onsdag den 8. september 2010

Weekendtur til Mazama - laborday!

Mandag d. 6. september er laborday, hvilket i USA fejres med en helligdag. Jeff havde derfor fri, og Helen saa straks sit snit til at faa os alle ud af huset denne weekend. Vi tog afsted fredag formiddag. Hele bilen var pakket og klar til en weekend i det blaa, hvortil gummistoevler og regntoej, pga. vejrudsigtens varsler om daarligt vejr, desvaerre var noedvendige. Ikke desto mindre saa vi ikke skyggen af en regndraabe hele weekenden, hvilket var til alles store glaede. Familien er meget aktive mennesker, der isaer elsker at tilbringe mange timer udendoers, saa der var inden turen lagt op til et weekendprogram med megen sport, hvilket passede mig fint.

Det tog omkring 5 timer at komme til huset, men det skyldes, at vi inden skulle aflevere Flitch (familiens hund) paa den gaard, hvor han blev foedt, da ejeren, af det hus vi havde lejet, ikke tillod hund. Omraadet vi boede i hed ”Mazama”, hvilket er et meget naturskoent omraade oppe i bjergene. Bjergene kaldes ”de amerikanske alper”, og er helt utrolig flotte. Vi boede inde i en skov med ikke en eneste nabo i miles omkreds, hvilket medvirkede til et meget stille og fredfyldt miljoe.
Det meste af fredagen gik egentlig med at koere derop, hvor vi under vejs havde enkelte stop. Isaer et af stoppene er vaerd at naevne, da det var ved en soe kaldet ”diablo lake”. Trods det faretruende navn, tror jeg aldrig, at jeg har set noget saa smukt! Det var helt fantastisk, og igen her arbejdede mit kamera paa hoejtryk.
Fredag aften spiste vi sammen i huset, hvor Helen hjemmefra havde forberedt en lammefillet, hvilket gjorde selve madlavningen utrolig nem. Jeg har endnu ikke lavet mad herover, saa for det meste hjaelper jeg bare til i koekkenet eller daekker bord.

Da jeg vaagende loerdag morgen ved halv otte tiden, laa der en seddel til mig, hvorpaa der stod, at de var taget ned i byen for at spise morgenmad. Foerst blev jeg en smule skuffet over, at de ikke havde vaekket mig, og spurgt om jeg ville med, men egentlig var det rigtig rart bare at tuller rundt fra morgenen af i mit eget tempo. Da de kom hjem igen ved halv ti tiden, koerte vi Jeff ud i et omraade, som skulle vaere perfekt for mountainbiking. Helen, pigerne og jeg tog ned til floden, hvor vi fandt en doed fisk, som vi, efter min mening, brugte lang tid paa at studere!! Det meste af formiddagen gik ved floden (hvilken vi alle endte med at krydse op til flere gange uden de helt store kvaler – dog gled Helen paa en af stenene, og i vandet hun roeg, hvilket vi alle morerede os vaeldigt over). Da vi kom hjem var jeg ude at loebe, og samme eftermiddag tog vi alle ind til den naermeste lille flaekke for at koebe is. Jeg fik en is med brombaer og ostekage smag, hvilket jeg da aldrig nogensinde har hoert om foer. Ikke desto mindre var det en af de bedste is jeg nogensinde har smagt!! Loerdag aften var vi ude at spise i en by ca. en halvtimes koersel fra Mazama. Hele byen var som en gammel western film med smaa butikker, der forhandlede cowboystoevler, hatte og veste, barer, vaertshuse og restauranter samt et sted med en rodeotyr!! Maden vi fik var enormt amerikansk med burger, pommes frittes og masser af mayonaise! Det endte med, at vi alle levnede ret store maengder af vores mad, og Jeff fik nok sagt ”what a horrible dinner” 117 gange paa vej hjem i bilen.

Soendag morgen vaagende jeg af pigernes rumsteren-rundt i rummet ved siden af. Jeg er virkelig havnet i en familie, der nyder at faa det optimale ud af dagen. De gaar tidligt i seng og staa tidligt op, saa jeg priser mig selv lykkelig for, at jeg trods alt er mere A menneske end B menneske. Klokken 8 havde vi alle spist morgenmad, kommet i toejet og var klar til at gaa paa omdagelse i omraadet. Ved middag tog jeg ud for at loebe. Jeg var helt tosset med at loebe i Mazama, da det nemlig var lige saa fladt, som det jeg var vant til i Danmark. I Highlands (omraadet vi bor i) er der bakker over alt, hvilket virkelig tager livet af mig. Det har vaeret noget af en omvaeltning for mig, at vaenne mig til det slags teraen, saa at loebe paa almindelig landevej igen, var lige sagen. De andre havde spist frokost, da jeg kom hjem, saa jeg lavede selv en sandwich, og havde ellers resten af eftermiddagen til at laese og skrive mails. Jeff og Lucy tog ud for at cykle, og Helen, Phoebe og Baby Helen gik ind til den lille flaekke igen for at koebe is. Det var virkelig en dejlig afslappende eftermiddag! Samme aften tog Helen ud for at fiske, og Jeff, pigerne og jeg var alene hjemme. Jeff og jeg gjorde sammen aftensmaden klar, imens pigerne var i bad og laeste. Da pigerne var kommet i seng, og der var faldet ro paa det hele, hoerte vi pludselig en forfaerdelig masse larm ude foran huset, og til alles STORE overraskelse stod der en kaempe stor sort bjoern ude paa verandaen godt i gang med at undersoege indholdet af vores skraldespand. Det var saa enormt surrealistisk at staa kun 2 meter fra en vild bjoern!! Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle opleve!

Mandag morgen pakkede vi vores ting sammen, vaskede op og gjorde klar til at forlade huset. At leje et hus fungerer ikke paa samme maade som i Danmark. Vi havde eksempelvis ikke vores egne haandklaeder, viskestykker, shampoo, sengetoej osv. med, og da vi forlod huset skulle vi ikke engang stoevsuge gulvet efter os. Vi satte en vask med haandklaeder samt vaskemaskinen igang og lod ellers et beskidt hus staa til de naeste!! Det var virkelig besynderligt! Inden vi forlod omraadet tog vi paa en sidste vandrertur ned langs floden, hvilket ca. tog 2 timer. Pigerne (inkl. mig) var helt faerdige herefter, og en lang tur hjem i bilen med madpakker og film var lige, hvad jeg traengte til!

Alt i alt var det en rigtig god tur, hvor jeg paa mange omraader foeler, at jeg er blevet knyttet taettere til familien, hvilket jeg er saa utrolig glad for! Jeg havde faaet tilbuddet at blive alene hjemme hele weekenden, og da der var noget festival-halloej i Seattle samme weekend, overvejede jeg det virkelig, men her bagefter er jeg helt utrolig glad for, at jeg tog med. Jeg tror ogsaa, at 4 dage alene i huset kunne faa mig til at foele mig lidt ensom, og selvom jeg da allerede har faaet nogle venner, jeg kunne invitere over, ville jeg stadig have meget af tiden alene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar