torsdag den 21. oktober 2010

Amerikansk fodbold - WAUW!

Sofie og jeg var meget impulsivt kommet i tanke om at tage ind og se amerikansk fodbold loerdag aften, saa fredag nat bestilte vi to enormt dyre fodboldbilletter. Det var Washington's "Huskies" og Oregon's "Beavers", der stod overfor hinanden i et aerkerival opgoer paa Huskies stadion i Seattle.

Vi tog afsted halvanden time foer, da vi inden kampen skulle hente vores billetter. Allerede da vi ankom, var der tusindvis af raabende fans samlet foran stadionet. Ligesom til festivaler var der stillet boder og telte op, hvor folk sad i smaa grupper og drak oel og hoerte musik. Der var en helt fantastisk stemning paa pladsen, men det var ingenting i forhold til stemningen paa selve stadionet. Vi fik vores billetter, hvorpaa der stod, at vi skulle helt op paa 3. level, hvilket betoed, at vi naesten sad saa hoejt oppe, som man kunne. Fra vores pladser kunne vi knap se spillerne. De lignede smaa myrere, og det var umuligt at se forskel pa hver enkelt. Pladserne var dog enormt gode, da vi sad naesten lige midt for banen.

Inden kampen var der et stort orkester, der spillede. Der var nok omkring 150 mennesker i orkesteret, der alle gik i takt praecis som ved en gymnastikopvisning. De bevaegede sig rundt paa banen og stillede op paa forskellige maader, saa de dannede forskellige billeder, symboler og ord. De skrev bl.a. "Huskies", "U DUB", "USA 2010" og lavede Huskies logo. Det saa virkelig super fedt ud! Da de to hold kom paa banen, rejste alle sig op, og et lille kor kom ind for at synge for til den amerikanske nationalmelodi. Det var alt sammen meget hoejtideligt, og efter sangen jublede hele stadionet, som havde de lige vundet VM i fodbold!

Hverken Sofie eller jeg kendte reglerne til amerikansk fodbold saerlig godt, saa det hele var noget forvirrende i starten, men vi fandt da hurtigt ud af, hvad der foregik, og om ikke andet gaelder det jo i princippet ogsaa bare om at score maal. :) Man maa sige, at der blev spillet efter princippet "effektivt spil", for hver gang en af spillerne bare saa meget som laa ned - hvilket jo naermest konstant var tilfaeldet - blev tiden stoppet, og der blev igen stillet op til at angribe. Derudover havde de hele tiden time-out, saa de fire halvlege af hver et kvarter, som kampen jo i princippet kun varer, viste sig hurtigt at tage forfaerdelig lang tid. Paa et tidspunkt holdte vi oeje med tiden, som afsloerede, at 5 minutter i kampen tog 28 minutter!

Under kampen hoppede cheerleaderne rundt nedenfor tilskuerepladserne, hvor de startede forskellige slagsange, tilraab, fakter osv. De havde forskellige skilte, hvorpaa der bl.a. stod "louder" og "make some noise", og de satte forskellige trommemelodier igang, som fik hele stadionet til at trampe i gulvet for konstant at skabe stemning paa stadionet! Desuden loeb ogsaa deres mascot rundt og delte ting ud, sloges med modstanderens mascot og heppede paa holdet og cheerleaderne.

Washington's huskies bragte sig hurtigt foran, og sad da ogsaa paa spillet i stoerstedelen af kampen. Paa et tidspunkt stod der 21-0 til Huskies, og vi var egentlig ret sikre paa at dette ville blive en nem og sikker sejr at faa i land. Men, men, men det hele viste sig alligevel at blive super nervepirrende, da Beavers med et touch down bragte sig op paa stillingen 21-20. De fik endvidere bolden over Huskies maal, hvilket gav dem et ekstra point, og de to hold stod nu lige.

I halvlegen mellem 2. og 3. periode kom orkesteret og cheerleaderne ind paa banen. Det var fuldstaendig som at vaere med i en amerikansk ungdomsfilm. Huskies er universitetets hold, saa hele stadionet var fyldt med unge mennesker, hvilket bare gjorde hele stemningen lidt federe. Derudover var det en aften kamp, og de mange forskellige lys, der lyste stadionet op, fik det hele til at minde gevaldig meget om et stort lysshow paa et diskotek en loerdag aften! Endvidere gjorde cheerleaderholdene ogsaa sit til, at jeg aldrig vil glemme denne oplevelse. De to cheerleaderhold skiftedes under hele halvlegen til at lave forskellige sekvenser af deres opvisning, hvorimens det andet hold kiggede paa. Det var som en stor battle, hvor svaerhedsgraden fra sekvens til sekvens hele tiden blev foroeget, for at overgaa det modstandernes cheerleadere lige havde lavet. Der var baade spring, akrobatik, dans og selvfoelgelig de almindelige cheerleader fakter, samt masser af slagsange og tilraab. De to orkestre kom ogsaa paa banen igen og spillede, imens der var konkurrencer, TV-interviews og kampkommentarer - og opdateringer. Jeg ved ikke, om man helt kan forestille sig, hvilket show det var, og hvilken stemning der var paa stadionet, men det er unden tvivl den stoerste sportsoplevelse, jeg nogensinde har haft! Det var simpelthen saa vildt!!

I fjerde halvleg var stillingen stadig 21-21, hvilken den havde vaeret den sidste times tid. De to hold spillede utrolig lige, og ofte lykkedes det ikke engang holdene paa deres fire forsoeg at faa rykket bolden de kun 10 yards frem, hvilket gjorde spillet lidt kedeligt at se paa. Da der kun var 1 minut tilbage, valgte Sofie og jeg at forlade stadion for ikke at blive en del af det kaos, der med sikkerhed ville blive, naar de godt 70.000 mennesker kort tid efter ville vaelte udgangene. Det skulle vi dog aldrig have gjort! Dagen efter laeste jeg nemlig paa nettet, at kampen endte 35-34 til Huskies efter to gange forlaenget spilletid!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar