onsdag den 22. september 2010

SAN FRANSISCO BABY!

Saa kom weekenden endelig, hvor turen gik til San Fransisco. Jeg havde virkelig set frem til min foerste rejse i USA, og at den skulle komme allerede efter 4 uger gjorde ikke oplevelsen mindre spaendende. Jeg rejste med fem andre Au pair piger (alle tyske), og vi havde inden turen moedtes nogle gange for at planlaegge weekenden, saa vi fik mest muligt ud af den. Jeg havde selvfoelgelig ikke rigtig faaet undersoegt noget om byen paa forhaand, hvilket er typisk mig, saa jeg tog afsted helt uden nogen forventninger om, hvad jeg skulle se.

Fredag arbjedede jeg kun fra 7.30 til 9.00, hvilket maa siges at vaere en kort arbejdsdag. Helen og pigerne tog til byen Portland i staten Oregon, hvor de skulle vaere hele weekenden ved en af Helens veninder, Caroline, og Jeff floej samme dag til Sun Valley i Idaho, hvilket gjorde netop denne weekend saa meget desto mere belejlig at rejse i. Jeg havde hele dagen til at pakke og goere klar til turen, og ved fire tiden var alt da ogsaa parat. Helen og Jeff havde tilbudt mig at have en af bilerne hele weekenden, saa vi paa den maade kunne undgaa den offentlige transport fredag eftermiddag. En af de andre piger, Jessi, havde inden bestilt en parkeringsplads taet ved lufthavnen, hvor bilen kunne holde parkeret for $25, og hvor man saa samtidig kunne koere gratis med shuttle bus fra parkeringspladsen til lufthavnen.
Klokken fire kom Sophia hjem til mig, hvor vi saa skulle videre hjem til en af de andre piger, Maren, for at samle hende og de to andre piger, Christina og Jessi, op. Den 6. pige, hvis navn er Sabrina, og hvem jeg aldrig har moedt foer, blev selv koert til lufthavnen af hendes vaertsmor, saa hende havde vi blot aftalt at moedes med i lufthavnen. Lige som Sophia og jeg var paa vej ud af doeren, ringede Christina at hende og Jessi alligevel ikke var i stand til at komme hjem til Maren, da Christinas vaertsmors bil var gaaet i stykker samme dag. Planerne blev derfor aendret i sidste sekund, og vi skulle nu foerst samle Maren op og derefter Christina og Jessi. Denne aendring fik vores, i forvejen stramme, tidsplan til at se endnu mere umulig ud. Da vi saa kommer til Marens hus, viser det sig, at hverken hende eller hendes vaertsfamilie er hjemme, og vi venter ude foran et tomt og moerklagt hus, foer hun efter ca. 10 minutter kommer loebende hen af gaden med en indkoebspose i haanden. Jeg ved ikke, hvad hun taenkte paa?! Det er da det mest underlige tidspunkt at handle ind paa, og vi havde hurtigt tabt de foerste 45 minutter, foer vi endelig naaede Christinas hus. Endvidere havde vi problemer med at finde vores parkeringsplads, og den eneste grund til, at vi saa alligevel naaede vores fly, var, at det var 1,5 time forsinket!! Jeg har aldrig vaeret saa taknemmelig for et forsinket fly, som jeg var denne aften, og vi havde nu lige pludselig god tid til at checke ind, finde vores gate og spise aftensmad.
Der var udover forsinkelsen ogsaa problemer med at faa forbindelse samt tilladelse fra San Fransisco lufthavn om at lande, hvilket bevirkede, at vi i en times tid bare floej rundt og rundt over byen. Alt i alt medvirkede aftens mange haendelser altsaa til en meget begraenset fredag aften, og da vi lidt over midnat endelig havde faaet noeglerne til vores vaerelser, kroeb vi alle direkte under dynen. Sophia og jeg havde bestilt vaerelse sammen, hvilket betoed, at Sophia og jeg kom paa et vaerelse og de fire andre paa et andet. Det gjorde mig egentlig ikke saa meget, for Sophia er bestemt den af pigerne, jeg har snakket mest med, og samtidig ogsaa har det bedste indtryk af. Da det var et hostel vi boede paa, sov der ogsaa andre inde paa vaerelset. Vi boede med en aeldre dame fra Canada, og en ung, amerikansk pige som var paa rundtur i USA med sin kaereste.

Loerdag morgen stod vi op ved 8 tiden for at spise morgenmad. Spisesalen var et aeldre koekken, og der var bestemt ikke plads nok til alle gaesterne, saa vi maatte vente 20 minutter paa at faa et bord. Morgenmaden var endvidere ikke noget saerligt. Vi fik lyst broed, marmelade, juice og gamle, gule aebler, saa trods mine to stykker broed, var jeg stadig enormt sulten, da vi gik fra morgenmaden ved 9 tiden.
Vi boede midt nede i downtown, og der var kun faa hundrede meter op til Union square, hvorfra vi kunne hoppe paa vores foerste roede, sightseeing bus. Loerdag var vejret bestemt perfekt til sightseeing – ikke for varmt og ikke for koldt - og vi var tilmed heldige med, at det om eftermiddagen klarede op, saa vi kunne nyde solens varme straaler. Vi startede med at koere til ”Asian Art Museum”, ”City Hall” og ”Civic Center”, hvor vi fik taget en masse billeder af en stor asiatisk skulptur og den enormt flotte plads foran ”City Hall”. Da den naeste bus kom forbi, ca. en halv time efter, hoppede vi igen paa, og koerte til Hippi omraadet ”Haight Ashbury”. Gaden her overraskede mig meget, og selvom det var loerdag, og nogle af butikkerne derfor var lukket, gav omraadet et rigtig godt billede af 60’ernes hippi kultur. Her immede virkelig af flower-power og ”peace, love and harmony”! Selv den ”Ben and Jerry's” iskiosk vi besoegte havde sloganet ”Peace, love and ice creme”! Det var som at traede ind i en anden tid – som var det en lille isoleret bydel af San Fransisco. Herefter koerte vi til ”Golden Gate Bridge”, hvor vi ogsaa brugte enormt lang tid. Vi valgte ikke at gaa hele turen over broen, men vi kom da halvvejs ud, hvorfra vi havde en enorm flot udsigt over byen, havet og ikke mindst faengslet ”Alcatraz”, som San Fransisco er meget beroemt for. Klokken var nu snart 15, og ingen af os havde faaet frokost endnu, saa vi tog ind til omraadet, hvor ”Chestnut”, ”Fillmore” og ”Union street shopping” alle er repraesenteret, for at faa noget hurtigt at spise foer turen igen gik videre til ”Fisherman’s Wharf”. Her blev vi sat af lige overfor en Starbucks, hvilket vi bestemt saa som et tegn fra guderne selv. :) Vi gik rundt og saa paa en masse smaa boder, vi var nede paa havnen, hvor vi talte med tre amerikanske drenge, som efter at have hoert, at vi alle kom fra Seattle, pludselig var meget interesseret i Twilight! Det var simpelthen den skoereste samtale jeg laenge har foert, men ikke desto mindre vil jeg sikkert aldrig glemme denne oplevelse. Vi gik videre ned langs havnen til ”Pier 39”, hvor vi saa en masse sigoejnere, som var klaedt ud, og paa alle mulige sjove maade proevede at tjene penge. Vi missede den sidste turistbus, og vi maatte derfor tage en almindelig bybus til omraadet ”China Town”. Vi var alle enormt smadret, og vi traskede alle bare lidt rundt og kiggede. Omraadet var meget specielt, men ja omvendt ogsaa blot som et hvilket som helst andet ”China town” i en storby. Det var bestemt et anderledes og meget interessant sted, som isaer i tusmoerket, med alle de kinesiske lamper taendt, var meget flot. Jeg synes bare stadigvaek, at det var meget turistpraeget, og man fik ikke paa samme maade som jeg havde haabet, indtrykket af at gaa rundt i en fremmed kultur.
Vi tog ind til downtown igen ved otte tiden for at finde et sted at spise, og efter lidt soegen fandt vi en rigtig hyggelig, lille italiensk restaurant, som lavede en helt vildt god ravioli med spinat og tomat. Mums!! Herefter splittede vi op, og Sophia og jeg gik paa ”Cheesecake factory” og de andre piger smuttede hjem. Vi havde haabet paa at kunne faa et bord, men det var totalt umuligt, saa vi tog blot en cheesecake med os, og sad paa ”Union Sqaure” og guffede ostekage i os, saa vi var lige ved at raevne. Selvom vi kunne trille hjem, var det ikke desto mindre prikken over i’et efter en god og lang dag. Sophia og jeg sad og snakkede sammen til over midnat, og isaer talte vi om de andre tyske piger, som havde vaeret saa ENORMT gode til at snakke tysk hele dagen. Jeg var paa et tidspunkt loerdag eftermiddag ved at faa et flip paa dem, for selvom jeg da godt forstod, hvad de sagde, er det mere princippet i det. Jeg er ikke – og det gaar jeg heller ikke ud fra, at de er – kommet til USA for at snakke tysk, og saa synes jeg samtidig ogsaa, at det er enormt uhoefligt overfor mig bare at plabre loes paa deres modersmaal. Sophia var virkelig cool! Selv naar de spurgte hende om noget paa tysk, svarede hun dem konsekvent paa engelsk for ikke, at jeg skulle foele mig helt saa meget udenfor. Det var enormt paent af hende, og det var da bestemt ogsaa hende, jeg snakkede mest med under turen, fordi hun rent faktisk virkede interesseret i at tale engelsk med mig.

Soendag var programmet ikke naer saa presset. Vi hoppede igen paa en af de roede sightseeing busser fra ”Union Square”, og stod denne gang foerst af ved ”Golden Gate Park”. Vi gik lidt rundt i parken, og saa det af den japanske have, vi kunne se uden af betale entre. Dog begyndte det at smaa regne, og gaatur i parken stod ikke just hoejest paa vores oenskeseddel. Vi hoppede paa en bus, og tog ned til ”Fisherman’s Wharf”, hvorfra vi gik op til ”Lombard street”, som er kendt for sine store rosen - og rhododendron bede. Vi besluttede nu, at vores tid som turister var ovre, og vi tog en ”Cable car”, som er en gammel sporvogn, der koerer rundt i San Fransiscos gader, ned til downtown. Resten af eftermiddagen stod paa shopping!! Det er klart den fedeste by, jeg nogensinde har shoppet i, og haanden paa hjertet saa var alle de 200 butikkers store Malls samt de enorme gader fyldt med smaa special forretninger, klart den mest haarrejsende oplevelse i loebet af weekenden! Blot en skam at pengene ikke helt rakte, men underligt nok var det egentlig tilfredsstillende nok, bare at gaa rundt og suge til sig fra de mange flotte butiksvinduer, og saa blot droemme sig ned i det par alt for dyre cowboy bukser.

Alt i alt var det en rigtig god weekend, hvor jeg udover de mange smukke steder og sjove oplevelser, ogsaa laerte de andre piger meget bedre at kende. Eksempelvis er mit indtryk af Sophia blevet meget bedre efter denne weekend, og vi har faaet et ret godt forhold til hinanden. Jeg ved ikke, om vi ligefrem bliver super gode veninder, men om ikke andet er jeg sikker paa, at vi nok skal faa meget glaede af hinanden i loebet af dette aar. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar