mandag den 30. august 2010

Min foerste weekend i Seattle

Fredag morgen startede som alle andre dage er startet indtil nu. Jeg staar op omkring 7.30, gaar op i koekkenet og spiser morgenmad, reder min seng, tager toej paa og boerster mine taender - og igang er dagen!! Dog var fredag anderledes - ikke blot fordi det var lige netop en uge siden, jeg ankom - men ogsaa fordi Lisa, familiens foerste Au Pair, kom hjem! Hun har vaeret ude at rejse i en maaneds tid sammen med en anden tysk Au Pair ved navn Anni. De har begge valgt, at bruge deres sidste dage ved deres vaerstfamilier, for at sige ordentlig farvel inden deres visum tvinger dem tilbage til Tyskland! Jeg var inden en smule nervoes eller maaske naermere spaendt paa dette moede. Jeg har skrevet en del med hende over mail, om de utallige spoergsmaal jeg havde inden jeg tog afsted, og indtrykket af hende var bestemt godt. Min nervoesitet laa mere i, hvordan forholdet til familien, og isaer boernene, kunne aendres efter hendes tilbagevenden. Jeg frygtede at blive 7. hjul, og paa den maade foele mig lidt tilsidesat og udenfor. Dog viste det sig hurtigt at min nervoesitet var ubegrundet! Boernene var naturligvis meget glade for at se hende igen, men jeg var ikke helt ude af billedet af den grund! Lisa er enormt flink, og har taget det hele meget afslappet, og mere overraskende har ogsaa pigerne tacklet det flot. Jeg havde forestillet mig, at de ville finde det lidt underligt, og tilmed en smule svaert pludselig at have to Au Pairs at vaelge imellem, men det har ikke synes at vaere tilfaeldet.
Loerdag aften var Lisa, Anni, Sophia (Annis erstatning) og jeg ude at spise paa noget der hedder Cheesecake, hvilket er en enorm restaurant, der tilbyder mad i stil med Bones eller Jensens Boefhus. Der udover fik vi de laekreste ostekage, hvilket stedet sjovt nok er beroemt for. Vi endte vores aften i biografen, hvor vi saa en film vis navn jeg ikke husker. I hvert fald var den med Julia Robberts, og efter min mening utrolig langtrukket uden et egentlig klimaks, saa de sidste 40 minutter var en lang kamp om at holde mig vaagen! Det var en rigtig god aften, og rigtig soedt af Lisa og Anni at invitere os to nye Au Pairs med.

Torsdag koerte helen, Phoebe, baby Helen og jeg til en lille by naer Olympic bjergene, hvor vi skulle moedes med en af Helens veninder, Caroline, og hendes to drenge. Vi var ved havet, hvor vi brugte det meste af eftermiddagen paa at bygge sandslotte. Heldigvis var der ogsaa tid til at gaa en tur ned i byen, hvor vi besoegte en meget gammel forretning, der var indrettet som slags koebmandsgaard/ cafe og iskiosk. Vi fik hver en gammeldags isvaffel - eller det vil sige, det der minder om en gammeldags isvaffel, for vaflerne var saa enormt daarlige, at de paa ingen maade kan sammenlignes med en hjemmelavet vaffel af dem, vi i Danmark er vant til. Vi spiste alle aftensmad paa en fiskerestaurant ved havet, hvorefter vores veje skiltes. Paa den halvanden times lange tur hjem saa pigerne film, hvor Helen og jeg imens sad og snakkede. Stoerstedelen af vores snak havde de foerste dage baaret praeg af de mange praktiske ting, der skulle paa plads, saa det var enormt rart bare at snakke med hende! Hun er meget aaben og fortaeller gerne en masse om hende selv og sin familie.
Samme aften satte Helen mig af ved en maxicansk restaurant, hvor jeg skulle moedes med 4 andre Au Pairs - alle fra Tyskland! Der er saa forfaerdelig mange tyske Au Pairs herover!! Men anyway vi var ude at spise og tre af dem, som har vaeret her i ca. en maaned, var ved at planlaegge en weekend tur til San Fransisco. De inviterede Sophia og jeg med, saa om kun tre uger gaar turen til SAN FRANSISCO!!! I am SO excited! :)

Fredag efter aftensmad, hvilket i oevrigt var noget af en middag, da Lisas hjemkomst skulle fejres, blev jeg hentet af Sofie, en dansk Au Pair. Vi moedtes med en anden dansker ved navn, Kathrine og en fransk og tysk Au Pair. Sofie viste mig et stort shopping center - det var kaerlighed ved foerste blik!! Vi var i biografen, hvor vi saa Vampire Suck, hvilket ikke ligefrem er den bedste film jeg har set! (Jeg har vaeret lidt uheldig med filmvalgene indtil videre!)Biografsalen var helt enorm kold at vaere i, saa jeg var ganske kold om foedderne, da filmen endelig var faerdig!

Loerdag formiddag tog Sofie og jeg til Downtown, hvor jeg blev praesenteret for endnu flere shopping centrer. Jeg har desvaerre bange anelser om, at dette ophold ikke bliver helt billigt!! Jeg saa den originale Starbucks, et fisketorv, hvor man kaster de fisk, man oensker at koebe op til fiskemanden, hvorefter han synger en sang og kaster dem tilbage til kunden (det er aabenbart noget Seattle er meget kendt for, og antallet af mennesker omkring fiskemanden gav da ogsaa et glart billede af, at det er en meget besoegt turistattraktion!) Til frokost tog vi paa sushibar, hvor jeg smagte sushi for foerste gang i mit liv. Til min store overraskelse smagte det ikke helt ringe endda, og saa var det tilmed rigtig billigt!!

Soendag fyldte Jeff 40 aar, hvilket vi fejrede - dog ikke i narheden af den maade vi fejrer foedselsdage paa i Danmark! Vi stod alle bare op, som var det en almindelig morgen (ingen morgensang ved sengen). Phoebe havde glemt at det var hendes fars foedselsdag, saa foerst da hun blev mindet om det, oenskede hun tillykke!! Vi sang ikke foedselsdagssang eller aabnede gaver fra morgenen af, og dagen forloeb generelt meget stille og roligt, hvor Jeff sidst paa formiddagen tog ud for at cykle med en kammerat. Ved middagstid hentede vi Luca, som den sidste uge har vaeret paa en camp. Foerst sidst paa eftermiddagen aabnede han sine gaver, og der var intet flag hejst, ingen balloner, foedselsdagssang, kagemand osv. Det er den mest tamme foedselsdag jeg nogensinde har vaeret med til. Jeg er lidt spaendt paa at se, om det foregaar paa samme maade til Lucy's 9 aars foedselsdag i starten af september.

Desuden har jeg vaeret ude at koere for foerste gang herover. Deres biler er alle med automat gear, hvilket goer selve det at koere bilen utrolig nemt. Dog er trafikken haeslig, vejene er 3, 4 og 5-sporet og de har ingen GPS, hvilket er noget af en udfordring. Jeg har dog allerede laert vejen til postkontoret og pigernes skole, hvilket er stor fordel, da jeg naar skolen begynder d. 8. september kommer til at hente og bringe dem meget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar