little Helen ned af boernebakken. Ved middagstid koerte vi ind til Ketchum, hvor vi spiste frokost. Herefter koerte Helen mig igen ud til Dollar mountain, hvor jeg med nyt energi og blod paa tanden stod alene ned af det hoejeste bjerg!! Jeg var helt hoej over denne praestation resten af dagen! :) Jeff og pigerne, som var blevet inde i byen for at goere nogle aerinder og drikke varmt kakao, kom og hentede mig sidst paa eftermiddagen. Helens foraeldre hentede pigerne samme aften og togdem med ud at spise. Onsdag er normalvis Helen og Jeffs "date-night", saa ogsaa de tog ind til byen, hvilket gav mig huset for mig selv. Det var enormt djligt at have en aften alene, saa jeg tog et langt, varmt bad, lavede noget godt aftensmad til mig selv, og downloadede nogle episoder af "Grey's Anatomy".
Torsdag var pigerne igen paa skiskole, og ogsaa jeg valgte at staa paa ski paa Dollar Mountain. Vejret var dog ret daarligt, hvilket gjorde det svaert at se noget som helst paa bjerget. Jeg gik tur med Flitch, som havde ligget bag i bilen hele formiddagen, inden jeg selv tog ind til byen for at spise frokost. Efter middag klarede det op, og jeg hoppede igen paa skiene. Jegmoedte flere gange Phoebe og Helen, som begge udstraalte stor begejstring, naar de saa mig. Helen saa dog ikke helt saa bekvemt ud, da jeg ved to tiden moedte hende nede ved liftene, og naesten graedende fortalte hun mig, at hun skulle tisse. Det var lige paa et haengende haar, at vi naaede toiletterne, og da jeg langt om laenge fik hendes mange lag toej bakset af, viste det sig, at hun ingen underbukser havde paa. Uden at vaere blevet spurgt sagde Helen; "Cowgirls don't wear underpants!" Det er med stor sandsynlighed en af disse situationer, hvor man skulle have vaeret der for at kunne se morsomheden ved dette, men neeej hvor jeg grinede. Hendes instruktoer fortalte, at hun tidligere paa dagen havde tisset i sine bukser, hvilket selvfoelgelig var grunden til, at hun ikke laengere havde sine trusser paa. Denne episode blev hurtigt Helens kendetegn, og da vi igen fredag var ude for at hente Phoebes ski, blev Helen kaldt "the cowgirl" af alle, vi moedte.
Torsdag aften tog vi alle hjem til Gabe og Laura, hvor jeg blev og saa efter pigerne og Jackson og Kate, da de to foraeldrepar var inviteret til det samme middagsselskab. Vi fik pizza og spiste is til dessert, som vi spiste, imens vi saa film. Sikke en fest vi havde!!
Phoebe var skidt tilpas fredag morgen, og ingen af pigerne gad at i skiskole, saa Lucy, Helen og jeg tog i stedet ud til "Phenny Hill" og kaelkede. Vi kaelkede i halvanden times tid, hvorefter vi koerte til Ketchum og drak varmt kakao og vaniliemaelk paa "Tully's" kaffebar. Vi spiste alle frokost hjemme, hvorefter Helen ogJeff tog ind til byen. Jeg skypede med mine foraeldre, og pigerne laeste boeger og spillede spil, saa det var en ganske stille og rolig eftermiddag. Da Helen og Jeff kom hjem, tog de pigerne med hen til nogle naboer, som de kender fra deres tid i Portland. Fredag aften var vores sidste aften i Sun Valley, saa vi spiste alle aftensmad ved Helens foraeldre, hvor vi fik lasagne og is til dessert.Jeg sidder nu paa vej hjem i bilen efter en uge paa skiferie. Vi har koert i lige godt 5 timer, og pigerne er fuldstaendig kvaestet og meget traette. Efter nu en halv time uden film, gaar Lucy og Phoebe hinanden paa nerverne, og deres urolige kroppe, goer det dem umuligt at sidde stille. Isaer Phoebe spoerger konstant; "hvornaar er vi hjemme?", "hvor mange timer er der tilbage?" og "er vi i Seattle nu?" Helen sidder og sover i sit lille boernesaede med sin snart oploeste tommeltot i munden. Vi regner med at vaere hjemme ved halv otte tiden i aften, saa der er langt vej igen, og jeg er da ogsaa saa smaat begyndt at overveje, hvordan jeg selv vil klare de sidste seks timer.
Tiden i Sun Valley har absolut vaeret alletiders. Det har vaeret saa enormt dejligt at vaere vaek fra de vante rutiner, og i stedet bare kunne slappe af med Helen, Jeff og pigerne uden det daglige stress og jag. Helen sagde mandag morgen; "hvor ser du dog frisk og veludhvilket ud, Maibritt", og det er bestemt ogsaa den foelelse jeg selv har haft hele ugen. Det var ganske tiltraengt, og har uden tvivl virket som et nyt skud energi, som med sikkerhed vil komme mig til gode hele marts maaned. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar