Paa vandretur i det blaa

Sidste soendag (d. 17. oktober) var jeg saamaend paa vandretur! Taenk at jeg nogensinde skulle finde det fornoejeligt at vandre flere timer i et aabent skov - og naturomraade nord for downtown Seattle. Ikke desto mindre var det netop, hvad min soendag eftermiddag blev brugt paa. Ingen af os (Jessi, Maren eller jeg) lignede nogen, der var klar til en vandretur i det blaa, da vi - i almindelige stoevler og sandaler - moedtes paa parkeringspladsen foran "Discovery park". Paa det tidspunkt var vi dog heller ikke klar over, hvilket terraen vi senere skulle igennem, saa med hoejt humoer begav vi os afsted! Omraadet var helt enormt smukt, og vejret var fantastisk taget aarstiden i betragtning. Ruten vi fulgte, gik gennem hele "Discovery park". Vi startede paa et smalt stisystem, der paa jungle-agtig vis snoede sig ind og ud mellem buske og traeer, derefter kom vi til et mere aabent naturomraade, der var daekket med lyng. Det foeltes naesten som at vaere "hjemme paa heden" igen! Herfra havde vi en kanon udsigt udover havet "Puget Sound", hvor bjergene stod flot i baggrunden. Efter yderligere 1,5 miles naede vi saa endelig havet. Det var super laekkert at gaa nede i strandkanten, men igen her blev vi virkelig bekraeftet i, at vi nok en anden gang skulle overveje at baere et mere praktisk fodtoej! Vi sad lidt nede paa stranden, og noed solens varme straaler, hvorefter vi, af et nyt stisystem, begav os hjemad. Det var en super hyggelig eftermiddag, hvor vi virkelig fik snakket en masse sammen. Jessi og Maren er bestemt nogle af de piger, jeg holder mest af, saa det var en rigtig god tid, vi havde sammen. Desuden var det ogsaa positivt at opleve, at vi kunne lave noget sammen, som ikke noedvendigvis behoever at koste noget. Det var blot en vandretur i det blaa, men ikke desto mindre en af de bedste eftermiddage vi har haft sammen. :)

Senere samme dag tog jeg med Helen og pigerne til et musikarrangement nede i kapellet. Det var ikke et religioest arrangement, selvom musikken og indretningen i kapellet med det samme fremkaldte associationer til diverse kirkelige begivenheder. Der var to musikanter, som spillede henholdsvis orgel og violin og den sidste i "bandet" sang sopran. Jeg tror bestemt, at de var rigtig dygtige, og til tider loed det da egentlig ogsaa meget godt. Jeg kunne dog bedst lide det, naar kun orgelet spillede, da det ikke var helt saa soergmodigt at lytte til, som jeg synes, den meget skingre violin og sopran stemme var. Men hvad ved jeg - jeg har ikke det mindste forstand paa saadan noget musik! Pigerne synes at kede sig en smule, saa det var vist heldigt, at koncerten ikke tog mere end 1 time, og at de havde boeger med til at underholde dem imens.

Efter arrangementet tog vi ud for at spise. Vi fandt et lille mexicansk sted paa "Greenwood Avenue", som serverede godt, men meget staerkt mad. Jeg tilstraeber at vaere hjemme til aftensmad hver soendag aften, da det er gaaet hen og blevet vores ugentlige "family dinner". Denne soendag var Jeff dog paa forretningsrejse i Florida, men derudover var vi alle samlet, hvilket er super hyggeligt. Vi bruger disse middage til at snakke om hoejdepunkterne fra ugen, der er gaaet, og om de nye ting der skal ske i den naeste. Det er ogsaa hver soendag aften Helen og jeg sammen laegger et skema, hvor alle praktiske informationer og aktiviteter er planlagt for den kommende uge.